På Copenhagen Business School (CBS) afholdte Mafcon den 12. januar et seminar om Ukraine. Peter Zacho Søgaard rapporterer her fra eventet og kommenterer på arrangementet.
Det er business, der er på dagsordenen for de fremmødte gæster i CBS’ moderne arkitekttegnede bygning. Det er jakkesæt, kjoledragt og navneskilt – og der skal straks efter introduktionen fra professor Torben Pedersen udveksles visitkort til de nærmeste sidemand – så man kan skabe nye kontakter forstås. rØSTs udsendte har heldigvis nogle få nussede rØST-visitkort på sig – men det virker ikke som om, de gør den store lykke hos management konsulenten til højre for mig.
Heldigvis er netværksrunden hurtigt overstået, og dagens første taler, den tidligere danske ambassadør i Kiev, Christian Faber Rod, kan indtage forsamling med sin beretning om Ukraine, som et land alle burde kende – og som 1,3 mio tv-kiggende fodbolddanskere snart får et forhold til. Det er nemlig i Lviv og Kharkiv, de danske gruppespilskampe skal spilles til EM 2012 i Polen og Ukraine.
Søvndyssende diplomati
Allerførst skal et kort oplæg fra den ukrainske repræsentation dog overstås – en søvndyssende monoton oplæsning af formelle høfligheder med tyk accent fra den grå charge d’affairs, Andrej Mostjskji.
Sætninger som ”a stable political enviroment for reforms has been created” træder frem, med vægt på stabil. Stabil som i ‘vi har sat oppositionen i fængsel’.
Men sådan er ambassadefolk. Han er den loyale diplomat der synger den positive historie om, hvor mange stadions, der er blevet bygget, og hvor mange ”højhastighedstog”, der vil blive sat ind imellem Kiev og Lviv når EM går i gang. Enhver med kendskab til ukrainske jernbaner kender også det mellemrum på ca. 5 cm, der er i alle skinnesammenføjninger, – og det bump, det giver i toget at køre adstadigt over dem. I højhastighed ville man få rystet tænderne ud – men det holder jeg for mig selv. Ukraine har styr på det…
I retning af Hviderusland
Så er den danske eks-ambassadør mere farverig. Han rejser sig op og hilser, hvor ukraineren sad ned. Han fylder desuden sin blå dobbeltradede blazer godt ud, og ser ud til at kunne fortælle røverhistorier dagen lang.
Han forklarer i brede vendinger om fletningedamen, der skulle gøres tavs (Julia Timosjenko) – og hvordan Rusland står i fløjen og ser tilfreds til, imens en associeringsaftale med EU måske ryger på gulvet pga. Timosjenko sagen. Rusland har nemlig en konkurrerende toldunion, så måske er Rusland direkte involveret i Timosjenkos fald? Janukovitj er i hvert fald en slem karl (som vi ved) – der har ført Ukraine i retning af Hviderusland i stedet for i retning af Europa.
Uspiselig præsident
Her indskyder ordstyren, professor Torben Pedersen, at præsident Janukovitj faktisk er dén af alle ukrainske præsidenter, der har gjort mest for at tilpasse ukrainsk lovgivning til EU og forhandlet en associeringsaftale på plads. ”De andre snakkede bare om det…”
Det synes jeg er en virkelig god pointe – Janukovitj er uspiselig for Europa, fordi han ikke repræsenterer vestukrainsk europæisk kultur – men minder om Putin i al sin østukrainske brutalitet. Hans centralisering af magt og intimidering /fængsling af politiske modstandere bekræfter, at han og Putin læser fra samme side i den postsovjetiske håndbog for præsidenter. Hans forgænger Viktor Jusjtjenko var til gengæld det europæiske Ukraines forsvarer – men fik ingenting gjort politisk.
Poletava gjorde forskellen
Per Nyholm er den næste taler, og han forsætter den europæiske vinkel på Ukraine. Han er en velkendt debattør tilknyttet Jyllandsposten og forfatter af den hvidhårede og let bistre slags – bosat i Wien og med Europa og det europæiske som sit projekt. Derfor handler hans oplæg om Ukraines plads i den europæiske kulturhistorie og ikke mindst hvorfor, Rusland er i modsætning til dette projekt.
Slaget ved Poltava i 1709 var her et afgørende brud, hvor Ukraine blev forment adgang til den europæiske familie. Den krigsgale svenske konge Karl 12. og de ukrainske hetmaner (Kosak-ledere) fra stepperne, der havde satset alt på at støtte ham mod russerne, tabte det hele til zarrigets Peter den Store, og lagde Ukraine åbent for Russisk dominans de næste 270 år.
Russserne er onde
Nyholm præsenterer russerne og deres dominans af det ukrainske land som et civilisationernes sammenstød imellem de ”halvasiatiske russere” og de europæiske ukrainere.
”Poltava var en advarsel til Napoleon og Hitler – et civilisationsbrud på linje med osmannernes erobring af Sydøsteuropa. De halvasiatiske russere fik en fod i den europæiske dør.”
De halvasiatiske russere står i modsætning til de europæiske ukrainere, der i blod nedstammer fra de skandinaviske vikinger, der kom på floderne fra Østersøen og grundlagde staten Kiev Rus, i 800 tallet.
Nyholms forlæg er den etniske ukrainske historietolkning, der har klangbund i det vestlige Ukraine, og som er blevet genopdaget og promoveret efter selvstændigheden fra Rusland som legitimeringen af en selvstændig stat med et selvstændigt folk og en selvstændig historiefortælling.
I samme spor følger også, at Stalins hungersnød i Ukraine i 1932-33 var et ukrainsk folkemord, planlagt og udført af sovjet(russerne) for at knække den ukrainske bondestand. Det er den fortælling, der er afdækket i Robert Conquests murstensværk ”The Harvest of Sorrow” og som præsenterer hungren som netop et folkemord. – Om han lyttede til Metallica, mens han skrev den, vides ikke – men munter læsning, det er det ikke.
Enøjet tolkning
Nyholm har ret i, at Ukraine er det land i Europa, der har lidt mest i det 20. århundrede. Ekstrem fattigdom, revolution, borgerkrig, tvangskollektivisering, udrensninger, deporteringer, hungerkatastrofe, Anden verdenskrig, Sovjetdiktatur, Tjernobyl. Men at give russerne skylden for det hele og se Ukraine udelukkende som et europæisk land, der nu endelig kan komme tilbage til Europa – det er en enøjet historietolkning, der helt ignorerer den sammenvævning, der er imellem russisk og ukrainsk sprog, historie og kultur. Men derfor var hans oplæg alligevel spændende.
Efter Nyholm var der formiddagskaffe. De mange jakkesæt og buksedragter havde ikke fået meget at vide om forretningsmuligheder i Ukraine, og rØSTs udsendte skulle nu videre, så om de fik, kan ikke oplyses her. Men alt i alt var det en oplysende formiddag på CBS.
