POLITIK | Efter en forudgående aftale om rotation blev den rumænske regeringskabale mellem de to partier PNL og PSD lagt på ny i sommer. Det betyder, at det nu er, socialdemokraterne, PSD, og premierminister Marcel Ciolacu, der har stafetten for de næste 18 måneder, hvor de skal navigere mellem EU’s reformkrav og store offentlige udgifter.
Aftalt rotation
Rumænien har siden Nicolae Ceausescus fald i december 1989 haft talrige regeringer, faktisk hele 27 af slagsen. Det er kun sket en enkelt gang, at regeringen har formået at sidde hele valgperioden ud.
Sin seneste regering fik Rumænien i juni 2023, og den består af de to store partier, det liberale (PNL) og det socialdemokratiske (PSD). Der blev i denne omgang ikke plads til det ungarske parti (UDMR), som ellers sad med i den sidste roterende regering.
Den netop afgående regering nåede at sidde i 18 måneder. Ved sidste regeringsomdannelse i november 2021 kom PNL, PSD og UDMR-regeringen til verden. For at få de politiske imponderabilia til at gå op, aftalte man at danne en rotationsregering ved at dele posten som regeringsleder ligeligt mellem PNL og PSD således, at hvert parti fik halvdelen af tiden i premierministerstolen. Den nye regering ser ud til at blive voldsomt udfordret op til det firedobbelte valgår 2024. Kan regeringens to partier holde sammen helt frem til parlamentsvalget i december 2024?
Den afgåede Ciuca-regering: 2021-2023
Den afgående rumænske regering blev ledet af Niculae Ciuca fra liberale PNL. Han er en højt dekoreret general i den rumænske hær, men hans indsats som regeringsleder får ikke høje karakterer. Hans største bedrift er måske, at han formåede at holde regeringen samlet i 18 måneder. Han betragtes som en svag leder sammenlignet med PSD’s leder Marcel Ciolacu. Det har påvirket vælgeropbakningen til PNL negativt, hvorimod PSD står til fremgang.
Om denne regerings dannelse og udfordringer, se artiklen i Magasinet rØST “Rumænien: Stagneret opgør med korruption og konflikt med EU”, d. 2. oktober 2022.
Den nye Ciolacu-regering: 2023-2024
Den nye regering blev godkendt med stort flertal i det rumænske parlament i midten af juni. Ved tillidsafstemningen undlod det ungarske parti UDMR ikke overraskende at stemme for Ciolacu regeringen. I sin tale i Deputerkammeret beklagede lederen af UDMR Kelemen Hunor, at de måtte udtræde med nogle bitre bemærkninger, især rettet mod PNL.
PSD har 9 ministerier, samt premierministerposten, og PNL har 8. Flere nye ministre er tiltrådt og UDMR’s tre ministre er som nævnt udtrådt. Den nye regering er i rumænsk sammenhæng usædvanlig ved at have hele fem kvindelige ministre, heraf to af de helt tunge poster, nemlig udenrigs- og justitsministeriet.
Rotationsregeringen udarbejdede ikke et fælles program for resten af perioden, hvorfor Ciolacu helt frit kunne formulere et program præget af centrum-venstre. Og det ser ud til at skubbe PNL i baggrunden.
Ti-punktsprogrammet
Den nye Ciolacu-regering resumerede sit program i 10 generelle målsætninger: støtte mennesker ved at skabe arbejdspladser, stoppe prisstigningerne, øge produktiviteten, gendanne landets kommercielle balance, ligevægt mellem økonomisk stimulering og social retfærdighed, genindustrialisere vha. af statsstøtte, Rumænien skal ikke længere være Europas moderne slave, skabe social sikkerhed, indføre månedlig minimumsløn på 500 euro, samt investeringer i grøn energi.
Målsætningerne er en lang plusordsparade, der udtrykker alt det gode, regeringen agter at gøre. Og derfor har man da også udfoldet og konkretiseret de 10 målsætninger i et udførligt program 2023-2024 fordelt på de 18 forskellige ministerier. Det fylder 170 sider og kan tilgås her.
Programmet er præget af klassiske centrum-venstre værdier: Regeringen har f.eks. straks udstedt et dekret, der skal forsøge at styre priserne uden at konkretisere, hvordan det skal ske. Hvordan man skal trække den flere millioner store diaspora hjem fra Vesteuropa, Occidentens slaver,foreligger der heller ikke noget nyt om. Problemet har eksisteret siden omvæltningen i 1989 uden at diasporaministeren – for en sådan har man – har formået at løse det. Så længe service, løn og arbejdsvilkår i hjemlandet er nogle af Europas laveste, forbliver diasporaen, hvor den er. Derfor bliver det interessant at følge med i, hvordan Ciolacu-regeringen vil løse problemet.
Regeringens største udfordringer
De største udfordringer er forholdet til EU, især modtagelse af tilskuddene fra genopretningsplanen, og landets finanspolitik. Udfordringerne kræver drastiske løsninger (dvs. administrative reformer, optimering af skatteopkrævningen, digitalisering, opgradering af uddannelserne, investeringer i sundhedsvæsenet og i infrastruktur) for at blive løst. Kort sagt skal landet moderniseres. Men rumænsk politik i de sidste 33 år har slet ikke været præget af drastiske og nødvendige reformer, tværtimod.
Vil Rumænien modtage de fulde genopretnings-tilskud fra EU?
Landet står til at modtage næsten 30 mia. euro i det såkaldte genopretningsprogram (eng. “Recovery and Resilience Plan”, på rumænsk forkortet: PNRR) efter corona epidemien, men EU-Kommissionen kræver en række reformer realiseret, før pengene overføres. Rumænien har modtaget de første milliarder euro, men først efter langstrakte forhandlinger – og først efter de fleste opstillede milepæle var krydset af med flueben.
Sagt udiplomatisk har der været tale om seje armlægninger. Landet har udarbejdet et omfattende program, der dækker de interesseområder, EU har opstillet. Hertil kommer vedtagelse af de nødvendige love i det rumænske parlament. Flere af lovforslagene er stadig på under forberedelse, f.eks. pensionslovene. Det gælder f.eks. forslag om at ændre de såkaldte specialpensioner, som er regeringens største hovedpine.
Nogle af fristerne i processen er allerede overskredet, men forhandlingerne foregår stadig. Det er derfor usikkert, om det lykkes for Rumænien at få udbetalt hele beløbet fra genopretningsplanen. Usikkerheden skyldes bl.a. det rumænske bureaukrati og især den rumænske forfatningsdomstol, der er en aktiv med- eller modspiller i alt for mange politiske beslutninger. Regeringen bedyrer, at den vil strække sig langt for at sikre midlerne fra genopretningsplanen, da det i den forestående valgkamp vil være vanskeligt at forklare vælgerne, hvorfor dele af EU-støtten udebliver.
(Om dette se også artiklen: EU presset efter armlægning med Rumænien i Magasinet rØST, d. 13. august 2023).
Stort underskud i budgettet
Den nye regerings største udfordring bliver at bringe orden i statens økonomi, og her skal sammenholdet mellem de to partier også stå sin prøve. Underskuddet på det rumænske statsbudget stiger voldsomt og risikerer efter Nationalbankens opgørelse at nå op over 6 procent af BNP. Årsagen til det store underskud er, at den rumænske stat udbetaler alt for høje lønninger og pensioner – forstærket yderligere af en konstant stigende vækst i antallet af ansatte i den offentlige sektor. Men årsagen til det stigende underskud er også, at det rumænske skattevæsen ikke er effektivt til at inddrive skatter og afgifter.
Sagen om det store og voksende underskud indgår som et centralt punkt i forhandlingerne med EU-Kommissionen om genopretningsplanen, hvor EU ikke blot kræver ændringer i pensionssystemet her og nu, men også finanspolitisk bæredygtighed på længere sigt. At udbetale store milliarder tilskud til et land, hvor underskuddet på statsbudgettet ser ud til at være ude af kontrol, er naturligvis problematisk.
Upopulære løsningsforslag
Spørgsmålet om hvordan underskuddet bringes ud af verden, kan blive den nye to-parti regerings første styrkeprøve. De to regeringspartier, PNL og PSD, er grundlæggende uenige om ”medicinen”. Socialdemokraterne PSD vil beskatte dyre boliger og øge beskatningen af virksomheder, hvilket liberale PNL betragter som en dårlig ide. Kan sammenholdet mellem PNL og PSD holde til skattestigninger, besparelser på statsbudgettet og lignende politisk følsomme tiltag her i 2023, når man nærmer sig det firedobbelte valgår i 2024 med EP-, lokal-, præsident- og parlamentsvalg? Det er det store spørgsmål.
Man foreslår også at rationalisere i de alt for mange statsvirksomheder, der endnu ikke er privatiserede, f.eks. ved at indskrænke antal medlemmer i de administrationsråd, der er med til at styre statsvirksomhederne. Disse rådsposter, som er vellønnede, er med løs hånd givet til politiske venner, familiemedlemmer og bekendte som tak for støtte – og sjældent efter merit. Og derfor er medlemstallet i administrationsrådene steget og steget. Det overvejes også at stille skarpere krav til statsvirksomhedernes performance.
Rumænien har for få år siden givet store lønforhøjelser til læger og sygeplejersker for at forhindre, at sundhedspersonale emigrerer til det højtlønnede Vesteuropa. I foråret 2023 strejkede skolelærerne bl.a. for en højere løn.
Forsøg på trumf i EU-forhandlinger
Nu er regnskabets time kommet, for EU og Verdensbanken ånder regeringen i nakken. Og lige så alvorligt så står vælgerne parate til at straffe politikerne i hele fire valg i 2024. Det ligner en tabersag.
Forhandlingerne med EU foregår stadig, hvor et vigtigt møde med Kommissionen på højeste plan fandt sted i begyndelsen af september. Parterne står langt fra hinanden, idet Rumænien afviser Kommissionens krav om at hæve den ene momssats fra 19 til 21 procent og hæve moms på fødevarer med nogle få procenter.
På det seneste har Premierminister Marcel Ciolacu krævet, at Rumænien kompenseres for de udgifter, man har haft med at tage imod flygtninge fra Ukraine, den støtte man har sendt til Ukraine samt for den støtte man har givet Moldova. Ikke nok hermed har premierministeren for nyligt også krævet kompensation for nedslidte veje i den østlige del af landet. Her er vejene fyldt med lastbiler, der transporterer korn fra Ukraine til Constanta, hvorefter det sejles ud til det globale marked.
Kompensationen skulle enten bestå i, at Rumæniens underskud på statsbudgettet får lov til at stige til over seks procent, hvor EUs tidligere aftale med Rumænien sagde 4,4 procent eller i tilskud til at reparere vejene. På det allerseneste har Rumænien også krævet kompensation for endnu ikke at være kommet i Schengen svarende til to milliarder euro.
Regeringen under pres fra flere sider
De nævnte eksempler viser, at Rumænien føler sig presset af indre og ydre begivenheder. For at få mere støtte udefra trækker man det ukrainske kort og gør endnu en gang opmærksom på, hvor vigtig en geopolitisk og strategisk placering man har.
Denne støtte vil i givet fald ikke kunne løse alle de voldsomme indenrigspolitiske udfordringer med stort underskud på statsbudgettet på den ene side og det enorme investeringsbehov på den anden side. Det kan kun den rumænske regering selv gøre, hvis den har modet til at gøre et oprigtigt forsøg på det.
(Foto: Marcel Ciolacu, Rumæniens premierminister, til møde i EU-rådet i 2022 / Kilde: PES Communications CC BY-NC-SA 2.0 DEED)
TILBAGE TIL FORSIDE. TRYK PÅ NEDENSTÅENDE LOGO
