I december sidste år kom dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Sejdic og Finci mod Bosnien-Hercegovina: Den bosniske forfatning er i strid med menneskerettighederne, fordi det bosniske magtdelingssystem giver de tre konstituerende folk – bosniakker, kroater og serbere en lang række fordele frem for landets andre indbyggere. Domstolen pålagde Bosnien at ændre forfatningen, men knap et år senere er intet sket.
Dette har fået den ene af de to oprindelige sagsøgere, romaen Dervo Sejdic, til at anlægge en ny sag mod de bosniske myndigheder, fordi han blev hindret i at stille op til præsidentvalget i oktober. Sagen er samtidig et billede på situationen for landets romabefolkning, der er socialt og økonomisk marginaliserede.
Forfatningsfæstet diskrimination
Der var stor glæde hos de to sagsøgere, jøden Jakob Finci og romaen, Dervo Sejdic, da de sidste år fik medhold i, at den bosniske forfatning, der stammer fra Dayton-aftalen, diskriminerer mod landets mindretal. Forfatningen tillader dem ikke at stille op til præsidentskabet og parlamentets ene kammer, Folkenes Hus. Knap et år senere er glæden dog forstummet, da det i den mellemliggende periode, ikke er lykkedes de bosniske politikere at opnå enighed om en ændring af forfatningen.
I Bosnien-Hercegovina er de fleste politiske sager af principiel karakter og ingen synes for uvigtige, eller for vigtige, til at blive redskaber i slagsmålet mellem landets tre store etniske grupper. Selvom der i bund og grund er enighed om at inkludere den såkaldte gruppe af ’Andre’ på lige fod med de tre store befolkningsgrupper i forfatningen, er denne sag således også blevet til et spørgsmål om landets fremtid. De bosniakkiske, og (i mindre grad) de bosnisk-kroatiske politikere ønsker, at sagen skal blive en del af en større forfatningsreform med det formål at sikre en mere funktionsdygtig (og for kroaterne, mere inklusiv) stat. De bosnisk-serbiske politikere fra Republika Srpska, derimod, nægter at skulle afgive flere kompetencer til de statslige institutioner og fastholder, at der kun kan blive tale om minimale ændringer.
Ulovligt valg
Efter afgørelsen om mindretalsrettigheder blev truffet sidste år, blev der nedsat en kommission, der skulle fremkomme med forslag til forfatningsændringer, således at de kunne blive implementeret i tide til at have effekt ved valget den 3. oktober i år. Imidlertid lykkedes det heller ikke internt i kommissionen at blive enige, og i stedet konkluderede politikerne, at eventuelle ændringer måtte besluttes efter valget. Derfor var valget i sidste måned således i teorien ulovligt.
Efter den bosniske valgkommission i afviste Sejdic’ kandidatur til præsidentskabet i dette års valg, med reference til at det ifølge forfatningen skal udfyldes af én person fra hvert af de tre konstituerende folk, klagede han til forfatningsdomstolen, der dog afviste at have jurisdiktion i sagen. Derfor vil han endnu engang klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne gang med det formål at få en kompensation svarende til fire årslønninger for en præsident.
Marginaliseret befolkningsgruppe
Sagen afspejler endvidere en håbløs situation for landets romabefolkning, som, udover at være ekskluderet fra deltagelse i flere af landets vigtigste politiske institutioner, er socialt marginaliseret og såvel socialt som økonomisk afsondret fra resten af samfundet. Netop af denne grund, mangler de også ofte adgang til de politiske processer og de nødvendige retsmidler, til at kunne at forbedre deres situation. Dertil kommer, at mange romaer ikke bliver registreret fra fødslen, da det koster penge at registrere et nyfødt barn. Derfor heller ikke får de identifikationsdokumenter, som gør det muligt at opnå sociale overførsler, som er af afgørende nødvendighed i den situation de fleste romafamilier står i.
Selvom den generelle arbejdsløshed i Bosnien, især med den økonomiske krise, er høj (over 40 %) menes arbejdsløsheden blandt romaer at være meget højere. Alligevel menes kun omtrent 10 % at modtage sociale overførsler. Det skaber en situation, hvor også børnene må deltage i at brødføde familierne og derved har kun meget få børn mulighed for at komme i skole. Dette udelukker dem igen fra arbejdsmarkedet og resulterer i at den negative sociale arv gives videre til børnene. Boligsituationen er også besværlig for mange romaer, der ofte bor i det man kan kalde uformelle bosættelser, uden at have de rette tilladelser til bebyggelse eller ejerskab af den grund de lever på. Det gør boligsituationen meget usikker, fordi de hele tiden er i risiko for at blive sat på gaden.
De manglende dokumenter betyder også, at det bliver besværligt at opnå lægehjælp, da under halvdelen af landets romabefolkning har en sundhedsforsikring. I den situation skal de selv betale for medicin og behandling og har således et stærkt incitament til at undgå at søge behandling. Den besværlige situation for romaerne afstedkommer mange sundhedsmæssige problemer, der betyder at den gennemsnitlige levealder er væsentligt lavere end for landets øvrige indbyggere.
En forfatningsændring vil kunne give et grundlag til at forbedre bosniske romaers vilkår.
Bo Jessen er studerende i Statskundskab og boede i foråret 2010 i Sarajevo, hvor han fulgte den politiske udvikling i landet.
