Af Emilie Sook

Hvad ville du sige til at bytte risalamande og jagten på en smuttet mandel ud med hvedebrødet ”pitka” og en søgen efter en lykkebringende indbagt mønt, som de gør det i Bulgarien? At få serveret en 12-retters julemenu som i de litauiske hjem? Eller hvad med at flytte datoen for juleaften fra den 24. december til den 7. januar, som man gør det flere steder i Georgien og Rusland?

Læs med her og få et indblik i nogle af de sjoveste, mest mærkværdige og finurlige østeuropæiske juletraditioner, helt fra det nordlige Litauen til det sydlige Georgien.  

Bulgarien

I Bulgarien tager mange til midnatsmesse i den ortodokse kirke den 25. december. Foto: Unsplash

I Bulgarien fejres juleaften ofte den 25. december, men forberedelserne til julen starter allerede ved advent den 15. november. Den 25. december spises det traditionelle julemåltid, som oftest består af retter uden kød og mælkeprodukter, heriblandt forskellige bønnesupper, fyldte peberfrugter og en masse bagværk. Først efter midnat serveres mad der ikke er vegansk. I det traditionelle bulgarske hjem er det meget vigtigt, at der er et ulige antal retter på julebordet, ligesom antallet af gæster også skal være ulige. Der er ofte gemt strå under dugen, der siges at bringe held i det nye år. Det samme gør sig gældende, hvis man tager en træplov med ind i huset og stiller den bag døren.  


En anden lykkebringer kan findes i det traditionelle brød ”pitka”: et rundt og specielt dekoreret brød, hvori der er indbagt en mønt. Finder man mønten, vil det ligeledes bringe held og lykke.

Efter julemåltidet er det tradition at lade resterne stå til morgenen efter – nogle siger, at det er for at gemme til familiens forfædre, hvis de skulle blive sultne i løbet af natten. Efter julemåltidet kan man vælge at tage til midnatsmesse i kirken.

Glædelig jul på bulgarsk: Весела Коледа [Vesela Koleda]

Georgien

Vinterlandskab i Borjomi, Georgien. Foto: Unsplash

Den ortodokse kirke i Georgien gør brug af den ”gamle”, julianske kalender til fejring af højtider og derfor fejrer man i Georgien jul den 7. januar. Denne dag, tager mange del i en ”Alilo” parade igennem byens gader, hvor man synger georgiske julesange og samler mad, slik og gaver ind. Her er mange iklædt en traditionel dragt og bærer georgiske flag eller er udklædt som figurer fra den bibelske julefortælling. Til sidst samles alle de deltagende i paraden til julegudstjeneste, hvorefter den indsamlede mad og gaver fordeles til børnehjem, plejehjem og fængsler.

I Georgien bruges også juletræer, men de adskiller sig en smule fra de grantræer vi kender fra de danske hjem. Selvom flere familier også har ”vestlige” juletræer, er det traditionelle georgiske juletræ lavet af tørret træ, der bliver skåret i lange snoede strimler, så de ligner et lille træ. Disse træer pyntes med små frugter og slik. Den 19. januar bliver juletræerne brændt, for at markere afslutningen på årets sorger.  

Den 31. januar siges det, at den georgiske pendant til julemanden: ”Tovlis Papa” – ”Bedstefar Sne” kommer ned fra bjergene i Kaukasus for at dele slik ud til alle landets børn. Børnene i Georgien stiller dagen før en gave ud til ’’Tovlis Papa’’, og hvor vi i Danmark stiller risengrød ud til nissen eller julemanden, stiller man i Georgien ”Churchkhela” frem. Det er en form for georgisk slik lavet af valnødder og vindruesaft.

Glædelig jul på georgisk: ‘გილოცავ შობა-ახალ წელს’ [gilocav shoba-akhal c’els]

Litauen

I Litauen skal der gerne være 12 retter på julebordet. Foto: Unsplash

I Litauen fejres julen, ligesom i Danmark den 24. december. Julemiddagen begynder, når den første stjerne viser sig på himlen.
Hvor der i Danmark oftest er and eller flæskesteg på menuen, så tæller den litauiske julemenu ikke mindre end 12 forskellige retter, der ofte er vegetariske.

Det siges, at retterne enten symboliserer de 12 apostle eller de 12 måneder af året. Inden man går i gang med at spise, deles nadveroblater ud, som kan købes i kirken inden jul. Alle i selskabet skal tage del i dette, inden julemiddagen kan begynde. Til middagen, lader man ofte en tom tallerken stå ved bordet, som er til de familiemedlemmer, der er gået bort.

En ældre litauisk juletradition som mange stadig praktiserer, er at lægge strå under dugen. Efter middagen trækker alle middagsgæster et strå, der vil symbolisere længden af livet – Har du trukket et langt strå, bliver dit liv langt, hvorimod et kort strå giver et kortere liv.

Glædelig jul på litauisk: Linksmų Kalėdų

Polen

Julemarked i Warszawa, Polen. Foto: Unsplash


Også i Polen fejrer man jul den 24. december om aftenen.

Mange familier forsøger at have 12 forskellige retter på bordet, for at symbolisere de 12 apostle. I Polen er man af den overbevisning, at man ikke skal arbejde på de tre juledage; den 24., 25. og 26. december. Derfor er der travlt i huset i løbet af juledagen. Det er vigtigt, at maden er forberedt inden den første stjerne viser sig på himlen, da dette også i Polen er symbolet på, at middagen kan begynde.


Inden man tager hul på de mange retter, deler familien ”opłatek”, som er en tynd vaffel. Der brækkes stykker af og deles ud til alle familiemedlemmer med ønsket om et godt og lykkebringende nytår.
På julebordet er der ofte stillet en tom tallerken, hvis der skulle komme en uventet gæst forbi, da ingen skal være alene i julen.

I Polen tror man, at den måde man tilbringer juleaften, vil repræsentere hvordan det nye år vil forløbe og derfor er det vigtigt at aftenen bliver varm og fyldt med kærlighed.

Glædelig jul på polsk: Wesołych Świąt

Rusland

Den russiske Fader Frost aka julemanden og hans barnebarn Snegurotkja. Foto: Unsplash

I Rusland fejres den traditionelle jul, ligesom i Georgien, efter den julianske kalender den 7. januar, men sammenlignet med andre europæiske kulturer er julen ikke den vigtigste højtid i dagens Rusland. Julen i Rusland bærer stadig præg af den lange periode under Sovjetunionen: Efter revolutionen i 1917 blev julen forbudt som en religiøs ferie i 1929, og når folk ønskede at fejre jul, blev det gjort i hemmelighed. I Sovjetunionen blev mange oprindelige juletraditioner ”flyttet” til nytåret og sådan fungerer det stadig i dagens Rusland – b.la. får man et ”nytårstræ”, og de artige børn kan håbe på at modtage en gave fra Дед Мороз (Fader Frost), som er en sagn- og eventyrfigur i østslavisk folkedigtning og hans hjælper, barnebarnet Снегурочка (Snegurotkja).

Selvom julen blev ”genindført” efter Sovjetunionens opløsning, er det stadig en mere stille højtid sammenlignet med nytåret. Juletraditionerne er ofte en blanding mellem gamle hedenske traditioner og traditioner fra den ortodokse kirke.

Ifølge den ortodoks tradition bliver julen indledt med en 40-dages faste, hvor man ikke må indtage kød og mejeriprodukter. Fasten fortsætter indtil, at den første stjerne har vist sig på himlen juleaften – et symbol på stjernen over Betlehem, der ledte de tre vismænd til Jesus krybbe.

Blandt de hedenske traditioner findes spåkunsten. At spå om det kommende år er populært, selvom det, ifølge kirken, er forbudt.

Glædelig jul på russisk: С Рождеством [S Rozhdestvom]

Tjekkiet

Snebeklædte Prag, Tjekkiet. Foto: Unsplash


I Tjekkiet fejres julen den 24. december og begynder, meget lig i Litauen, med julemiddagen, når den første stjerne viser sig på himlen. Mange tjekkere faster i løbet af dagen i håb om at se ”det gyldne svin” om aftenen – et syn, der siges at bringe held.

Julemiddagen består ofte af fiskesuppe, stegt karpe og kartoffelsalat. Under julemiddagen må ingen rejse sig fra deres stol, for hvis man gør, vil familien ikke blive samlet til næste jul og personen, som rejste sig, vil dø. Af samme grund må man ikke hænge vasketøj op på juleaften – hvis man gør, vil et familiemedlem dø.

Det er dog ikke kun død, der varsles gennem den tjekkiske overtro – hvis man kaster en sko over skulderen, og den peger mod døren, vil man blive gift i nærmeste fremtid.

Efter middagen deles der gaver ud. Hvor vi i Danmark har nissen eller julemanden, er gaverne i Tjekkiet givet af ”Ježíšek” – Baby Jesus.

Glædelig jul på tjekkisk: Veselé Vánoce

Alle billeder: Unsplash