Da Rumænien i 2007 blev medlem af EU, var det med et håb om at løfte befolkningen ud af fattigdom. I dag er landet storleverandør af handlede kvinder til resten af Europa. Artiklen bringes i samarbejde med Magasinet NOTAT.
Også i Danmark er kvinder fra Østeuropa blevet synlige i gadebilledet, og i statistikkerne udgør rumænske kvinder en stigende andel af de kvinder, der mere eller mindre frivilligt har valgt prostitution som en vej ud af fattigdom.
Men hvorfor netop rumænske kvinder? Det skyldes blandt andet fattigdom og ønsket om et bedre liv, mener antropolog og Ph.d. stipendiat Trine Mygind Korsby fra Københavns Universitet, der forsker i menneskehandel i Rumænien og Italien.
»Rumænien er et fattigt land, og der er virkelig høj arbejdsløshed. Og selvom man har en god uddannelse og et job, er det ikke altid nok til at kunne få tilværelsen til at hænge sammen i Rumænien. En skolelærer tjener f.eks. mindre end 200 euro om måneden. Og derfor bliver det nødvendigt for mange at forlade Rumænien«, siger hun.
Drømmen om et bedre liv
Rumænien ligger i bunden af EU’s fattigdomsstatistik. Da det gamle østblokland kom ind i EU i 2007, skabte det hos mange en drøm om et bedre liv, men for størstedelen af befolkningen er drømmen endnu ikke blevet til virkelighed.
Med Rumæniens åbning mod resten af Europa efter 1989 er der opstået en helt ny type pres i forhold til at skulle følge med udviklingen i Europa og resten af verden, siger Trine Mygind Korsby – især for unge mennesker. Mærkevarer og andre forbrugsgoder viser, at man er med på beatet, og det er derfor noget, mange unge higer efter.
»Når man som ung kvinde eller mand sidder i Rumænien og via TV, internettet og andre medier ser, hvilke muligheder resten af Europa kan tilbyde, kan det virke som en rigtig god mulighed at rejse væk«, siger Trine Mygind Korsby.
Man skal heller ikke underkende effekten af succeshistorier fra hjemvendte migranter, og dem er der selvfølgelig en del af.
»Disse historier kan have stor vægt, når en ung person overvejer at forlade Rumænien«, siger Trine Mygind Korsby. De, der vender hjem med penge og succes, kan have haft alle mulige forskellige typer arbejde, herunder også prostitution.
EU-perspektivet
EU har fokus på menneskehandel og sætter mange store projekter i søen for at forebygge og bekæmpe problemet.
Trine Mygind Korsby mener, at det er vigtigt med en indsats på flere niveauer:
»Det er meget centralt, at der er samspil mellem større initiativer og små græs-rodstiltag, og både tiltag på europæisk eller internationalt niveau og mindre nationale projekter er helt nødvendige elementer. Men samtidig er der desværre også eksempler på store, generelle projekter, som slår fejl, fordi de netop er alt for generelle. Jeg tror på lokale løsninger med forståelse for den regionale kontekst«.
Forebyggelseskampagner er også væsentlige i forhold til menneskehandel. Men man skal undgå at kampagnerne bliver “anti-migrations-kampagner”.
»Man bør hellere bruge ressourcerne på at give migranterne den rigtige information om deres rettigheder, og hvad de kan forvente, i stedet for at prøve at skræmme dem fra overhovedet at migrere«.
»Folk, der vil migrere, gør det højst sandsynligt uanset hvad«, slutter Trine Mygind Korsby.
