RUMÆNIEN | Den 27. september gik rumænerne til stemmeurnerne for at vælge nye amts- og byrådsmedlemmer. Valget endte med overraskende stor fremgang til reformfløjen og placerede landets hidtil største parti, PSD, på en tredjeplads

Rumæniens hidtil største parti, PSD har siddet tungt på magten i de fleste amter siden landets omvæltning i 1989, hvilket har givet amtspræsidenterne tilnavnet ”baronerne”. Baronerne har i kraft af deres embede ganske stor magt og er ikke tilbageholdende med at bruge den, og adskillige korruptionssager har i årenes løb kastet en skygge over amterne. I op mod halvdelen af de 41 amter er amtspræsidenterne anklaget eller dømt for korruption og embedsmisbrug. Rumæniens socialistparti (PSD) havde indtil valget flertal og præsidentposten i 27 af de 41 amter. Det liberale parti (PNL) og det ungarske parti (UDMR) havde flertal i henholdsvis 9 og 5 amter.

Oppositionen anklagede i valgkampen ”baronerne” for at være skyld i landets underudviklede infrastruktur og manglende investeringer i teknologi, digitalisering, forskning og udvikling. Oppositionen  påpegede , at Rumænien har EU’s mindste motorvejsnet og et elendigt jernbanenet, der har set bedre tider, samt en af de laveste rater i EU med hensyn til ansøgninger af EU midler. 

PSD ses som det rumænske kommunistpartis efterfølgerparti. Reformfløjen (de liberale partier PNL, USR-PLUS) bad derfor de rumænske vælgere om at reducere PSDs magt betragteligt og påpegede, at først der kunne det endelige brud med Ceausescu`s epoke ske. Og taktikken virkede: Valget endte med en  stor fremgang til reformfløjen og et eklatant nederlag til PSD, Pro Romania og ALDE.

Hvordan er valgsystemet opbygget?

  • Rumænien er inddelt i 41 amter (judete), 104 byer (municipiuc) og 2686 landkommuner (comune) sammenlagt 2831 folkevalgte politiske enheder.
  • Hovedstaden Bukarest er en selvstændig region opdelt i seks områder (sector) med seks borgmestre og en overborgmester til at koordinere det hele.
  • Et amtsråd består af 30 – 40 medlemmer, et byråd har ca. 30 og en landkommune har ca. 20. På lokalt og regionalt plan styres landet dermed af ca. 40.000 folkevalgte.
  • En kommune ledes af et valgt byråd, som udpeger en borgmester. Et amt ledes af et valgt amtsråd, hvorfra der udpeges en præsident samt to vicepræsidenter. Til hver af de 41 amter udpeger regeringen en præfekt. Det er disse folkevalgte enheder, der var til valg.

Resultatet
Valgresultatet følger tendensen fra EU-Parlamentsvalget i 2019 og det seneste præsidentvalg, hvor de liberale også fik fremgang.

PSD tabte til dette valg flertallet i 7 amter og har nu kun flertallet i 20 af de 41 amter. PNL fik flertal i 17 amter, en fremgang på 8. UDMR tabte flertallet i et enkelt amt og sidder nu på flertallet i 4.

I 40 af de største byer i Rumænien er PNL nu det største parti, og PSD er på andenpladsen med flertallet i 13. USR-PLUS har flertal i fire og UDMR i tre.

Valgets udfald i Bukarest medførte, at PSD ikke alene tabte overborgmesterposten til reformfløjens Dan Nicusor. PSD fik kun flertal i én af de seks sektorer.

Lav valgdeltagelse i en coronatid 
Det store spørgsmål op til valget har været, om valgdeltagelsen ville blive påvirket af de mange restriktioner, som regeringen har genindført efter de seneste ugers høje smittetal. Turde vælgerne gå til valgstederne trods frygten for at blive smittede? 

Den rumænske politolog Cristian Preda skønnede, at fremmødet ville ligge helt nede mellem 30 og 35 procent, hvilket vil være bundrekord selv for et land som Rumænien, hvor stemmeprocenten ved lokalvalg normalt ligger på ca. 50 procent. Cristan Preda skønnede lidt for lavt, for stemmeprocenten kom op på 37 procent. Selvom epidemien kan forklare en del af nedgangen, er et fremmøde ved et lokalvalg på kun 37 procent alligevel udtryk for, at befolkningen ikke støtter op om det politiske system. Den lave valgdeltagelse forklares også ved, at diasporaen (rumænere bosat i udlandet) på ca. 3 mio. ikke kunne stemme ved lokalvalgene.

Valgkampen
Andre faktorer kan også have påvirket valgdeltagelsen negativt: Da valgkampen har været præget af, at kandidaterne ikke har ønsket eller på grund af coronavirus ikke har kunnet stille op til debatter i medierne mod deres modstandere. Det har gjort valget uinteressant, og så kan man lige så godt blive hjemme på sofaen, er holdningen.

PSD har hen over sommeren fremført deres hovedprojekt, nemlig en forøgelse af de offentlige pensioner med 40 procent samt en betydelig forhøjelse af børnepengene. Det blev anset for at være PSD’s bedste kort i valgkampen, men blev betragtet  af oppositionen som ren populisme og stemmekøb samt et udtryk for ”baronernes” desperation. Landet har nemlig ikke råd til sådan en forøgelse af de offentlige udgifter, siger finansministeren.

Valgresultatet viser, at mange af vælgerne ikke har troet på PSD’s gyldne løfter. Til gengæld har PNL vist, at de under den nuværende liberale mindretalsregering har kunnet iværksætte længe savnede infrastrukturprojekter som en nye omfartsvej ved Bukarest, motorvejen gennem Karpaterne fra Pitesti til Sibiu samt en metro til lufthavnen Henry Coanda i Bukarest.

Valgkampen frem mod parlamentsvalget i december er dermed i fuld gang. Ludovic Orban skød valgkampen i gang tidligere på sommeren, da PNL udsendte det nye program: ”Recladim Romania” (vi genopbygger Rumænien), som består af en omfattende investeringsplan og en plan for en genstart af erhvervslivet. Valgresultatet tyder på, at vælgerne har tillid til og håber på, at disse fremtidsplaner realiseres.

Traseisme
Ét meget hyppigt fænomen gør sig gældende i rumænsk politik, nemlig partiskift. På rumænsk hedder det traseisme (at krydse). Det er ikke blot udtryk for, at partiloyaliteten er lav, men også at politikerne er opportunister i den forstand, at de søger at bevare deres mandater (og dermed høje løn og privilegier) længst muligt. Derfor skifter mange politikere fra de partier, der ser ud til at få tilbagegang, til partier, der står til at vinde. Således foregår der også en massedesertering fra PSD til PNL i øjeblikket. Den seneste måling af fænomenet viser, at 150 tidligere PSD-borgmestre er gået over til arvefjenden PNL i løbet af foråret og sommeren. Nogle få partier (USR-PLUS) har besluttet ikke at modtage traseister, fordi det undergraver tilliden til politikerne. Traseismen kan derved også være en del af forklaringen på PNL’s fremgang.

Det netop overstået valg kan tolkes som et begyndende brud med de sidste 30 års politik præget af korruption, retslige tilbageskridt samt masseemigration. Og ikke at forglemme af et langsommeligt og ufuldstændigt opgør med den mørke kommunistiske fortid. Systemskiftet er dog ikke endnu gennemført til bunds.

Mange rumænere sætter nu deres lid til, at reformfløjen kan udbrede den fremgang  set i de store liberalt styrede byer i vest og midt, nemlig i Oradea, Sibiu, Arad, Brasov og Cluj til hele landet. Her har man nemlig i de senere år haft en flot økonomisk vækst med anlæg af lufthavne, omfartsveje, bygningsrenoveringer m.m.. F.eks blev Sibiu europæisk kulturhovedstad for få år siden. Cluj kaldes også Europas Silicon Valley, og byen har tiltrukket mange IT selskaber, for eksempel Microsoft. 

En anden kæmpe udfordring bliver at sikre en effektiv brug af de 80 mia. euro, der er sat af til Rumænien efter genopretningspakken og efter EU’s nye 7-års budget. Hvis udfaldet af lokalvalget tages som en strømpil for parlamentsvalget i december, bliver det reformfløjen, der får ansvaret for denne opgave.