VALG | Om to uger, den 15. oktober, skal EU’s sjette største økonomi til stemmeurnerne. Det er et land som måler 679,4 milliarder US dollar i BNP, og hvis BNP (per capita) er vokset med 81 procent siden år 2003. Landet, der skal stemme om sin nye politiske ledelse, er Polen

Der er ikke mange, der er opmærksomme på, at en af EU’s store aktører den 15. oktober skal til valg. Polen har de seneste år har øget sin betydning i EU, udfordret unionens fælles regler og fået enorm opmærksomhed for sine ‘LGBT+ ideologi-frie zoner’ og restriktive abortlov.

Fra 2003 og frem til 2017 er Polens BNP vokset med 81 procent (per capita) viser tal fra Eurostat. Det betyder, at landets samlede BNP i dag ligger på 679,4 milliarder US dollar, og dermed er Polen i dag EU’s sjette største økonomi ifølge World Economic Forum. Samtidig er Polen også det medlemsland, som modtager flest penge fra EU, når man modregner hvor meget de betaler til unionen. Dette beløb er 11.632 millioner euro ifølge tal fra Statista.

Set i lyset af ovenstående tal er landet en markant aktør i EU. Det er dog ikke kun på det økonomiske område, Polen skiller sig ud fra de øvrige medlemslande. Det gør landet også i forhold til, at der gentagende gange er sket brud på flere grundlæggende retsstatsprincipper. Det skete da det national konservative regeringsparti PiS (Prawo i Sprawiedliwość) nedsatte et politisk udpeget dommerudvalg, hvis formål var at sanktionere andre dommere. Udover at have konsekvenser for landets dommere, var det samtidig et brud på et af retsstatsprincipperne, nemlig at domstolen skal være uafhængig og upartisk.

De hundrede oprørske kommuner

Det er dog ikke kun i forhold til brud på retsstatsprincipper, at Polen er en kontroversiel aktør. I juni 2020 erklærede 100 kommuner i Polen, at de var LGBTQ+ ideologi frie zoner.

Det har været svært at blive klog på, hvad der præcist lå i dette budskab. Den Polske ambassade i USA har gennem et opslag på twitter forklaret, at zonerne intet juridisk havde på sig. Udmeldingen tegner dog et billede af Polen som et udfordrende sted at være en LGBTQ+ person. Dette bliver ligeledes understreget af en undersøgelse foretaget af European Union Agency for Fundamental Rights i 2020. Her svarede 15 procent af de adspurgte, at de inden for de sidste 5 år havde oplevet fysiske og/eller seksuelle overgreb på baggrund af at  være LGBQ+ personer. I samme undersøgelse svarede 44 procent af de adspurgte, at de (næsten) aldrig var åbne omkring at være LGBTQ+ personer.

I en rapport fra OCSE I 2019 kunne organisation berette, at den statsejede tv-kanal TVP havde sendt dokumentaren ”Invasion”. Selve dokumentaren fremstiller en negativ vinkel på LBTQ+ personer, og helt konkret skriver OSCE om dokumentaren ”aired during primetime a 30-minute film entitled “Invasion”, which targeted the LGBTI community, who were portrayed as a threat to Polish culture and identity, echoing a primary campaign message of PiS”. Generelt set bliver det polske medielandskab ikke vurderet til at score særlig højt af organisationen Reporters Without Borders (RWB), der er dedikeret til at forhindre undertrykkelse af journalistik i hele verden. 

Pludselige ændringer i valglov

I forbindelse med Polens parlamentvalg har regeringen foretaget en række ændringer i deres valglovgivning. Blandt andet har det nationalkonservative parti PiS øget antallet af valgsteder i de landlige distrikter. Yderligere har de også gjort transporten gratis til stemmestederne for syge og ældre i landdistrikterne. Dette har mødt kritik fra opposition, da mange af PiS vælger bor netop i disse landdistrikter.

Denne kritik kan dog fremstå svag, eftersom 40 procent af den polske befolkning bor, i hvad der kan betegnes som værende et landdistrikt. Yderligere kan disse valglovgivningstiltag risikere at mobilisere en stor del af befolkningen, hvilket set fra et valgmæssigt synspunkt vel kun kan være en god ting.

På baggrund af netop al denne information er det kommende valg i Polen enormt vigtigt for Europas fremtid. Polen er en stor EU-aktør med forskellige interne udfordringer, der om lidt skal vælge sin nye politiske ledelse. Hvad det endelige valgresultat ender med, vil blive offentliggjort om blot to uger.

Organisationen Silba kommer til at være til stede ved Polens valg d. 15. oktober og som opfølgning på denne artikel, vil der kort efter valget udkomme en reportage.  

Hovedfoto: Jenia Flerman//Unsplash