PROTEST | Udenlandske landbrugsinvestorer og det amerikanske gasselskab Chevron forcerer i øjeblikket deres opkøb af rumænsk jord. Mange rumænere mener, at det vil få store sociale og miljømæssige konsekvenser. Johannes Eske Andersen rapporterer fra et Rumænien i offensiven. Denne er den anden af to artikler. Den første artikel blev bragt i går.
Razvan trykker speederen i bund og suser ud af Timisoaras centrum. Han er en venlig kolos af en rumæner med delvist tilbagestrøget hår. Timisoara er en universitetsby nogle timer fra den ungarske grænse. Byen blev i 1884 den første by i Europa med elektrisk gadelys.
En vigtig fodboldkamp skal til at begynde, og Razvan vil gerne vise den via en projektor ude på terrassen. Desværre er der et eller andet galt med kablet, hvilket får kampen til at ligne en grynet stumfilm.
Den dårlige forbindelse er dog slet ikke repræsentativ for den generelle situation Rumænien. Landet har verdens femtehurtigste internet og 9/10 af de unge under 25 er på facebook. Samtidig leverer de højere læreanstalter kandidater i hobetal til flere og flere it-firmaer.
Det grønneste sted i Europa
Razvan arbejder som it-konsulent og er på den ene side repræsentant for et land, der stadig er ved at omstille sig til en moderne, vestlig økonomi. På den anden side er han en del af en gruppe rumænere, der bruger deres fritid på bl.a. at køre rundt til afsidesliggende landsbyer for at fortælle om de farer, der er forbundet med at åbne sluserne på vid gab for EU og neoliberalismen.
”Næsten alle på landet har en ko og andre dyr. De dyrker grøntsager og udveksler varer i landsbyen. Det er svært at tale om arbejdsløshed, på samme måde som man gør i EU”, siger Razvan.
Ud af Rumæniens 20 millioner indbyggere bor godt halvdelen på landet, og fem millioner ernærer sig som småbønder. Overalt møder man mænd siddende på et hestetrukket hølæs og gamle koner trækkende af sted med en enkelt ko. ”Har du set, hvor grønt her er? Transsylvanien er det grønneste sted i Europa”, siger Razvan.
Omstilling i landbruget
Rumænien er endnu ikke præget af landbrugets industrialisering og effektivisering og den medfølgende omformning af landskabet. Razvan er en af de rumænere, der er kritiske over for EU. Det er nærmest umuligt for småbønder, som er vant til at være selvforsynende og sælge til naboer og bekendte, at omstille sig til EU’s krav om håndtering af fødevarer.
Willy Schuster, talsmand for en sammenslutning af rumænske bønder, har tidligere i forbindelse med en konference i Europaparlamentet, givet udtryk for, at EU beskytter folk mod ordentlig mad. Argumentet er, at eksportorienteret landbrug i virkeligheden forringer kvaliteten af produkterne og samtidig udhuler lokalsamfundenes sammenhængskraft.
EU’s vækstdogme
”Folk er blevet bange for, at drikke ubehandlet mælk, og de får fortalt løgne. Før vi kom ind i EU, var der 400 køer i min landsby: i dag er der omkring 40”, siger han.
Bønderne er en forhindring i bestræbelserne på at akklimatisere Rumænien til EU’s dogmer om handel og vækst. De står i vejen for investorer, der kan tjene masser af penge på den frugtbare og meget billige jord.
”Både Chevron og store landbrugsinvestorer forsøger at købe land. Folk sælger en hektar for et par hundrede euro. Folk ser det ikke i et større perspektiv. De er fattige og har brug for penge. Problemet er, at de ender med at ligge under for den udenlandske ejers ønsker”, siger Razvan.
Skæringsdato
Den første januar 2014 blev Rumænien, som følge af deres EU-medlemskab, tvunget til at åbne for udenlandske investorers direkte opkøb af land. Før den dato havde man været nødt til at købe via et rumænsk firma.
I løbet af de sidste 15 år er i omegnen af tre millioner hektar jord blevet købt af udenlandske investorer i Rumænien. Det betyder, at godt en tredjedel af landets dyrkbare jord nu er i hænderne på f.eks. tyskere, danskere, italienere og libanesere. Prisen er oftest et sted mellem 5-10 gange lavere end i andre EU-lande.
For bare et par år siden kunne man købe jord helt ned til et par hundrede euro pr. hektar. Det beløb er de fleste steder mangedoblet på grund af stigende interesse. Alene i 2012 steg andelen af rumænsk landbrugsjord ejet af udlændinge med mere end 10 procent.
Den billige jord og den billige arbejdskraft på gårdene betyder, at landbrugsprodukterne er meget konkurrencedygtige på andre landes markeder. Herfra bliver de eksporteret tilbage til Rumænien og sælges til en højere pris, end man er vant til.
”Alle bestikker alle”
Bønder, der frasælger deres jord, risikerer at ende som en jordløs landarbejdsklasse og tvinges derfor ind til byerne. I byerne er der imidlertid stor arbejdsløshed og stigende priser. Det har ironisk nok fået folk, i titusindvis om året, til igen at flytte ud på landet.
I Timisoara foretrækker en ung tysker at være anonym. Han har valgt at flytte til Rumænien for at udleve sine landsbrugsdrømme: ”Jeg var træt af at gå derhjemme i lejligheden og kigge på nogle små stueplanter. Nu kan jeg stå op og se hamp så langt øjet rækker”, siger han.
Han er med i et projekt, der producerer i omegnen af 500 ton hamp om året. Høsten skal eksporteres til USA, hvilket er i overensstemmelse med internationale regler. Men det er nemt at få problemer med det lokale politi. ”Alle bestikker alle. Hvis man ikke sørger for at have et godt forhold til lokalt politi, den lokale borgmester og numre på en tre-fire internationale advokater, kan man godt regne med at komme i problemer”, fortæller han.
Hans erfaring er, at jordkøb handler om at pleje forbindelser. Hvis man vil købe land, skal man kontakte den lokale borgmester, eller de der kontrollerer området. På den måde kan der lægges pres på de bønder, der ikke ønsker at sælge jord. Mellemleddet tager selv en god procentdel af pengene.
Sagen om skifergas
I efteråret 2013 blev de landsdækkende protester mod minedrift i Rosia Montana (beskrevet i første del af artiklen, red.) suppleret af ligeså massive protester mod det amerikanske gasselskab Chevron.
Chevron har rettighederne til 870.000 hektar rumænsk jord og er på udkig efter mere. De er interesseret i at udvinde skifergas via en højst kontroversiel metode kaldet ”fracking”, eller hydraulisk frakturering.
Metoden består i, at man pumper en væske iblandet sand ned i undergrunden ved et meget hårdt tryk. På den måde kan man skabe revner og frigøre skifergas. Den anvendte væske er giftig og nærmest umulig at holde adskilt fra grundvandsreservoirer.
Rumænien sælger sig selv billigt
Et studie fra Duke University har vist, at indholdet af metan og ethan i drikkevand udvandet tæt på boringssteder i staten Pennsylvania var henholdsvis 6 og 23 gange højere end steder uden frackingaktivitet. Desuden har amerikanske forskere påvist, at risikoen for jordskælv tidobles.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at store lande som Frankrig og Tyskland har forbudt fracking, og at Pave Francis officielt har givet udtryk for sin modstand over for metoden.
Den rumænske aftale med Chevron giver gasselskabet rettigheder til at eksportere 100 procent af den udvundne gas. Staten modtager kun royalties. Ifølge journalist Raluca Besliu er aftalen et tegn på, hvordan Rumænien sælger sig selv billigt, samtidig med at man risikerer at skade natur og landområder uopretteligt. Endvidere vil den sandsynlige grundvandsforurening og mulige landerosion, være en katastrofe for de lokale bønder, der er afhængige af disse ressourcer.
24 timers undtagelsestilstand
Da Chevron stod klar til at indlede boringer i den østligt beliggende landsby Pungesti, kom folk valfartende langvejs fra. De ville støtte de lokale, som blokerede for boringerne. En nat i december rykkede rumænske politi- og hærstyrker ind og besatte landsbyen.
I 24 timer kunne ingen komme hverken ud eller ind i Pungesti, og journalister var forment adgang. Alligevel dukkede der lokale rapporter op, som fortalte, at 30-40 personer, inklusive ældre indbyggere, var blevet slået og mishandlet af politiet.
I løbet af de 24 timers undtagelsestilstand konstruerede Chevron en ny vej, byggede et hegn rundt om deres byggeareal og indsatte et privat vagtværn.
Nuværende premiereminister Victor Ponta er citeret for efterfølgende at have lykønsket politiet og erklæret deres indsats 100 procent lovlig.
Kampen fortsætter
Vedvarende protester har efterfølgende udsat Chevrons boringer, men den 6. maj i år lykkedes det dem at igangsætte projektet i Pungesti. Under et møde med USA´s vicepræsident Joe Biden den 21. maj udtrykte Victor Ponta begejstring for skifergasprojektet og samarbejdet med Chevron.
Kampen om Rumæniens fremtid fortsætter tilsyneladende for uformindsket styrke. For nylig oplevede mange rumænere en sejr, da parlamentet efter folkeligt pres afviste at give det canadiske mineselskab Gabriel Resources lov til at åbne en mine i Rosia Montana.
Eugen David, præsident i organisationen bag ”Save Rosia Montana Campaign”, understregede at sejren måtte tilskrives en bevidst befolkning, som har nægtet at adlyde politikerne: ”Vi kan påvirke hvordan Rumænien skal regeres”, sagde han.
Johannes Eske Andersen er tilknyttet Det Danske Kulturinstitut i Warszawa.
Første del af artiklen blev bragt i går.
