RUSLAND: Den 10. marts 2020 hastebehandlede den russiske Statsduma et kontroversielt forslag til en forfatningsændring. Her er, hvad du skal vide.

Hvad er der sket?

  • Parlamentsmedlem Valentina Teresjkova fra regeringspartiet, Forenet Rusland, har tirsdag foreslået en forfatningsændring, som vil nulstille Vladimir Putins ”periode-regnskab”.
  • Som lovgivningen er nu, kan den samme præsident maksimalt være i embedet i 2 sammenhængende perioder af 6 år.
  • Samme dag kommenterede Putin i en tale til det russiske parlament på forslaget.
  • Mens præsidenten ikke er for en fuldstændig afskaffelse af periodebegrænsninger, tilkendegav han sin støtte til at nulstille sit eget ”periode-regnskab”.
  • Forslaget blev vedtaget med stemmerne 382 – 0. 44 undlod at stemme. Det skal nu igennem tredjebehandles og gennem en forfatningsdomstol, før det formelt er vedtaget.
  • Den 22. april skal russerne til stemmeurnerne og stemme om en række forfatningsændringer – heriblandt det omtalte forslag.

Hvad betyder det?

  • Hvis forfatningsændringen bliver vedtaget, betyder det, at Vladimir Putin potentielt kan blive ved magten indtil 2036. Til den tid vil han være 83 år. Som lovgivningen er nu, er Putin pålagt at fratræde, når hans embedsperiode slutter i 2024.

Baggrund: 20 år i embedet
I januar 2020 tiltrak Putin overskrifter, da han varslede omfattende ændringer af den russiske forfatning. Kritikere har tolket ændringerne som et forsøg fra Putins side på at sikre sig magten efter 2024. Og ud fra den overbevisning har spekulationerne udfoldet sig, både hos russiske oppositionspolitikere og eksperter. En udbredt antagelse har været, at Putin kunne genaktualisere det slumrende Statsråd, som indtil nu ellers ikke har haft meget magt. Som formand her ville han have skabt en position, der tillod ham stadig at have indflydelse og samtidig træde tilbage.

Vladimir Putin tiltrådte præsidentembedet for første gang i 2000 efter Boris Jeltsins historiske nytårstale d. 31. december 1999, hvori han offentliggjorde sin fratræden. Putin blev genvalgt ved præsidentvalget i 2004. Ved valget til posten i 2008 blev Dmitrij Medvedev landets præsident, mens Putin overtog embedet som premierminister.

Medvedevs embedsperiode bliver ofte omtalt som et ”tandemocracy” og kritikere opfatter det delte lederskab som en måde at omgå periodebegrænsningen, der forhindrede Putin i at besidde embedet i tre sammenhængende perioder. I 2012 blev rollerne atter byttet om, og Putin påbegyndte sin tredje præsidentperiode. Valget gav anledning til massive protester på grund af mistanke om valgsvindel.

I særligt den sidste halvdel af 2019 har demonstranter i stigende grad gået på gaden og protesteret mod de siddende magthavere. Det er nærliggende at forvente, at forslaget om en sådan ændring af landets forfatning ligeledes vil fremprovokere en form for protest fra den politiske opposition og det russiske civilsamfund. Sammentræffet med Corona-virussen har til gengæld betydet, at forsamlinger på over 5000 fra i går blev forbudt i Moskva-området.