KLUMME | Danmarks EU-formandskab er en unik chance for at sætte skub i forhandlingerne med Tyrkiet. For Tyrkiets plads er inden for EU’s grænser, idet historiske og kulturelle tilhørsforhold må vægte højere end geografiske argumenter. Det skriver Zeb Meier Watz i denne klumme.
I rigtig mange år har EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet været fastfrosset, til stor frustration for dem, der mener at Tyrkiets tilhørsforhold er europæisk. Det har ført til megen spekulation om Tyrkiet nogensinde bliver medlem af EU, på trods af, at landet ligger meget nært Europa. Derfor er det glædeligt, at den danske regering, som netop har overtaget det roterende formandskab, har valgt at have fokus på at sætte yderligere gang i forhandlingerne.
Det er dog ikke uden krav. Forholdet mellem Tyrkiet og medlemslandet Cypern er langt under frysepunktet, og da Cypern overtager formandskabet i sidste halvdel af 2012 efter Danmark, har det fået Tyrkiet til at true med at udeblive fra møder med EU, hvor Cypern sidder for bordenden. Men da Cypern er medlem af EU, på trods af at forholdet Cypern-Tyrkiet endnu ikke er afklaret, må Tyrkiet acceptere Cyperns position, hvis de skal gøre sig forhåbninger om medlemskab.
Da Cypern allerede er medlem af EU, og det dårlige forhold mellem Tyrkiet og Cypern har rykket sig meget lidt igennem de senere år, kan man frygte, at Tyrkiet vil rykke endnu længere væk fra EU når Cypern overtager formandskabet efter Danmark. Her vil det være en vigtig opgave for Danmark under formandskabet at presse på Tyrkiets optagelsesproces, samt forsøge at rykke de to parter tættere på hinanden.
Populistiske øst-kritikere
Det vil sikkert passe nogle nationalister i Europa at lukke af mod øst, men resultatet ville være et fattigere Europa både kulturelt og økonomisk. Det er derfor af uhyre vigtighed, at der bliver sat skub i Tyrkiets optagelsesforhandlinger før Cypern overtager formandskabet, det vil sige under det danske formandskab, da man ellers risikere at skubbe Tyrkiet helt væk fra EU og Europa.
Heldigvis har Helle Thorning-Schmidt der, som Danmarks statsminister under formandskabet, kommer til at spille en væsentlig rolle, givet udtryk for, forud for formandskabet, at Tyrkiet skal med i EU når landet er klar til det. Samtidig understreger statsministeren at Tyrkiets melding om ikke at ville forhandle med EU, når Cypern overtager, er uacceptabel. Det er klart at hvis et nyt land skal optages i EU, må landet kunne være til bords med og acceptere andre medlemslandes lige tilstedeværelse.
Populistiske øst-kritiske meningsdannere har dog i årevis givet udtryk for en modstand mod Tyrkiets optagelse. Det er dels den velkendte ubegrundede modstand, som også blandt andet det øvrige Østeuropa ligger under for, når man taler om udvidelse af EU, men også en modstand, der går på argumenter om religion og kultur. Her må man have for øje at EU ikke er et projekt, der handler om religion, og EU er ikke en kristen klub. For det første har EU borgere i alle medlemslande af nærmest alle religiøse og ikke-religiøse retninger, og for det andet – og noget vigtigere – handler EU om at optage lande som lever op til politiske og økonomiske krav.
Kritikerne mod optagelse af Tyrkiet som medlemsland må derfor siges at gemme sig bag skinargumenter når de henviser til religion som et afgørende kriterium.
Historie og kultur vejer tungere end geografi
Et andet skinargument modstanderne af Tyrkiets optagelse ofte bruger er, at størstedelen af Tyrkiet ligger udenfor Europa. Det er teknisk set rigtig, da en stor del af Tyrkiet ligger i det geografiske Asien. I det geografiske Asien ligger også Cypern, hvilket ikke blev fremlagt som et problem i 2004, da Cypern blev optaget som medlem af EU. Både Cypern og Tyrkiet er meget europæiske både historisk og kulturelt, og for begge må det gælde at de strenge geografiske tolkninger er skinargumenter.
Kulturelt og historisk har Tyrkiet altid været tæt forbundet til Europa, og ser man på uddannelsesniveauet og det generelle samfundsniveau i landet minder landet om EU’s medlemslande. Det er i det perspektiv helt uforståeligt, at landets optagelse i EU har trukket ud i årevis. Men den stigende populistiske øst-skepsis samt islam-forskrækkelse på de nationale dagsordener har været medvirkende til at få har været villige til at tage udvidelser mod øst op som emne. Her må man pointere, at ved ikke at tage Tyrkiets optagelse op som emne, og presse på for den dagsorden, er det det samme som at accepterer kritikernes ønske.
En stor økonomisk gevinst
Da optagelse ikke kommer let, kræver det, at nogen inden for unionen tager emnet op og ikke blot overlader scenen til populisterne. Desværre har den politiske udvikling i mange europæiske lande taget en dagsordendrejning til fordel for kultur-konservative meningsdannere. Det har især betydet at østeuropæiske og muslimske lande har lagt ryg til megen demagogi, og samtidig har denne stigende skepsis i mange tilfælde stået uimodsagt.
Fra et økonomisk perspektiv er der enorme fordele ved at optage Tyrkiet som medlem. Det økonomiske klima og verdensøkonomiens arkitektur er i disse år under forandring på grund af den økonomiske krise. Her tilbyder optagelsen af Tyrkiet anseelige muligheder for EU. Tyrkiet er verdens 16. største økonomi og den 6. største i Europa. Ifølge OECD forventes det, at Tyrkiet vil være det land i OECD og Europa med den hurtigst voksende økonomi i den kommende tid, og vil have den højeste vækst i 2017. Med dets hurtigt voksende økonomi, fejer Tyrkiet alle bekymringer af bordet om, hvorvidt landet ville være en belastning for EU’s budget, tværtimod ville landet som medlem give EU en fordel overfor Asien og Amerika.
Zeb Meier Watz er fast klummeskribent for Magasinet rØST. Han er uddannet filosof og medlem af Det Radikale Venstre. Han er regionsformand for Region Syddanmark og sidder med i partiets hovedbestyrelse og det udenrigspolitiske udvalg.
Læs også Zebs tre tidligere klummeindlæg på rØST:
