Den planlagte konference og efterfølgende demonstration var arrangeret af det lille, ultra-nationalistiske og neo-fascistiske parti Det rene kroatiske Rettighedsparti HCSP. De havde inviteret ligesindede fra Frankrig, Ungarn, Østrig, Belgien, Bulgarien og Tyskland til at deltage i konferencen, der skulle afholdes fredag eftermiddag i hovedstaden Zagreb.
Efter konferencen skulle deltagerne efter planen have marcheret igennem byen til ære for de kroatiske generaler, der af den internationale domstol i Haag er blevet idømt fængselsstraffe for medvirken til krigsforbrydelser i krigene i 1990erne. To af de dømte generaler, Ante Gotovina og Mladen Markac, var dog modstandere af demonstrationen.
Zoran Milanovic begrundede forbuddet mod demonstrationen med, at det officielle Kroatien har en pligt overfor sine borgere at modsætte sig højreradikale ideer.
”Dem, der opfordrer til undertrykkelse af minoriteter som jøder og romaer, vil ikke gøre det på kroatiske jord,” slog premierministeren fast i sin tale til det kroatiske parlament.