INTERVIEW | De etniske stridigheder i Makedonien risikerer at bryde ud igen, når Albanien i år fejrer 100 året som selvstændig stat og åbner for krav om vestmakedonsk løsrivelse. Thomas Albrektsen har talt med Balkanekspert Karsten Fledelius.
Fejringen af Albaniens 100 års jubilæum som selvstændig stat kan få alvorlige konsekvenser for det allerede anspændte forhold mellem makedonere og albanere i Makedonien. Det frygter Balkanekspert Karsten Fledelius, lektor ved Københavns Universitet.
Ifølge ham vil jubilæet stimulere de storalbanske tanker om at samle Albanien og de omkringliggende landområder, der er massivt befolket af albanere, til én stat. Tankerne øger risikoen for en ny krig på Balkan, hvor der gennem det sidste halve år har været flere etniske sammenstød mellem makedonere og albanere i Makedonien.
En mordsag fra april, hvor ti makedonske albanere er sigtet på mordet på fem makedonere har udløst enorme demonstrationer. Det har fået eksperter og NGO’er til at sammenligne spændingerne i Makedonien med situationen tilbage i 2001, hvor landet var på randen af borgerkrig.
Derfor kommer det albanske jubilæum yderst ubelejligt, vurderer Karsten Fledelius.
“Jubilæet rummer en risiko for freden og stabiliteten i Makedonien. Jeg frygter, de etniske stridigheder kan føre til en destabilisering af landet, som i forvejen er hårdt ramt af korruption, høj arbejdsløshed og en svag økonomi,” siger han.
Risiko for løsrivelse
I november 1912 udråbte Albanien sig som selvstændig stat, hvorefter den første Balkankrig brød ud mellem Albanien og Tyrkiet. Efter krigen blev Albaniens landegrænser indsnævret, hvor et stor albansk mindretal blev efterladt på den anden side af grænserne – blandt andet i det vestlige Makedonien.
Siden afslutningen på 1. Verdenskrig har store dele af Albanien og det efterladte mindretal af albanere ønsket at samle Albanien til én stor stat. Det er denne drøm, der nu blusser op ved landets 100 års jubilæum.
“Det er gift for hele situationen”, vurderer Karsten Fledelius.
Derfor er det ifølge ham ikke et usandsynligt scenarie, hvis det vestlige Makedonien løsriver sig og bliver en del af Albanien eller til et “nyt Kosovo”. Området er massivt befolket af albanere og har desuden et albansksprogede universitet i byen Tetovo.
Krudttønde
Selvom de etniske spændinger i Makedonien er en belastning for stabiliteten i landet, er det alligevel lykkedes den makedonske stat at holde den meget kompliceret etnisk sammensatte befolkning fasttømret.
“Jeg beundrer makedonerne for, det indtil videre er lykkedes dem ikke at ende samme rædsomme sted som Bosnien og Kosovo,” siger Karsten Fledelius.
Han mener dog stadigvæk, EU og Nato bør være ekstra opmærksomme på situationen i landet efter de seneste episoder, da han betegner det som et utrolig følsomt område, hvor det kan gå forfærdelig galt.
“Det er en krudttønde, og derfor kan en vildtfarende gnist få meget alvorlig konsekvenser,” siger Karsten Fledlius.
Karsten Fledelius er uddannet Cand. mag. i historie og serbokroatisk og er i dag lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
I 2001 repræsenterede Karsten Fledelius Konferencen af Europæiske Kirker, der via samtaler mellem de forskellige trossamfund i Makedonien forhindrede den borgerkrig, der nær var brudt ud.
Thomas Albrektsen er journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har særligt fokus på Østeuropa.
