INTERVIEW | I samarbejde med Pescanik bringer Magasinet rØST her et interview med den serbiske historiker Dubravka Stojanovic. Her kommenterer hun bl.a. forskellene mellem serbisk og ”europæisk” forståelse af statens rolle og argumenterer for vigtigheden i at udøve sin demokratiske ret.
Teksten er oversat fra serbisk af Ismar Dedovic.
”Det er altså ikke politik, hvis man klynker og klager over, at stormagterne er onde, men derimod hvis man agerer sådan, at man kan få deres støtte til at opfylde sine egne mål. Vores naboer lykkes mere eller mindre med dette, mens vi stadig klynker og er sure. Med andre ord: vi forstår ikke international politik og vi kan ikke finde ud af at vinde i den kamp. Uden støtte fra EU, men også fra USA, forbliver vi den tabende part i historien. Og det er kun vores egen skyld” – siger den anerkendte historiker, Dubravka Stojanovic, til dagbladet ”Blic”.
Hun blev i år tildelt fredsprisen af Centret for Fred og Udvikling for sit ”langtrækkende engagement for fred, som hun påbegyndte i krigsåret 1993”. Nu advarer hun så, at når det gælder Serbiens kandidatstatus til EU, ”så holder vi stadig krampagtigt fast i en lang række forkerte prioriteter og vi nægter at opgive at nå dem, hvilket ikke ligefrem tyder på fornuft.” Uden en europæisk ramme falder vi tilbage til vores yndlingssystem – ’den som ejer magten ejer staten og den som ejer staten ejer friheden’ som det blev sagt i starten af det 20. århundrede.”
Ved et nyligt seminar om Serbien og EU, erklærede en del gymnasieelever fra Beograd sig som modstandere af, at Serbien kom med i EU med argumentet om, at ”EU tager Kosovo fra Serbien”. Hvad ligger til grund for en sådan holdning?
Det er konsekvensen af de forvirrede og forvirrende beskeder som vores regering sender, men der findes også historiske årsager til holdningen. Det moderne Europas fundament er på lange stræk i modsætning til de dominerende værdier der findes hos os og især i modsætning til forskellige dele af vores eliter. Europa bygger på forestillingen om en retsstat, en klar deling af magten, respekt for institutioner, procedurer og love, individets frihed, konkurrence og det frie marked.
Hos os er det lige omvendt: staten er partiejendom, beslutninger træffes i en snæver kreds, der udvisker skellet mellem magterne, regeringen undergraver sine egne institutioner og love for nemmere at kunne komme igennem med det der i øjeblikket betegnes som en ”interesse”, monopolerne oplever ikke konkurrence og markedet er tilstoppet på grund af monopoler. Deri ligger den grundlæggende modstand mod Europa, for EU betyder en grundlæggende forandring, hvilket mange er imod.
Kan vi løse Kosovoproblemet og vores forhold til andre naboer uden EU?
Lad os lige huske noget her: Slobodan Milosevics politik førte os ud i krig med verdens mægtigste stater og, logisk nok, tabte vi den krig i 1999. De sejrende magter oprettede da, som det altid sker i historien, en struktur her som kun de kan ændre.
Bliver det for Dem en skuffelse, hvis ikke Serbien får Kandidatstatus eller er det, som vores politikere siger, ikke verdens undergang, hvis ikke det gør?
For mig så er det verdens undergang, fordi det i så fald ville vise, at vi ikke er klar til forandring. Hvad værre er, så ville det ikke være første gang, at vi ofrer reelle fremskridt til fordel for en fantasi. I historiens løb har vi flere gange taget det valg. Læg dertil, at sådan et valg for manges vedkommende ikke er noget irrationelt eller tåbeligt – det er tværtimod noget nyttigt. Vi husker alle det afgørende øjeblik da vi fravalgte Ante Markovics reformer og kastede os ud i krig. Eller da Zoran Djindjic blev dræbt under lignende omstændigheder!
Vedtagelse af love foregår ofte i en atmosfære af afpresninger, løgne og svig. Dette gælder især når det drejer sig om love, der skal regulere partifinansiering, restitution, Vojvodinas ejendom og rehabilitering. Hvad er Deres kommentar til dette?
Alt det er det bedste eksempel på, hvor meget vi har brug for Europa. Dermed ville vi få en ramme som ville muliggøre, at vi langsomt, meget langsomt, vil kunne få sat skik på os selv. Vores regering har brugt størstedelen af sin energi på at bedrage og overliste EU enten for selv at drage nytte af dette eller blot for at se en smule bedre ud i egne øjne. Det har for mig at se været et stort nederlag og bevis på alt det vi talte om tidligere.
Initiativet om ”de hvide stemmesedler”, altså initiativet om at boykotte de nuværende politiske valgmuligheder ved valget, har medført advarsler om, at dette kun vil betyde stemmespild. Støtter De sådant et initiativ?
Nej, det gør jeg ikke. Valg er det eneste våben som vi har i en ordnet politisk tilstand, og jeg mener, det er udemokratisk at kræve, at et sådant våben ikke bliver brugt. Hvis ikke der er valg, så vil de konflikter der findes i ethvert samfund flyttes ud på gaderne. Vores historie er fyldt med eksempler på den slags omvæltninger og de har netop ført os til, hvor vi er nu. Det er meget dyrt hele tiden at skulle starte forfra.
Vi har en situation her, hvor både regering og opposition hele tiden forsøger at gøre noget udenom reglerne og institutionerne. Og de bruger hele tiden radikale metoder. Det er på tide, at vi bliver voksne og, at vi holder op med altid at ødelægge det som vi netop er begyndt at bygge op.
Dubravka Stojanovic er professor på det historiske institut på universitet i Beograd.
© Pescanik og Magasinet rØST. Bragt første gang den 5. december 2011. Oversat fra serbisk af Ismar Dedovic.
