Lav valgdeltagelse, desillusion og demonstrationer har præget dagens parlamentsvalg i Slovakiet, der afvikles i skyggen af korruptions- og aflytningsskandaler samt regeringskollaps.
Valget i Slovakiet blev udskrevet to år før tid, da regeringen kollapsede i oktober 2011. Kollapset skyldtes, at regeringskoalitionens partier ikke kunne blive enige om Slovakiets bidrag til eurozonens krisefond EFSF.
Korruptionsskandaler og desillusion
Siden har valgkampen dog mest været præget af omfattende korruptionsskandaler og afsløringer af lyssky forbindelser mellem politikere, forretningsmænd og efterretningstjenesten. Skandalerne omfatter alle større partier på den politiske scene i Slovakiet, og stort set alle politiske ledere af betydning i landet.
Derfor har optakten til valget også været præget af store ugentlige demonstrationer i Slovakiets største byer imod hele det politiske etablissement, arrangeret af uformelle grupper af unge aktivister ved hjælp af sociale tjenester på internettet.
Flere af demonstrationerne har opfordret til boykot af valget, og af de cirka 4,3 mio. stemmeberettigede forventes kun 40-50 % at have stemt, når valgstederne er lukkede kl. 22.
Magtskifte
De, der stemmer, forventes til gengæld overvejende at stemme på oppositionskandidaten, forhenværende statsminister Robert Fico fra det venstreorienterede Smer-SD.
For højrefløjens store samlende parti, regeringspartiet SDKU, Slovakisk Demokratisk og Kristen Union, er nemlig i centrum af den største af skandalerne, hvor finansgruppen Penta efter al sandsynlighed har bestukket og haft indflydelse i de fleste partier i regeringen under SDKU’s Mikulas Dzurinda, der sad som premierminister fra 1998-2006. Han er i dag udenrigsminister.
Dette fremgår af den såkaldte Gorilla-fil, der er optaget af den slovakiske efterretningstjeneste, og pludselig i december kunne findes på internettet, hvorefter det politiske liv i Slovakiet har været henlagt i storm.
Ficos venstreorienterede Smer-SD står til at profitere kraftigt på skandalen, og forudsiges at vinde 39 % af stemmerne og således næsten få flertallet i det kommende parlament med 75 pladser ud af 150. SDKU ser derimod ud til at få en lussing, og dumpe ned omkring spærregrænsen på 5 %.
Euro-debatten, der blev væk
Selvom valget startede som et EU-valg, så har både Europa-politik og øvrige socioøkonomiske emner været stort set fraværende i valgkampen.
Men tidligere og tiltrædende premierminister Fico har dog fundet plads til at beskylde centrum-højre-partierne for at have undergravet Slovakiets internationale troværdighed, og til at understrege at Slovakiet har behov for stærke bånd til eurozonen (som de er med i), og ikke mindst tæt samarbejde med de største medlemslande, især Tyskland og Frankrig.
“Populisten Fico”
Ikke alle har dog lige stor fidus til Robert Fico. Det store slovakiske dagblad SME skriver således: ”Det er ikke kvalitet, der forklarer den store forskel i tilslutningen bag Smer-SD og de andre politiske partier.”
Forskellen ligger et andet sted: ”Robert Fico har ingen ligemænd, når det kommer til at fortælle vælgerne, hvad de gerne vil høre.”
Det skriver bladet i en analyse af, hvordan Fico kunne slippe udenom at blive plettet af den korruptionsskandale, som hans parti også var blandet ind i.
Ottende frie valg
Valget er det ottende frie parlamentsvalg i Slovakiet.
Omkring 40 hviderussiske valgobservatører fra organisationen Belarus Watch var til stede ved valget.
Centre for Eastern Studies forudsigelse, baseret på meningsmålinger fra februar:
Partinavn Støtte (%)
Smer-SD (venstrefløj) 39.7 – 41.1
KDH (kristendemokrat.) 9.1 – 12.7
Ordinary People (OĽ) 5 – 8.8
Most-Híd 5.1 – 8.4
SaS (frihed+solidaritet) 5.1 – 6.6
SDKÚ-DS (borgerligt) 4.3 – 5.1
“99%” 3.3 – 5.2
SMK (Ungarsk mindret.) 3.9 – 4.7
SNS (Slovak. national.) 3.6 – 4.7
Slovak Spektator, 10/3 (valgdata)
Presseurop/Respekt, 9/3 (kommentar)
Centre for Eastern Studies, 7/3 (analyse)
Presseurop/Respekt, 1/2 (Gorilla-sagen)
Læs også: slovakisk regering i opløsning over EUs redningspakke