LOKALVALG | Den Centrale Valgkommision i Albanien valgte onsdag den 18. maj 2011 at omstøde resultatet af lokalvalget den 8. maj 2011 i Tirana. Afgørelsen medfører, at lederen af det største oppositionsparti, Socialistpartiet, må trække sig som borgmester i hovedstaden.

Kommissionens beslutning betyder, at den siddende borgmester Edi Ramas smalle valgsejr på kun ti stemmer blev omstødt til fordel for en sejr til kandidaten Lulzim Basha fra regeringspartiet Det Demokratiske Parti. Omstødelsen af en række malplacerede stemmer ændrede dermed udfaldet og gav Basha et smalt forspring på en håndfuld stemmer.

Socialistpartiets leder Edi Rama rejste umiddelbart efter kommissions dom en række anklager mod kommissionen og kaldte dommen en udfordring af de grundlæggende principper og demokratiske værdier i landet. Herudover opfordrede han alle albanere til at deltage i et folkeligt oprør imod regeringen.

Hundredvis af oppositionens støtter samt flere parlamentsmedlemmer gik onsdag på gaden for at demonstrere mod resultatet. Demonstrationen endte i sammenstød med politi og specialstyrker foran den centrale valgkommissions hovedbygning.

Lokalvalget i Albanien har dermed kun forstærket den dybe politiske krise landet har befundet sig siden juni 2009.

Balkan Insight 18/5

Balkan Insight 18/5

Af AHP