SPROG | I dag (18/2) afholder Letland folkeafstemning om, hvorvidt russisk skal være et officielt sprog på lige fod med lettisk. Det tyder på et nej.

Selvom 27 procent af landets befolkning er russere, anbefaler regeringen at stemme nej. Letlands premierminister Valdis Dombrovskis mener ikke, det vil være en fordel med russisk som officielt sprog.

”Dette initiativ leder ikke til integration uden at samfundet bliver delt,” udtaler Dombrovskis til svenske Dagens Nyheter.

”Det er det lettiske sprog, der er nøglen til integration,” siger han.

Partiet Harmoni Centrum, som trækker mange russiske stemmer blev det største parti i Letland efter sidste valg, men det lykkedes ikke at indgå i en regering. Partiet, med Rigas borgmester Nils Usakovs i spidsen, støtter russisk som officielt sprog, men ser heller ikke ud til denne gang at opnå succes.

Dagens Nyheter 18/2

Baltic Times 18/2

Af KFH