I Kroatien forbereder man sig både til et parlamentsvalg og til en folkeafstemning om optagelse i EU. Flere aktører advarer dog om, at sammenkoblingen af de to valg kan skygge for en meningsfuld debat om betydningen af optagelsen i EU. Dennis Otte giver her et overblik over situationen.
Den kroatiske premierminister Jadranka Kosor har anmodet præsident Josipovic om valg til afholdelse i begyndelse af december. Hendes beslutning har skabt stærke udmeldinger fra hendes politiske konkurrenter. Især oppositionslederen Zoran Milanovic mener, at datoen er alt for sen, og vil skabe problemer for folkestemningen om EU-medlemskab.
Det forholder sig sådan, at Kroatien formentlig underskriver tiltrædelsesaftalen med EU i slutningen af november, hvorefter den inden for 30 dage sendes til folkeafstemning. Det er dog ikke sikkert, at denne regel kommer i spil, da det aldrig tidligere er sket i det moderne Kroatien, at man har haft to landsdækkende afstemninger samtidig, og desuden er der uklarheder med forståelsen af forfatningens paragrafer i den forbindelse. Hos oppositionen hæfter man sig ved, at det er Kosors egen personlige ambition at underskrive tiltrædelseskontrakten, og at parlamentsvalget allerede burde være afholdt.
Prominente anholdelser belaster regeringen
Det ser også meget svært ud for det kristent-konservative regeringsparti (HDZ) at genvinde magten ved det næste parlamentsvalg. Det skyldes især anholdelserne af højtstående medlemmer af HDZ med tidligere premierminister, Ivo Sanader, som den mest prominente, og senest er den tidligere regnskabschef for HDZ, Branka Pavosevic kommet på anklagebænken.
Der er efterhånden i dele af den kroatiske befolkning sået tvivl om, premierminister Kosors viden i henhold til Sanader sagen, der efter sigende skulle have passeret en milliard kroner i økonomisk omfang. Hun bestred, foruden sit eget ministerium – Familie og Krigsveterans Ministeriet, også posten som vice-premierminister, derfor stiller flere og flere kroatere sig selv spørgsmålet: Hvad var hendes kendskab til sagen, og hvis ikke hun havde kendskab til noget, har hun været sit ansvar bevidst. Alt dette, samt generel utilfredshed med den nuværende regering, har gjort HDZ’s udgangspunkt for genvalg yderst besværlig.
Udfordren
Det er dog ikke sikkert, at oppositionen vinder valget, på trods af, at de nationale medier allerede har spekuleret i et nyt ministerhold. Den socialdemokratiske oppositionsleder, Zoran Milanovic, synes på ingen måder at kunne matche den seneste socialdemokratiske premierminister Ivica Rajcan, hvad angår de mest fundamentale politiske egenskaber.
Zoran Milanovic var også oppositionens bud på en premierminister ved sidste valg, da han overtog posten som præsident for de kroatiske socialdemokrater (SPD), og det gik ikke helt gnidningsfrit, da en velanerkendt økonomiprofessor, Ljubo Jurcic, op til valget blev bragt i spil som oppositionens kandidat uden at have et partimedlemsskab. Denne episode viste for første gang, at Milanovic ikke altid har styr på baglandet.
Endvidere har SDP’s leder givet udtryk for, at partiet ikke er et arbejderparti, men et elitært parti. Han tiltrak sig også stor opmærksomhed ved sin manglende deltagelse ved den festligholdelse Kroatien afholdte som afslutning på optagelsesforhandlinger. Et andet tvivlsspørgsmål, der rejses hos flere iagttagere er, om Milanovic vil være i stand til at kunne styre det mangfoldinge socialdemokrati, der stadig har en dominerende fraktion fra kommunistpartiet.
Derudover påpeger iagttagere, at hans manglende erfaring kan blive til stor skade, især med tanke på, at den nye regering vil blive en koalition, hvori det lille social-liberale HNS parti forventes at deltage. Det forudses allerede, at mange interne kampe ligger og venter rundt hjørnet, når frihedstænkende HNS’ere skal regere landet sammen med nogle reformerte eks-kommunister.
Dertil kan man tillægge det konservative mønster i forbindelse med valg, at befolkningen tænker – vi ved hvad vi har, men aner ikke, hvad der kan komme i stedet for. En kommentator udtalte, at det for begge politiske lejre gælder, at deres trumfkort er enten en ledende skikkelse eller tidligere. Hos oppositionen er Sanader-sagen uden sammenligning det stærkeste kort, man har på hånden, mens det hos regeringen er alle de spørgsmålstegn, der sættes ved oppositionens leder, Zoran Milanovic, man klynger håbet til.
Politiske Tendenser
HDZ har senest spillet det traditionelle kort i den politiske debat, når de er presset. Kort før sommerferien fremlagde regeringen planer om at indskrive krigsveteranernes rettigheder i den kroatiske forfatning uden dog at finde flertal for dette i parlamentet. Blandt de politiske modstandere lød det: ” Vi vil gerne kæmpe for bedre forhold til krigsveteranerne, men det skal IKKE ske via forfatningsændringer. Dette forslag er ren og skær symbolpolitik.” Deres fremfærd blev af kritiske observanter kaldt et politisk teater uden sidestykke.
Når man skal udpensle hele fænomenet, krigsveteranerne, plejer jeg at illustrere det moderne Kroatiens tilblivelse som en fødsel, hvor 10-15 fødselslæger assisteret af 300.000 jordmødre samt 5.000 medhjælpende personale udgjorde holdet klinikken. De udgør til sammen den store sociale gruppe, der i udstrakt grad har befolkningens sympati.
Der er dog tegn på, at den menige kroat er ved at være træt af veteranernes privilegier og den seneste finanskrise har rejst spørgsmålet, og dels modtagelsen, af HDZ’s forslag om indskrivelse af veteranernes rettigheder i forfatningen, i den brede del af befolkningen ikke gav udsving i meningsmålingerne, hvilket kan retfærdiggøre påstanden om, at veteranernes opbakning er på tilbagetog.
Folkeafstemningen
Hos EU’s repræsentation frygter man, at der vil blive en dobbelt afstemning og at selve EU-debatten vil glide ud, mens mere aktuelle indenrigspolitiske spørgsmål vil tage hele dagsordenen.
Det er naturligvis op de kroaterne selv at bestemme, konstaterer EU-delegationschefen, Paul Vandoren. Det bedste grundlag for en afstemning er oplyst pluralistisk debat, der ikke overskygges af interne anliggender. Udskrivelsen af et parlamentsvalg til afholdelse samme dag eller samme måned som en folkeafstemning, vil definitiv ødelægge, hvad Paul Vandoren beskriver som det bedste grundlag.
Den nuværende opbakning til EU er gået i vejret, når man ser på meningsmålingerne. Det forklares ved, at præsident Josipovic som en af få har givet klare meldinger om, at den internationale krigsforbryderdomstol i Haag og EU er to vidt forskellige projekter. De to ting blev ellers i stor stil koblet sammen af EU-modstandere. Ydermere skal stigningen i støtten til EU i den kroatiske befolkning ses som et udtryk for, at optagelsesforhandlingerne med EU er afsluttet.
Dennis Otte har tidligere boet i Zagreb, hvor han arbejdede som politisk praktikant ved den danske ambassade i Kroatien.