POLEN | Kvinder og mænd i alle aldre har demonstreret i over 80 polske byer, siden højesteret i Polen d. 22. oktober afgjorde, at det er forfatningsstridigt at ende et deformt fosters liv før tid. Alle liv skal ende naturligt, som er det Guds vilje, lyder argumentet. Højesteretsafgørelsen har givet polakkerne anledning til at vise deres utilfredshed med regeringens frihedsinddæmmende initiativer ved at gå på gaden. Nogle demonstranter kalder til krig og revolution. Men er det nu også optakten til revolution, som vi ser udspille sig i det centraleuropæiske land?

Fredag var over 100.000 mennesker på gaden i protest – i Warszawa alene. Det vidner om, at polakkerne ikke længere vil finde sig i, at regeringen vedtager love hen over hovedet på folket. Slet ikke når et stort flertal er uenige. Hele 58% af polakkerne ønsker fri abort indtil 12. svangerskabsuge, ifølge en rundspørge af avisen Wyborcza i 2019.

Det er altså stik imod de fleste polakkers ønske om et Polen med større individuelle friheder, når regeringen igennem højesteret får slået fast, at abort af fostre med seriøse misdannelser er illegitimt. Det er et mønster, som har tegnet sig over en lang årrække.

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der siden 2015 har haft et overvældende flertal i parlamentet Sejmen, har siden de kom til magten vedtaget en række afdemokratiserende tiltag – ofte i ly af natten. Blandt andet er en række medier blevet nationaliseret og renset for anti-PiS-narrativer, og man har gennemført en større pakke af juridiske reformer, der giver regeringen større beføjelser.

Siden 2016 har man desuden flere gange forsøgt at få gennemført en stramning af abortlovgivningen – alle gange er tiltagene blevet mødt med enorme protester. Sortklædte kvinder gik på gaden i hobetal, og formåede gang på gang at presse regeringen til at trække forslagene tilbage. Men så ændrede PiS taktik og fik højesteret til at undersøge, om abortering af fostre med alvorlige misdannelser er forfatningsstridigt. Det hører med til historien, at alle 15 dommere i højesteret er udpeget af PiS. Sådan har man formodentlig tænkt, at man kunne gøre spørgsmålet indiskutabelt.

Den 27. oktober publicerede den nyligt udnævnte vice-premierminister og formand for regeringspartiet, Jarosław Kaczyński, en seks minutter lang moralprædiken på regeringens hjemmeside, hvor han kalder demonstrationerne for et angreb på den polske nation. I sin opsang hævder Kaczyński, at demonstranterne er kriminelle venstreorienterede, der har til hensigt at destruere det patriotiske Polen og al den kirkelige moral, nationen bygger på. Han erklærede til sidst, at det nu er tid til at beskytte kirken, koste hvad det vil.

Kaczyński opfordrede desuden sine partifæller til at tage kampen op imod de syndefulde demonstranter.

Det var dråben, som fik bærret til at flyde over for polakkerne. Ordene blev af mange opfattet som en direkte provokation og en tilskyndelse til vold og som en hån af majoritetens ønske om et frit valg. Talen blev på den måde et slags incitament til at forsætte demonstrationerne, og til at gå ind i kampen.

Et transatlantisk spørgsmål
Selve spørgsmålet om stramning af abortlovgivningen er af ældre dato, så hvorfor kommer højesteretsafgørelsen lige nu? Timingen synes at være strategisk. Det handler delvist om at please den siddende amerikanske regering, der går til valg den 3. november med spørgsmålet om abort som en central del af valgkampen. Polsk-amerikanerne er den ottende største migrantgruppe i USA, og mange er enten konservative jøder eller konservative katolikker, hvoraf begge er svorne modstandere af abort.

Dagen efter at højesteret understregede ulovligheden af abort af fostre med misdannelser, underskrev den polske regering en højst bemærkelsesværdig international deklaration, som blandt andet bebuder, at:

der ikke forefindes nogen international ret til abort, ej heller nogen international forpligtelse til at finansiere eller lette abort fra statslig side, hvilket er i overensstemmelse med den stående internationale konsensus, at enhver nation har sin suveræne ret til at gennemføre programmer og aktiviteter i overensstemmelse med dens love og politikker”.

Seks lande med USA i spidsen står bag dokumentet ’Geneva Consensus Declaration’, der er underskrevet af 32 lande indtil videre. Blandt disse er Polen, Ungarn, Saudi-Arabien og Hviderusland. Deklarationen har efter forfatternes udsagn til formål at beskytte kvinders sundhed og forsvare det ufødte barns rettigheder. Dokumentet betoner desuden vigtigheden af at bibeholde familien som det bærende fundament i samfundet. Fortalere for LGBTQ+ frygter, at deklarationen ansporer den yderste højrefløj til vold eller hadforbrydelser. Ifølge avisen Wyborcza har amerikanske konservative kirker doneret omkring 280 millioner dollars til anti-abort og anti-LGBTQ+-formål blandt andet i Polen, og frygten synes derfor aldeles begrundet.

Deklarationen kan opfattes som et amerikansk forsøg på at samle en koalition af nationalkonservative stater, der ønsker at stå sammen om ultrakonservative værdier overfor etablerede folkeretslige institutioner som FN. Oppositionen fremhæver, at disse nationalkonservative stater ofte præferencestiller samfundets mænd. Hele spørgsmålet om abort er på den måde både blevet en feministisk kamp, men også i høj grad en kamp for individets ret til selvbestemmelse over egen krop og eget køn, og derfor har protesterne også i høj grad været prydet af regnbuefarver. Trods pandemien har man ikke set så omfangsrige protester i Polen siden murens fald.

En planlagt spontan gåtur
Spørger man demonstranterne, så går de bare en tur. Man har ikke kunnet registrere demonstrationerne, eftersom det er ulovligt at samle sig flere end 5 personer under den gældende epidemilov. I stedet har mange kommuners overhoveder offentligt udtalt, at de vælger at se bort fra spontane sammenkomster. Nu har flere hundredetusinde polakker altså i halvanden uge spadseret rundt i gader og stræder i hele landet, mens de har råbt slagord og viftet med det rød-hvide nationalflag og bannere med slogans som: ”Abort the government! Don’t fuck with my freedom! Revolutionen er en kvinde!”

Der er dog også nogle, der råber hadefulde og intransigente kampråb, som: ”Dræb præsterne!” eller ”PiS skal dø!”. En gang imellem hører man endda tilskyndelser til borgerkrig. Sådanne tilskyndelser er ofte efterfulgt af feltråb af demonstranternes motto: ”Dette betyder krig!” – ”To jest wojna!”.

”To jest wojna!” er imidlertid navnet på en bog om kulturkrigen mellem det ultrakonservative højre og den yderste venstrefløj. Bogen er skrevet af Klementyna Suchanow, som er en del af den yderste venstrefløj og anførende aktivist i demonstranternes moderorganisation Ogólnopolski Strajk Kobiet. De står bag de sorte protester, som pro-abortprotesterne er blevet kaldt siden de første store demonstrationer i 2016. Organisationen har et udførligt manifest, og gruppen kan derfor anses for at være en politisk organisation med politiske mål.

Ordlyden i manifestet er særdeles aggressiv og ligesom bogoverskriften ”To jest wojna!”, så giver manifestet grund til bekymring hos mange polakker, der ellers i øvrigt er pro-abort. Det giver også anledning til panderynker, når ordene pludselig får en ondartet karakter. For de fleste polakker ønsker ikke krig. De ønsker heller ikke, at man tyer til forkastelige og amoralske handlinger i trods. Der skal være en værdig kamp for værdighed – særligt hvis man ønsker at samle en bevægelse på tværs af generationer og køn. Hvis ikke moderorganisationen dæmper sin aggressive retorik, kan det få betydelige konsekvenser for sammenholdet i protestbevægelsen.

Borgmestre går imod regeringen
Regeringens beslutning om i sidste øjeblik at lukke alle kirkegårde omkring allehelgensdag – en af de vigtigste helligdage i Polen – fik mange til at lægge kirkegårdsblomster udenfor PiS-partilokaler rundt omkring i landet som et symbol på ønsket om at regeringspartiet endeligt går i graven. Blomsterne er blevet lagt sammen med kort og sedler med tekster som: ”Vi lader os ikke splitte! PiS OFF!”

Nogle borgmestre meldte offentligt ud, at de ikke agtede at lukke kirkegårdene. Det er i tråd med, at flere borgmestre åbent har stillet sig i direkte opposition til højesteretsafgørelsen, og har støttet op omkring demonstrationerne. I en bekendtgørelse på Facebook d. 26. oktober har 112 borgmestre, landsbyoverhoveder og rådmænd (i skrivende stund) skrevet under på, at de tager afstand fra den siddende regering og opfordrer alle til at stå fast på deres grundlæggende rettigheder.

Blandt underskriverne er Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski, der i juli tabte præsidentvalget til den siddende præsident Andrzej Duda. Trzaskowski har gjort meget ud af at vise demonstranterne, at han er på deres side, blandt andet ved at lade Kulturpaladset lyse op af demonstranternes logo – et rødt lyn. På elektroniske motorvejsskilte, busstoppestedsskilte og sporvognsstopskilte har borgmesteren givet udtryk for sin støtte med teksten: ”Vi er med jer”. Trzaskowski har også givet flere hospitaler i Warszawa besked på at gennemføre planlagte aborter. Som modsvar har regeringen og en række offentlige anklagere truet planlæggerne bag demonstrationerne med op til 8 års fængsel. Man har sågar allerede trukket en 15-årig pige i familieretten for at have medvirket til organiseringen af demonstrationer i den mellemstore by Olsztyn. 

Premierminister Morawiecki kom d. 2. november med en appel til demonstranterne, hvor han forsøgte at indkalde til dialog og forhandling. Han ønskede at stoppe urolighederne, inden Polen bliver Europas nye coronabrændpunkt. ”Derfor, hvis det er muligt for jer, så bliv venligst derhjemme. Lad os tænke på dem, som er borte. Særligt dem som er blevet ofre for coronaepidemien”, sagde Morawiecki i sin tale.

Størstedelen af oppositionen udeblev dog fra Morawieckis møde. Præsident Duda har også forsøgt at appellere til demonstranterne, da han fredag fremlagde en form for kompromis, der skal give gravide kvinder mulighed for abort i tilfælde, hvor fostret med garanti vil skulle dødfødes. Protestbevægelsen er dog kun lige ved at konsolidere sig igen ovenpå et par helligdage i familiens navn, og ugen ud fortsætter protester og strejker i mange polske byer. Der er også kaldt til samling på den nationale uafhængighedsdag d. 11. november, som særligt fejres af det nationalkonservative højre. Der forventes et massivt opbud.

Om revolutionen kun lige er begyndt, eller om den store kollektive spadseretur vil blive lagt i glemmebogen, næste gang PiS går til valg og uddeler gaver i form af checks til børnefamilier og ældre, må tiden vise. En ting er imidlertid sikkert – hverken Kaczyński eller kvinderne giver op uden kamp.