Julie Arnfred Bojesen

Julie Arnfred Bojesen

Redaktionsleder

Beskæftiger sig med:
Overordnet ansvar for magasinet samt Kaukasus – Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

Julie har en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet og læser MA i Communication for Development på Malmö Universitet. Hun har erfaring med journalistik og formidling, foreningsarbejde og frivillig ledelse. Julie har arbejdet med frivillighed og unge på tværs af Østeuropa, har arrangeret samarbejdsprojekter i Kaukasus, og er meget optaget af mediers rolle i samfundet og politisk kommunikation. Hun var også politisk praktikant på den Danske Ambassade i Kyjiv i 2018. Julie er redaktionens generalist med stor interesse for hele vores fokusområde, og den primære indpisker, kommasætter og kontaktperson.

Ida Sparre-Ulrich

Ida Sparre-Ulrich

Redaktionsleder

Beskæftiger sig med: 
Overordnet ansvar for magasinet samt Hviderusland, Moldova, Rusland og Ukraine, og Kaukasus- Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

Ida er cand.mag i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med speciale i moderne russisk litteratur og kultur samt russiske og østeuropæiske eksilmiljøer under Sovjetunionen. Hun har i flere omgange boet i Sankt Petersborg, i 2015 og 2016 i forbindelse med arbejde for organisationer i byen og for at studere russisk og i 2018 som praktikant for Dansk Kulturinstitut. Ida er en af redaktionens kultureksperter.

E-mail: ida@magasinetroest.dk,
Telefon: +45 28928397

Katrine Stevnhøj

Katrine Stevnhøj

Redaktør

Beskæftiger sig med: Rusland og Baltikum

Katrine er cand.mag i Østeuropastudier fra Aarhus Universitet med speciale i vidnesbyrdlitteratur, kollektiv hukommelse og kulturelle traumer i det post-sovjetiske Rusland. Hun har boet i Sankt Petersborg i flere omgange, i 2015 som studerende ved Sankt Petersborgs Statsuniversitet og i 2017 som praktikant hos Det Danske Generalkonsulat og Dansk Kulturinstitut. Katrine har desuden beskæftiget sig med civilsamfund og frivillighed i Østeuropa, og har arrangeret og deltaget i valgobservationer og internationale projekter i Kaukasus, Centralasien og på Balkan.

E-mail: katrine@magasinetroest.dk

Telefon: +45 27593955

Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe

Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe

Redaktør

Beskæftiger sig med: Balkan, Syd, Øst – og Centraleuropa. Primært dækning af kulturelle begivenheder og arrangementer.

Eleonore-Christine har en Master i Sikkerhed og Diplomati med speciale i Internationale Relationer fra SNSPA i Bukarest, Rumænien. Dertil har hun en HD.2.del i Organisation og Ledelse fra CBS, Multimediedesigneruddannelsen fra KEA og Markedsøkonomi fra Hillerød Erhvervsakademi. Hun har flere års erfaring med kommunikation, journalistik, formidling og projektledelse.

Hun har været bosat i Bukarest, Rumænien, og var som bestyrelsesmedlem med til opbygningen af DRBA – Danish Romanian Business Association – ved Den Danske Ambassade i Bukarest samt opbyggede hun UAPR – Den Rumænske Reklamebrancheforening.  Hendes interesseområder omhandler Østeuropa, kultur, geopolitik, sikkerhedspolitik, public diplomacy, royal diplomacy og især de europæiske og russiske royale familier og ikke mindst den magtfaktor, som de royale familier udgør. Eleonore-Christine beskæftiger sig i dag som film-, bog- og teateranmelder, og hun er en eftertragtet ARTE foredragsholder samt skribent og ikke mindst auktionarius ved velgørenhedsarrangementer.

E-mail: eleonore@magasinetroest.dk

Torben Hede Hansen

Torben Hede Hansen

Redaktør

Beskæftiger sig med:
Balkan og Sydøsteuropa
Det tidligere Jugoslavien samt Bulgarien, Rumænien, Albanien og områdets forhold til Grækenland og Tyrkiet. og med Centraleuropa/Visegrad – Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Torben har en akademisk baggrund fra historie og Europastudier ved Aarhus Universitet og Katholieke Universiteit i Leuven.  Han har været i praktik ved den danske ambassade og arbejdet ved Europarådets lokalkontor i Beograd. Han har arbejdet med forretning og økonomi, politik, EU-udvidelse, selvstyre, pressefrihed, menneskerettigheder, minoritetsrettigheder, ligestilling og kultur. Han har været frivillig på Kulturni Centar Rex samt Slobodna Zona filmfestivalen og arbejdet for rettighedsorganisationen U Pravu Si. Torben er en af redaktionens erfarne radiostemmer.

E-mail: torben@magasinetroest.dk
Telefon: +45 28 73 83 81

Helena Iris Paludan Lütken

Helena Iris Paludan Lütken

Redaktør

Beskæftiger sig med: Rusland, Hviderusland og Ukraine.

Helena studerer samfundsfag og russisk på Københavns Universitet, og er især stærk på russisk udenrigspolitik, herunder med fokus på nabostaterne i den postsovjetiske sfære og Kina, og følger derudover indenrigspolitiske problematikker og menneskerettighedsspørgsmål tæt. Hun har boet i Moskva i 2019, hvor hun var praktikant på den danske ambassade. Helena har derudover beskæftiget sig med russisk nationalidentitet og diskussioner om Ruslands plads i verden og fremtid.

Anna Haugsted Dehn

Anna Haugsted Dehn

Redaktør

Beskæftiger sig med:
Rusland, Hviderusland og Ukraine


Anna er kandidatstuderende i samfundsfag og russisk på Københavns Universitet og interesserer sig særligt for sikkerheds- og udenrigspolitik i Ruslands interessesfære. Hun var praktikant på den danske ambassade i Moskva i 2019 og har tidligere arbejdet frivilligt med unges politiske deltagelse i Ukraine, i et tværpolitisk projektsamarbejde med et ukrainsk ungdomsparti.

E-mail: anna@magasinetroest.dk