Hvordan går det med bekæmpelsen af korruption og sikringen af retssikkerhed i Rumænien, efter en ny regeringskoalition kom til magten i november sidste år? Kjeld Erbs giver en analyse af situationen i Rumænien, hvor den midlertidige EU-mekanisme, CVM, der skulle sikre kontrol og bekæmpelse af den strukturelle korruption har vist sig at være ineffektiv. De etablerede magtpartier synes at have konsolideret magten – særligt kritisk, nu hvor Rumænien står på tærsklen til at skulle modtage store tilskud og lån fra EU de næste par år. 

EU-Kommissionen overvåger Rumænien på 15. år

Det er ikke bare Polen og Ungarn, der har problemer med “rule of law” og korruption. Også Ungarns sydlige nabo Rumænien døjer med de samme udfordringer. Rumænien kom først med i EU med to års forsinkelse i 2007 og betinget af EU-Kommissionens overvågning i form af CVM-regimet (Cooperation and Verification Mechanism). Kommissionen forventede, at man via krav om progressive og irreversible reformer havde skabt en procedure, der sikrede de nye landes opslutning til Københavnerkriterierne. Men selv efter mange års bestræbelser ser dette ikke ud til at være tilfældet.

CVM-overvågningen har nu stået på i 15 år. Skiftende rumænske regeringer forsikrer, at de gør det nødvendige for at eliminere korruptionen og reformere retsvæsenet. Der er gennemført reformer, men ofte uden reelt indhold. Kritikere beskriver reformerne som “imitative”, der skal stoppe kritikken og CVM-overvågningen.

CVM overvågningen fortsætter og Kommissionen udgiver årlige rapporter, der opregner de forhold, der stadig resterer på de to områder: retsvæsenets uafhængighed og korruptionsbekæmpelse. Det er tydeligt, at EU ikke endnu finder det muligt at ophæve CVM. Der blev konstateret fremskridt i nogle perioder efter 2007, men så gik fremskridtene mere eller mindre i stå for ligefrem at blive afløst af tilbageskridt i 2017-2019.

EU-kommissionen havde næppe forestillet sig, at overvågningen skulle fortsætte i så mange år. Man havde givetvis en tyrkertro på, at dialog og samarbejde ville sikre de nødvendige reelle fremskridt. Rumænien fik ved medlemskabet af EU opfyldt sine ønsker om endeligt at blive en del af Europa og udtrykte stor optimisme og lovede snart at leve op til kravene.

EU-Kommissionen opstillede en række benchmarks, der skulle nås, og når der i løbet af en kortere årrække var sat flueben ud for dem, kunne CVM-regimet ophøre. Efter 15 år er konklusionen, at sådan gik det ikke. Det gode spørgsmål er nu, hvornår EU- kommissionen indser, at CVM-projektet også her er slået fejl? Og hvad skal man så gøre for at hjælpe Rumænien til at leve 100% op til EU’s standarder og normer?

Ny regering til magten i november 2021

Betragter man den seneste politiske udvikling i Rumænien med vesteuropæiske briller, bliver man skuffet. I november 2021 fik landet en ny regering efter flere måneders krise. (Se artiklen Rumænien har fået en ny regeringskrisei MagasinetEuropa 9.oktober 2021). Resultatet blev en PNL (liberal)-PSD (socialistisk)-UDMR (ungarsk) regering, hvor det bemærkelsesværdige er, at PNL og PSD nu sidder i samme regering. Regeringen ledes i de første 18 måneder af Nicolae Ciuca fra PNL og i de næste af af Marcel Ciolacu fra PSD. De to partier (PNL og PSD) har ellers hidtil bekriget hinanden, men fandt ifølge kritikere sammen for at beskytte egne positioner og netværk. Resultatet var også, at reformpartiet USR (social-liberal) gled ud af regeringen. Dette bragte reformfløjen i Rumænien i defensiven.

Den nye regering består af regulære magtpartier, hvor PSD er kommunistpartiets efterfølgerparti og PNL er Bratianus, en af Rumæniens mest berømte politiker-familie, nu gendannede liberale parti fra mellemkrigstiden. Begge partier, men især PSD, bærer på en tung arv fra fortiden, hvor korruption, embedsmisbrug og klientilisme var en del af hverdagen.  

PNL og PSD sidder på borgmesterstolene i 80 procent af Rumæniens talrige kommuner. Tages UDMR med stiger tallet til 90 procent. De samme proportioner gælder for landets 41 amter, som ledes af magtfulde præsidenter, der helt berettiget har fået øgenavnet baroner. De kan fixe ethvert problem og bryder sig hverken om journalister eller nysgerrige NGO’ere.

Sammen med partiapparaterne i Bukarest danner borgmestre og baroner et landsdækkende netværk, der fremmer nepotisme og korruption. Med en PNL-PSD-UDMR-regering ved magten, står der med andre ord en velsmurt korruptionsmaskine parat til at modtage de 30 milliarder euro efter PNRR-programmet samt de 50 milliarder lei fra det lokale udviklingsprogram (PNDL 3). Oveni det kan lægges flere milliarder euro fra EU s næste flerårsbudget.

Netop udsigten til at modtage og administrere disse enorme summer antages af kritikerne at have været drivkraften for PSD og PNL i deres fælles greb efter magten. Ideologiske forskelle nedprioriteres, når der er udsigt til, at man kan uddele vældige summer til ”klienterne” i kommuner og amter. Derfor skulle reformpartiet USR ud af regeringen i efteråret. 

Regeringen lukker sig om sig selv

EU-Kommissionen vedtog i 2018 et direktiv om værdier og transparens, som bl.a. havde til hensigt at beskytte whistleblowere. Da direktivet omsider skulle implementeres i Rumænien, skete det i form af en hastebehandlet lov, der i praksis gjorde det vanskeligt eller umuligt for whistleblowere at afsløre uregelmæssigheder. F.eks. er en rumænsk whistleblower efter den netop vedtagne lov ikke beskyttet af anonymitet. Desuden opstiller loven en række yderligere betingelser, der efter kritikernes opfattelse gør det særdeles vanskeligt at arbejde som whistleblower. Loven blev hurtigt sendt til præsident Klaus Johannis for at blive underskrevet, så den kunne træde i kraft med det samme. 

Timingen viste sig at være håbløs, for i samme uge hvor parlamentet vedtog loven, aflagde EU-Kommissæren for Værdier og Transparens Vera Jourova besøg hos Klaus Johannis. Her skulle de tale om, hvornår Rumænien kunne slippe for at blive overvåget af CVM-regimet. Hvad der er kommet ud af dette møde er indtil videre ikke kommet for dagens lys. Men formodningen er naturligvis, at ophævelsen af CVM må udsættes. Den rumænske variant af whistleblower ordningen anno 2022 er et slag i ansigtet på Vera Jourova. Der foreligger ikke noget om, hvordan Vera Jourova har reageret på denne fornærmelse. Og der kan kun gisnes om, hvorvidt der er tale om en bevidst provokation eller blot rumænsk lovsjusk.

Hvorfor har de rumænske politikere været så længe om at implementere denne lov, og hvorfor skulle den så alligevel hastebehandles gennem parlamentet lige før sommerferien? Det korte svar er, at parlamentet skal på sommerferie. Det lange og mere korrekte svar er, at den rumænske politiske elite søger at forhindre, at kritikere får indsigt i, hvordan de mange milliarder. euro, der forventes at tilflyde landet i de nærmeste måneder, bliver delt ud til kommuner og amter. Der er ikke nogen gode grunde til, at NGO ere og journalister får fuld indsigt i, hvordan disse enorme beløb forvaltes ude i landets kommuner og amter. Vi vil have fred og ro til at dele de mange europæiske penge ud til de projekter og de forbindelser vi nu mener er de rigtige modtagere, er holdningen blandt borgmestre og amtsdirektører. Dette mener kritikerne er rationalet bag den hastigt vedtagne whistleblower lov.

På trods af modstand fra regeringspartierne lykkedes det at samle de nødvendige stemmer for at sende den vedtagne lov til forfatningsdomstolen, som midt i juli afgjorde, at loven holdt sig inden for forfatningens rammer. Det er ikke overraskende, da Forfatningsdomstolen er kendt for at tale magten efter munden. Og de fleste regnede så med, at præsidenten ville underskrive loven. Men da han havde overvejet sagen og nok lyttet til nogle af de mange protester, der strømmede ind, valgte han at returnere loven til Parlamentet med henblik på en fornyet og grundigere behandling. Han har formentligt også tænkt på, at EU-Kommissionen i givet fald havde mulighed for at aktivere retsstatsmekanismen for at kunne tilbageholde tilskuddene, som Kommissionen forsøger at gøre overfor Polen og Ungarn? 

En anden mulighed kunne være at lade Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) tage sig af sagen. EPPO’s opgave er at undersøge sager, der bringer EU s finansielle interesser i fare, typisk misbrug af EU- midler. Anklagemyndigheden ledes af rumænske Laura Kövesi. Hun blev i 2018 afskediget af justitsministeren, fordi hun som chef for DNA, den rumænske antikorruptions-instans, havde sendt talrige rumænske politikere bag tremmer. Kövesi, der udpegedes til chef for Den Europæiske Anklagemyndighed i 2019, formodes at påtage sig opgaven med kyshånd. Omvendt vil de nuværende magthavere i Bukarest ryste i bukserne ved udsigten til, at Kövesi igen kommer til at holde rettergang over dem. Der vil ganske givet også i Rumænien være en vis modstand mod EU initierede sager. Dog har det rumænske retsvæsen været i stand til at slæbe flere politikere i retten og få dem dømt – ikke mindst, da Laura Kovesis var leder af DNA (anklagemyndigheden for korruption).  Presset fra EU har hjulpet de rumænske dommere i den forbindelse. 

Reform af Justitsvæsenet?

Rumænien gennemførte i 2017-2019 en række ændringer i straffeloven, retsplejeloven og i lov om dommere/anklagere. De tre love blev hastet gennem parlamentet lige før årsskiftet 2017-2018. Blandt iagttagere er der generel enighed om, at reformen var et stort tilbageskridt, der både besværliggjorde korruptionsbekæmpelsen og reducerede domstolenes uafhængighed. En række internationale organisationer (bl.a. GRECO, EU og Venedigkommissionen) gjorde indsigelse, men lige lidt har det hjulpet. Selv efter mere liberale regeringer kom til magten, er lovene reelt ikke blevet ændret. 

Man er dog i fuld gang med at forberede en større ændring af hele retsvæsenet. Denne gang giver man sig god tid til at diskutere forslagene i udvalg og høre de relevante parter. Justitsministeren udtalte allerede i januar, at han ville fremsætte lovforslag i februar, men siden er tempoet faldet, for tidsplanen siger nu, at lovforslaget først bliver fremlagt i efteråret 2022.

Især to spørgsmål vil der blive lagt mærke til i Bruxelles: Vil Rumænien gøre alvor af reelt at fjerne den special sektion i anklagemyndigheder SIIJ (Sectia Speciala de Investigare a Infractionilor din Justitiei), der tager sig af dommernes og anklagernes eventuelle forbrydelser. Denne institution betragtes af mange som et intimideringsinstrument, der skal skræmme dommerne/anklagerne. Institutionen er tydeligvis inspireret af en tilsvarende instans i Polen. Senatet opløste formelt SIIJ i vinter, men etablerede straks en ny decentraliseret afløser for SIIJ. Denne manøvre sætter selvsagt spørgsmålstegn ved de rumænske lovgiveres seriøsitet.

Det næste Bruxelles vil holde øje med er, om Rumænien officielt vil anerkende EU-rettens primat over national lovgivning. Den rumænske forfatningsdomstol (CCR) har hidtil valgt at ignorere EU rettens forrang og ovenikøbet truet med at retsforfølge dommere, der måtte tilsidesætte rumænske love og anvende EU-retten i deres afgørelser.

Første søndag i juli fejrede Rumænien Retsvæsnets dag, Ziua Justitiei, og Premierminister Nicolae Ciuca tog munden for fuld, da han hyldede landets retsvæsen, som han påstod flugtede 100 procent med andre europæiske landes retsvæsener. Det må siges at være en dristig konklusion.

Det er samme Ciuca, som netop har klaret frisag i en pinlig plagiatsag, hvor en dommer fiksede sagen til Ciucas fordel. Som mange andre rumænske ministre har han en doktorafhandling bag sig. Men da ikke alle politikere evner at skrive en afhandling, kan man købe sig hjælp til at skrive en afhandling. Det gjorde Ciuca så. Det er blot et eksempel ud af mange – og det illustrerer, hvor langt der er igen, før korruptionen kommer under kontrol. Det er også meget sigende, at journalisten der bragte sagen frem, har modtaget dødstrusler, der viste sig at stamme fra Politiets Akademi. De ansvarlige her er dømt.

Yderligere tilskud fra EU skaber behov for kontrol i fremtiden

Rumænien står til at modtage meget store tilskud og lån fra EU i de kommende år. Det skærper kravet om mindre korruption og mere åbenhed i de processer, der leder frem til realiseringen af projekter som byggeri af motorveje, jernbaner og hospitaler. Rumænien har et endda meget stort efterslæb af modernisering og nybyggeri. Det er vigtigt at minimere “spildet”, der sædvanligvis forekommer, når der kanaliseres midler til nye projekter i landet. Behovet for at kontrollere de politiske processer er voksende, og EU bør fastholde presset i de næste mange år.

Foto: Unsplash