LITAUEN | Med tre kvindelige partiledere i spidsen har den konservativ-liberale opposition vundet valget til parlamentet i Litauen. Ingrida Simonyte bliver landets blot anden kvindelige premierminister siden den genvundne selvstændighed og skal nu forsøge at styre landet gennem coronakrisen. 

Lige nu ligner det lille land Litauen en stille, demokratisk skude i et ellers oprørt hav.

Mod sydvest demonstrerer de polske kvinder i tusindvis for at tilbagekæmpe sig retten til abort. Og i nabolandet mod øst har de hviderussiske arbejdere indledt en generalstrejke efter mange ugers protester, fordi præsident Lukasjenko ikke har indfriet de ultimative krav, som oppositionen med Svetlana Tikhanovskaja i spidsen har givet ham. 

Men også i Litauen har kvinderne trukket overskrifter de seneste dage, hvor de tre kvindelige partilederne for det konservative Fædrelandspartiet, det liberal-konservative Liberalbevægelsen og det liberale parti Frihedspartiet nu kan danne regering. 

Den konservative Ingrida Simonyte og partiet Fædrelandspartiet fik i alt 50 sæder i parlamentet, mens de to liberale partier, Liberalbevægelsen og Frihedspartiet, kom ind med hhv. 13 og 11 sæder. Med 74 ud af de 141 sæder og dermed et flertal, giver det mulighed for en centrum-højre-koalition. 

Efter søndagens valgresultat ser det altså ud til, at Litauen får sin blot anden kvindelige premierminister siden Kazimira Prunskienė, der også var den første premierminister efter landets genvundne selvstændighed.

”Det bedste, der kunne ske for Litauen”

Ingrida Simonyte sikrede allerede sit mandat, da hun som en af de tre eneste i valgets første runde den 11. oktober fik over 50 procent af stemmerne i sin enkeltmandskreds. 

I Litauen fylder det personlige langt mere i parlamentsvalget, fordi mange af partierne ligger tæt rent politisk, så vælgerne skelner hellere mellem, hvem de kan lide.

Den konservative leder er en person, der skiller vandene, og derfor var der også tvivl om, hvordan det ville gå hende. Ingrida Simonyte var finansminister i den Fædrelandsparti-ledede regering, der sad ved magten i kølvandet på finanskrisen fra 2009-2012. Sidste år stillede hun op til præsidentvalget og blev nummer to.

Den eksponering, kombineret med det høje stemmetal til hende selv og til Fædrelandspartiet i første valgrunde, hvor partiet fik 25,8 procent af stemmerne, tyder på, at litauerne i høj grad ønsker forandring fra det nuværende. 

“Dette valg er det bedste, der kunne ske for Litauen i denne her meget komplicerede periode. Vi har stemt for fremtiden, og politikken med at skære ned, lyve, hævne og forbyde er ladt i stikken,” skrev landets første og eneste kvindelige præsident, Dalia Grybauskaite, der trådte af sidste sommer, i et opslag på Facebook. Hun ser frem til at se den nye generation af politikere i aktion. 

“Tre partier blev ført til sejr af kvinder. Kvinder er ikke bange for at tage ansvar i svære tider.” 

Flere kvinder i parlamentet

En af valgets helt store overraskelser har været Frihedspartiet, der ledes af den kun 31-årige Aušrinė Armonaitė. 

Partiet brød efter en større korruptionsskandale i partiets daværende top i 2019 ud af Liberalbevægelsen med Aušrinė Armonaitė og Vilnius’ borgmester Remigijus Šimašius i spidsen. 

Foruden fokus på uddannelse har partiet slået sig op på især LGBTQI+-rettigheder og legalisering af cannabis. Det er ikke ligefrem værdier, der vækker genklang hos den gennemsnitlige, katolske litauer. 

Både derfor og partiets alder taget i betragtning spåede mange meningsmålinger ikke, at Frihedspartiet overhovedet ville komme ind, men det gjorde de og kan nu også se frem til ministerposter.

Det andet liberale parti, Liberalbevægelsen, har efter oprydningen i partiledelsen ikke hvem som helst i spidsen. Den 37-årige Viktorija Cmilyte-Nielsen er, som navnet indikerer, dansk gift og har siddet i spidsen for Liberalbevægelsen siden 2019. Hun har ytret ønske om at blive formand for parlamentet, hvilket i Litauen er en post, der har mere formel magt end for eksempel i Danmark. 

Også i Liberalbevægelsen fylder lighed meget, men også økonomisk politisk, herunder skattelettelser, er en vigtig mærkesag i partiet. 

Til Seimas er der i denne omgang valgt 38 kvinder ud af de 141 pladser. Det er otte mere end ved sidste valg i 2016. 

Politiske skillelinjer 

Det næste skridt mod en regeringsdannelse handler om at finde en fælles politisk linje, lød det fra Ingrida Simonyte mandag. 

De tre partier kan samle sig flere steder politisk, viser den seneste uges udmeldinger fra alle tre partier efter valgets afgørelse. De vil styrke landets uddannelsesinstitutioner, og selvom de to liberale partier i valgkampen har slået sig op på skattelettelser, går alle tre partier ind for at opretholde en stram økonomisk politik. Samtidig anerkender alle partier nødvendigheden af en mere ambitiøs klimapolitik. 

Men der er stadig langt fra det konservative Fædrelandsparti til det liberale Frihedspartiet. Blandt andet på det værdipolitiske spørgsmål om registreret partnerskab mellem to af samme køn, som de liberale partier arbejder for. Flere analytikere peger dog på, at den type af politiske kampe vil lade vente på sig lidt endnu.

Coronahåndtering gav tilbageslag

Med en kvindeledet opposition, der er på vej til at flytte ind i regeringslokalerne, betyder det også, at den tidligere regering må se sig slået. 

Den afgående premierminister, Saulius Skvernelis, og den afgående sundhedsminister, Aurelijus Veryga, har hver især fået en stor vælgerlussing. De kommer begge fra Bondepartiet og har været regeringens helt centrale frontfigurer under de seneste mange måneders coronakrise. 


Ganske vist forbliver de begge i parlamentet på partilistestemmer, men ingen af dem formåede at blive valgt i deres enkeltmandskreds.

Litauen er et af de lande i Europa, der indtil videre har klaret sig økonomisk bedst gennem krisen, men alligevel virker det ikke til, at litauerne har været tilfredse. I hvert fald meldte Simonyte ud som noget af det første, da det stod klart, at hun var sejrskvinde, at hun vil styrke gennemsigtigheden i coronahåndteringen. 

Hun understregede også mandag, at hun ikke kommer til at lette på restriktionerne lige med det første, især nu da også smittetallene i Litauen er på vej op, som det er tilfældet i resten af Europa.

Bondepartiet er kommet ind som det andet største parti i parlamentet, men med 22 færre sæder end det var tilfældet i 2012, hvor partiet dannede en koalitionsregering. 

Imidlertid er ingen af de to regeringspartnere, det polske mindretals parti og det socialdemokratiske arbejderparti, kommet i parlamentet på partilistestemmer, men har dog vundet hhv. tre og 12 sæder.