UKRAINE | Flammerne har hærget i Tjernobyls eksklusionszone og ført til en voldsom støvstorm i Kyjiv. Bekymringen for en ny radioaktiv ulykke ulmer.
I Kyjiv er det ikke kun coronavirussen, der får folk til at holde sig hjemme. Mens verdens opmærksomhed er rettet mod sundhedssektorer, smittetal og vores pludselige fælles fjende, har skovbrande spredt sig i Tjernobyls eksklusionszone. Den første melding om brand i den afgrænsede zone, 30 km omkring det skæbnesvangre atomkraftværk ved byen Pripjat, blev modtaget 4. april, og siden er flammerne nået helt frem til kun 1-2 km fra sarkofagen over den nedsmeltede atomreaktor.
Udgangsforbud i hovedstaden
Skovbranden har skabt store mængder røg, aske- og støvpartikler, som uheldige vindforhold hurtigt har spredt til andre områder. Torsdag 16. april ramte forureningen hovedstaden, som ligger knap 120 km fra eksklusionszonen og førte til et luftforureningsniveau 2-3 gange højere end maksimalt acceptabelt. Smog og støvstorm gav nul udsyn (og mindre skader på Podilskij-broen), og Kyjivs indbyggere blev bedt om at holde sig indendøre og undgå at åbne døre og vinduer for at undgå støvpartiklerne.
Strålingsfare
Det er åbenlyst ikke kun støvpartikler, som giver grund til bekymring. Om få dage er det 34 år siden reaktor nummer 4 i Tjernobyl kernekraftværk den 26. april 1986 eksploderede efter en forfejlet sikkerhedsgennemgang i historiens hidtil største atomulykke. I dag er der en 30 km-zone omkring sarkofagen, som er bygget for at beskytte omverdenen mod strålingen fra resterne af reaktoren. Med skovbrande, som ifølge Greenpeace har bredt sig over omkring 50.000 hektar, har der været stor bekymring om, hvorvidt det radioaktive støv, som stadig ligger i den nu forladte eksklusionszone, vil blive hvirvlet op og fragtet videre. Eller endnu værre – at flammerne ville nå helt hen til reaktor nummer 4.
Situationen under kontrol
Det, som kunne blive endnu en dødelig usynlig trussel i Europa, er indtil videre afværget. Heldigvis har indsatsen været rettidig, og 140 ukrainske brandfolk har i to uger kæmpet for at holde flammerne i skak. Trods kritik fra Greenpeace Rusland for at undervurdere omfanget, meldte de ukrainske myndigheder 14. april, at skovbranden var under kontrol. Siden har indenrigsministeren sagt, at der ikke var åben ild i eksklusionszonen, og 21. april meldte chefen for nødrespons hos den ukrainske beredskabsstyrelse, at situationen ”er under gradvis forbedring”. Trods de lidt strittende udmeldinger, lader ting til at gå i rigtig retning. Skovbrandens oprindelsessted er slukket, spredning ind i Hviderusland er forhindret, og alle faciliteterne relateret til kraftværket inklusive et depot for radioaktivt affald er i normal drift.
Radioaktiviteten er steget så meget som 16 gange i berørte områder inde i eksklusionszonen, men myndighederne melder, at det ikke er tilfældet i byerne i nærheden. Franske målinger har vist, at asken fra røgen over Kyjiv har haft forhøjede niveauer af det radioaktive stof cæsium-137, men ikke på et sundhedsskadeligt niveau. Den officielle udmelding er, at støvstormen i Kyjiv ikke indeholdt skadelige radioaktive stoffer, og at baggrundsstrålingen i hovedstaden holder sit normale niveau.
Jagten på de skyldige
En 27 år gammel mand er sigtet for at have stiftet flere brande i eksklusionszonen ”for sjov”. Det er dog ikke nok til at lægge en dæmper på spekulationer om, hvorvidt visse ’udenlandske agenter’ står bag. Tidligere FN-rådgiver og journalist Bogdan Nahajlo skriver i Kyivpost: ”Uheldig med naturen og uvenlige vinde, eller beskidt spil? Hvorfor opstod disse brande pludseligt og vedblev så længe? […] hvem står bag denne sabotage, som trækker opmærksomheden væk fra den dødelige kamp for at holde coronavirussen og krigen i Donbas i skak her lige før påske? I sådan en situation, hvor et vist mønster i spredningen af ildebrandene ikke lader til at kunne findes, er det fuldstændigt fornuftigt at spekulere i fjendtlige agenters rolle, og man må antage at statens sikkerhedstjeneste undersøger sagen.” Offentligt er holdningen, at brandene er påsat. Ukraines Nationalgarde lancerede 20. april en operation for at finde og straffe brandstifterne, og indenrigsminister Arsen Avakov har udtalt, at skyldige ikke vil slippe let fra deres misgerninger.
Det er ikke første gang, skovbrande hærger Ukraines stepper, og der er jævnligt skov- og buskbrande, også i den nu vildtvoksende eksklusionszone. I år har det usædvanligt tørre forår gjort det ekstra nemt for flammerne at sprede sig. Med varmere somre og større udsving i nedbørsmængder, vil der utvivlsomt opstå flere truende skovbrande i Tjernobyl. Man må håbe, at Ukraine efter coronakrisen og dertilhørende svækkelse af økonomi og offentlige enheder er i stand til at holde beredskabet på et tilstrækkeligt højt niveau. Og at de europæiske nabolande vil stå klar med udstyr og mandskab for at forhindre en fælles ulykke.
