Et portrætmaleri af Mikhail Khodorkovskij © Peter Woller, 2024

 

BOGANMELDELSE | Den russiske eksilpolitiker og tidligere oliemagnat, Mikhail Khodorkovskijs bog ”How to Slay a Dragon” handler både om hans visioner for fremtidens Rusland og om den russiske oppositions aktuelle handlingsplan. Læseren kan glæde sig til at få belyst den ledende eksilpolitikers perspektiv  på det post-putinske Ruslands rolle  i verden og flere andre betændte udenrigs- og indenrigspolitiske emner.

Men inden man giver sig i kast med at læse bogen, er det nok værd at danne sig et overblik over forfatterens livsbane. Mikhail Khodorkovskij spillede nemlig en særdeles fremtrædende rolle i Ruslands transformation, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Han blev den helt store vinder ved Ruslands overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi, hvor Jeltsin-regeringen gennemførte en omfattende privatisering af store statsvirksomheder.

I 1995 solgte regeringen landets næststørste olieselskab ved navn Yukos på en auktion, som efter alt at dømme favoriserede Khodorkovskij på bekostning af højestbydende og den russiske statskasse. Året efter var den nybagte oliemagnat Khodorkovskij med til at finansiere den siddende præsident Jeltsins vellykkede valgkamp.

Khodorkovskijs karriere nåede et højdepunkt i 2003, da han fik en 26. plads på Forbes’ liste over verdens rigeste mennesker. Samme år blev han fængslet for skatteunddragelse. Den egentlige baggrund for Khodorkovskijs fængsling menes dog at være hans uvilje til at indordne sig under præsident Putin. Selv peger Khodorkovskij på sin diskussion med Putin ved et møde i Kreml den 19. februar 2003. På mødet opfordrede Khodorkovskij Putin til at gøre op med den omfattende korruption, som efter alt at dømme var blevet en hæmsko for både erhvervslivets og landets udvikling. Ifølge Khodorkovskij var det netop den samtale, der havde beseglet hans skæbne. Han måtte afsone ti år i fængsel og fik beslaglagt store dele af sin formue. I 2013 blev Khodorkovskij benådet og landsforvist.

Sidenhen har han været særdeles aktiv i den russiske eksilopposition.

Hvordan skal Rusland demokratiseres?

Mikhail Khodorkovskijs nyligt udkomne debatbog er et vigtigt led i hans politiske virke. Bogens titel ”How to Slay a Dragon” er inspireret af den sovjetisk-vesttyske spillefilm ”Dræb dragen” fra 1988, hvor dragen ses som en metafor for diktatorisk magt. I sin bog giver Khodorkovskij bud på, hvordan Rusland kan bryde ud af den onde cirkel, hvor ethvert demokratisk fremskridt gang på gang viger pladsen til fordel for et nyt diktatur (s. vii).

Det må man medgive Khodorkovskij: han mestrer kunsten at formidle komplekse politiske problemstillinger på en populær og letforståelig måde. Bogen favner utrolig bredt. Alle læsere kan nemt følge med, uanset om de har en videregående uddannelse eller ej.

Khodorkovskij ser det som sin mission at udskifte det præsidentielle system med en føderativ parlamentarisk republik, hvor en lang række byer får udstrakt selvstyre. Efter hans mening er det den eneste måde at fremtidssikre demokrati i Rusland på. For det første vil det gøre Rusland immunt over for autokratiske tendenser, og for det andet vil det give Rusland en chance for at få en værdig plads i vore dages globale postindustrielle verden (s. 6-8).

Opsigtsvækkende udtalelser skorter det ikke på i Khodorkovskijs bog. For eksempel kritiserer han i skarpe vendinger 1990ernes privatiseringspolitik, som han ellers har nydt godt af. Den eksilerede oligark kalder den ”ensidig” (s. 16) og forlanger en fair fordeling af kapital, samt at hele nationen skal have gavn af Ruslands naturressourcer (s. 15). Den eksisterende fordeling af landets ressourcer og rigdomme, som er sket i 1990erne og i præsident Putins regeringstid, skal der laves om på, fordi det ifølge Khodorkovskij er en væsentlig hindring i vejen for demokratiske reformer (s. 17).

Krigen i Ukraine: hvad stiller man op med den?

Det, der gør bogen særligt spændende for vestlige læsere, er den ledende eksilpolitikers udmelding om krigen i Ukraine. Khodorkovskij ser det som den post-putinske regerings vigtigste udenrigspolitiske opgave at få sat en stopper for både krigen i Ukraine og konfrontationen med Vesten (s. 57). Men der er et ”men”. I Khodorkovskijs øjne er Ruslands betingelsesløse kapitulation en alt for høj pris at betale for fred. Han forklarer, at ukrainernes krav om enorme krigserstatninger med stor sandsynlighed vil give revanchistiske kræfter i Rusland vind i sejlene og trække tæppet væk under den nye reformregering (s. 61-62). I stedet opfordrer Khodorkovskij til at finde et kompromis, som vil give den post-putinske regering bedre vilkår for at reformere og demokratisere Rusland (s. 63).

Samtidig udtrykker Khodorkovskij bekymring for, at krigen i Ukraine i sidste ende kan føre til Den Russiske Føderations sammenbrud (s. 59). Han argumenterer for, hvorfor det også er i Vestens interesse, at Rusland får lov til at overleve som én velfungerende føderativ stat (s. 196). Efter Khodorkovskijs mening er det en af forudsætningerne for vedvarende fred og forudsigelighed i verden (s. 199).

Højtkvalificerede administratorer søges

Khodorkovskij kommer også ind på et andet emne, som kan være særligt  interessant for nogle læsere  i den vestlige verden. I den post-putinske statsadministration vil der nemlig være efterspørgsel efter højtkvalificerede og erfarne administratorer (s. 83-84). Budskabet i Khodorkovskijs bog er klart: der skal rekrutteres tusindvis af udenlandske specialister (s. 85). Det lyder nærmest som en jobannonce. Er du en højtkvalificeret administrator med erfaring fra et multinationalt selskab eller et statsapparat verden over? Og vil du være med til at forbedre kvaliteten af den statslige forvaltning i Rusland, som er på vej mod demokrati? Så er det muligvis dig, Khodorkovskij leder efter! Du kan se frem til at modtage en lige så høj løn som de udenlandske specialister, der engang blev hentet af Khodorkovskij til at modernisere Yukos. Khodorkovskij sætter ikke et nøjagtigt tal på, hvor høj din løn bliver. Men han påpeger, at de udenlandske specialister i Yukos fik lov til at tjene mere end han selv (s. 85).

Har oppositionen en handlingsplan?

Der er et spørgsmål, der uvægerligt trænger sig på: hvad er den russiske oppositions aktuelle handlingsplan? Det er vel nok dejligt at dagdrømme om de mirakler, som man vil kunne udrette i fremtidens smukke Rusland. Men hvad nytter det, hvis Putin og hans entourage foreløbig ikke synes at have planer om at gå af og overdrage magten til den liberale opposition?

Til det siger Khodorkovskij, at et systemskifte i Rusland kun kan ske i kølvandet på Putins nederlag på slagmarken i Ukraine (s. 60). Dog skal den russiske opposition i mellemtiden ikke sidde med hænderne i skødet. I bogen redegør Khodorkovskij grundigt for oppositionens aktuelle opgaver og arbejdsformer samt opgavefordelingen mellem den del af oppositionen, der er tilbage i Rusland, og dem, som befinder sig i eksil (s. 36-42).

Khodorkovskijs bog om Ruslands nære fortid og fremtid er i det hele taget gribende, opslugende og udbytterig læsning, som giver stof til eftertanke. Set med vestlige øjne er bogen helt klart med til at nuancere debatten om, hvordan Vesten bør forholde sig til Rusland.

Khodorkovsky, Mikhail. How to Slay a Dragon: Building a New Russia After Putin. Cambridge: Polity Press, 2023. Print. 240 sider.