JURA | Den rumænske regering har igennem længere tid forsøgt at ændre landets retssystem. Officielt anses processen som det sidste opgør med kommunismens spøgelse, men kritikerne advarer om, at retssikkerheden er under pres. Kjeld Erbs gennemgår forløbet.
Dekret nummer 13
Den rumænske regering, sammensat af Socialdemokratiet (PSD) og det liberale parti ALDE, der tiltrådte efter valget i december 2016 (med to omdannelser i 2017 og en i 2018), havde som øverste punkt på dagsordenen en ændring i det rumænske retsvæsen. Det sagde man ikke klart og tydeligt i valgkampen, men iagttagere er imidlertid ikke i tvivl om, at dette emne reelt havde første prioritet. Allerede i januar 2017 gik regeringen i offensiven, men i stedet for at ændre den relevante lovgivning udstedte man et dekret (på rumænsk en: OUG Ordonanta de Urgenta), som fik nr. 13 (!). Dekretet lempede nogle paragraffer i straffeloven ved blandt andet at formulere en bagatelgrænse for, hvornår korruption og bestikkelse bliver ulovligt, således at de første 200.000 euro man tilegner sig ikke betragtes som ulovlige. Desuden gav dekretet amnesti til en række dømte, herunder flere VIP-personer med forbindelser til den politiske og økonomiske elite.
Hvis regeringen havde troet, den kunne slippe afsted med i stor hast at udstede dekretet, blev den slemt skuffet, for befolkningen gik straks på gaden for at demonstrere. Ikke siden Ceausescus fald i 1989 havde en politisk demonstration været så omfattende, ikke bare i Bukarest, men i flere store byer. Parolerne lød: vi vil ikke regeres af tyveknægte (”hoti” på rumænsk). Regeringen måtte trække dekretet tilbage og gå i tænkeboksen for at finde på noget andet. Det endte med, at regeringen i sensommeren 2017 udarbejdede ændringsforslag til de tre vigtigste justitslove, der med et snævert flertal blev hastet igennem parlamentet omkring årsskiftet 2017-2018. Oppositionen og præsidenten sendte lovene til forfatningsdomstolen CCR (Curtea Constitutionala a Romania), som gav kritikerne ret i flere punkter, hvorfor parlamentet måtte genbehandle de tre love.
Baggrunden for retsreformen
Flere ledende politikere i PSD, men også andre partier, blev selv ramt af den effektive korruptionsbekæmpelse, som udgik fra DNA (Directia Nationale Anticoruptie) med den dygtige Laura Kovesi i spidsen. Hun var udnævnt til leder i 2013, og hendes stab havde med stort held ført mange sager mod high-level korruption; så mange, at flere i regeringskredsen sagde, at nu måtte det være nok: Det er ikke rimeligt, og det er uværdigt, at mange af vore minister- og borgmesterkolleger slæbes i retten for at blive idømt lange fængselsstraffe, blot fordi de har fulgt en i vort land velindarbejdet praksis med at tilgodese venner og familie. Og vi finder det ydmygende, at Bruxelles stadigt kigger os over skuldrene. Derfor er vi nødt til at ændre nogle af lovene, og derfor vil vi af med CVM-regimet (Cooperation and Verifikation Mechanism), det vil sige den overvågning af Bulgarien og Rumænien, som EU-Kommissionen iværksatte efter optagelsen i 2007.
Ovennævnte synes derfor at være den reelle baggrund for retsreformen, men dette kunne man naturligvis ikke sælge projektet på. Officielt er begrundelsen, at retssystemet trænger til at blive moderniseret, nogenlunde den samme begrundelse den polske regering brugte, da man ændrede den tilsvarende lov i Polen. På overfladen ser det altså ud til, at man vil fjerne de sidste af kommunisttidens føjelige dommere og anklagere. For oppositionen og NGO`erne er det derimod indlysende tale om, at regeringen vil af med uafhængige og måske systemkritiske anklagere og dommere.
Vedtagelse af Retsplejeloven
Status er, at det rumænske parlament i juli måned har vedtaget de sidste ændringer i retsplejeloven (Lege 304), ændringer der stadig vækker bekymring både i den rumænske opposition og i Bruxelles.
Den vedtagne lov er derpå sendt til Præsident Klaus Johannis for at blive underskrevet, hvorefter den kan træde i kraft. Præsidenten har dog allerede udtrykt sin store skuffelse over loven, som han kalder deprimerende. Efter forfatningen skal Præsidenten underskrive loven, inden der er gået en måned. Præsidenten trak sin underskrift lige til det sidste og underskrev kun for ikke at blive truet med afsættelse på grund af grundlovsbrud. Som noget usædvanligt udsendte Præsidenten samtidig med underskriften en skarp erklæring om, at Parlamentet skal lovgive for det rumænske folk og ikke for at holde højtstående politikere ude af fængslet, en slet skjult hentydning til PSD`s formand og Præsident for Deputeretkammeret Liviu Dragnea, der, hvis ikke loven var vedtaget, risikerede at skulle i fængsel (betinget dom for valgsvindel og korruption). Præsidenten opfordrede desuden parlamentet til at tage loven op til fornyet behandling allerede i løbet af dette efterår. Endelig har han rettet henvendelse til Forfatningsdomstolen og bedt den undersøge, om Parlamentet har handlet korrekt ved ikke at tage hensyn til de indvendinger, der er kommet fra GRECO og Venedig Kommissionen. Det liberale parti PNL og det rumænske socialliberale parti USL bad også CCR om at undersøge lovens overensstemmelse med grundloven.
Forfatningsdomstolen har senest behandlet ændringslovene og truffet en afgørelse den 10. oktober i år, hvor man konkluderede, at hele 64 paragraffer i procedureloven vedrørende straffeloven (Codul de Procedure Penala, lege 135/2010) og i retsplejeloven (Codul privind organisarea judiciara, lege 304/2004) erklæres grundlovsstridige. De 64 grundlovsstridige punkter svarer til to tredjedele af alle ændringerne. Det er ikke første gang CCR undersøger de af parlamentet vedtagne ændringer i retssystemet og finder nogle af dem grundlovsstridige. At et parlament i flere omgange vedtager love, der viser sig at stride mod forfatningen, må anses for ganske usædvanligt i europæisk sammenhæng. Kender parlamentsmedlemmerne ikke grundloven, fristes man til at spørge? Det opmuntrende er dog, at CCR manifesterer sin uafhængighed af de lovgivende og udøvende magter ved objektivt at kritisere lovene.
Den nye retsplejelov i resume (Lege 304)
Et meget vigtigt punkt for regeringen i denne nye lov handler om det samarbejde, DNA havde med den rumænske efterretningstjeneste SRI. Ethvert samarbejde med efterretningstjenesten forbydes nu, hvorved blandt andet mulighederne for at benytte telefonaflytning indskrænkes. Dette har været benyttet med stor effektivitet under de seneste års mange korruptionssager. Forfatningsdomstolen erklærede dette samarbejde for grundlovsstridigt. Politi og anklagemyndighed må derfor opbygge teknisk ekspertise således, at telefonaflytning (formentligt efter dommerkendelse) kan tages i anvendelse i visse sager.
Allerede afsagte domme skal revideres eller erklæres ugyldige, hvis blot én af dommerne ikke har underskrevet den endelige dom. Paragraffen mistænkes af kritikere for at være målrettet Liviu Dragnea, der som nævnt er idømt betinget fængsel, og i denne sag gik en af dommerne på pension, inden han havde sat sin underskrift på domsdokumentet. Dommen har betydet, at Dragnea ikke kunne blive ministerpræsident efter 2016 valget.
Såkaldt forebyggende arrestationer – som led i anklagemyndighedens undersøgelser – vanskeliggøres, hvilket vil gøre det langt sværere at bekæmpe visse typer korruption og embedsmisbrug. Bestemmelsen betyder, at mistænkte nu kan flygte ud af landet med de ”stjålne” midler i bagagen.
Der oprettes en særlig anklagemyndighed adskilt fra DNA og fra DICOOT (Directia de Investigare a Infractiunilor de Criminalitate si Terorism) udelukkende for at undersøge, om dommerne misbruger deres stilling eller begår ulovligheder. Modstanderne siger, at hensigten med en sådan institution alene er at intimidere dommerne. For eksempel var der i hele 2017 kun tre dommere og tre anklagere blandt de samtlige 997 anklagede for high-level korruption. Rumænske dommere og anklagere er slet ikke særlig kriminelle, hvorfor der ikke er behov for en ny selvstændig enhed, siger kritikerne. I forvejen arbejder et særligt kontor i DNA med kriminelle sager blandt dommere og anklagere, men sager herfra flyttes nu til den nye enhed, som regeringen allerede har etableret.
Der indføres desuden en ny paragraf i straffeloven: misbrug af juridisk magt, hvilket kan give op til syv års fængsel. Kritikerne siger også her, at hensigten er at intimidere dommerne.
Der indføres en ny procedure for udnævnelse af chefanklagere til DNA og DIICOT. Hidtil har præsidenten udnævnt chefanklagere efter indstilling fra Justitsministeriet/CSM og har kunnet afvise den ene kandidat efter den anden. Den nye procedure foreskriver, at præsidenten kun kan afvise en kandidat en enkelt gang. Ministeriet har derfor i højere grad end hidtil mulighed for reelt at få ansat en ganske bestemt kandidat, og dermed flytter denne nye regel magt fra præsidenten til Justitsministeren.
Den nye lov om dommere og anklagere (Lege 303)
Den reviderede lov opstiller en række nye krav til uddannelse af dommere/anklagere (art. 16). Varigheden af uddannelsen forøges fra to til fire år, ligesom den efterfølgende praktikperiode sættes op fra et til to år. Konsekvensen bliver, at der ikke i de næste tre til fire år kan rekrutteres nye dommere. Den nye lov indfører også regler for tidlig pensionering (art. 82-83), således at dommere kan gå på pension fra 60-årsalderen efter 25 års arbejde. Det vil i sagens natur føre til, at mange erfarne dommere vil trække sig tilbage tidligere end planlagt. Medvirkende hertil er visse nye disciplinerende tiltag (se nedenfor). Med andre ord frygter kritikerne, at disse to ændringer (forlænget uddannelse og tidlig pensionering) i en periode fører til mangel på dommere og dermed en mulig svækkelse af den dømmende magt. Regeringen har dog lyttet til noget af kritikken ved at udsætte reglerne for tidlig pensionering til januar 2020.
En enkelt bestemmelse er særlig bemærkelsesværdig, nemlig den hvorefter dommere og anklagere før deres udnævnelse skal bestå både en lægelig- og en psykologisk undersøgelse. Kravet om en psykologisk undersøgelse forekommer barokt og tyder på, at flertallet bag den nye lov ønsker at opstille det ene bureaukratiske krav efter det andet, førend dommerne eller anklageren kan tiltræde. Ansættelsen kan udvikle sig til et langt forhindringsløb.
Hertil kommer en screening af ansøgernes fortid, også kaldet lustration. Hvis det viser sig, at en ansøger har samarbejdet med Securitate, eventuelt som informant, vil vedkommende blive afvist. (art. 6 i lov 303)
Som nævnt tidligere forbyder den nye dommer-/anklagerlov udtrykkeligt ethvert samarbejde mellem anklagemyndigheden og efterretningstjensten. Den nye dommer- og anklagerlov strammer forbuddet mod et sådant samarbejde ved at kræve årlige erklæringer fra dommere og anklagere, om at de ikke samarbejder med SRI. Det nye er også, at erklæringernes sandhedsværdi kontrolleres. Det er fyringsgrund hvis man samarbejder med SRI.
Loven har flere nye paragraffer om sanktioner mod dommere/anklagere i tilfælde af formodede overtrædelser af de mange administrative regler og procedurer. I disse disciplinærsager tilføres Justitsministeren mere magt.
Ikke blot underkastes dommere og anklagere strammere disciplinære bestemmelser, der indføres desuden en ny bestemmelse om dommernes juridiske fejl samt hvilke straffe, der skal gælde, hvis en dommer som følge af en juridisk fejl påfører staten eller andre skader eller tab (art. 96). Kritikerne mener, at disse regler om juridiske fejl er overflødige, men siger, at der som minimum er behov for en helt præcis definition af, hvornår en dommer begår en juridisk fejl (for eksempel om fejlen skyldes ond vilje eller forsømmelighed?) Nok så problematisk er det ifølge kritikerne, at loven nu siger, at det i sidste ende er Rumæniens finansminister, der afgør, om en sådan erstatningssag skal føres. Finansministeren har netop altid et incitament til at rejse flest mulige sager!
Dommere og anklagere skal gennemgå regelmæssige evalueringer således, at nyudnævnte dommere/anklagere hvert andet år evalueres og ældre kolleger hvert tredje eller fjerde år.
Endelig indeholder loven en ny regel, der kan tolkes som en yderligere stramning af dommeres og anklageres generelle vilkår, idet dommernes og anklagernes ytringsfrihed indskrænkes i den forstand, at dommere og anklagere skal afstå fra defamatoriske ytringer og manifestationer mod nogen statslige eller lovgivningsmæssige personer og instanser. En ny, men helt overflødig paragraf siger oppositionen og Venedig Kommissionen.
Afslutning
Disse nye bestemmelser i de to love efterlader uundgåeligt det indtryk, at regeringen, altså den lovgivende magt, ønsker at kontrollere og styre den dømmende magt (og anklagemyndigheden!), som underkastes stribevis af bureaukratiske regler og krav. Dommernes uafhængighed bringes i fare.
At Justitsministeren vil gøre brug af sine nye magtmidler, kan der næppe herske tvivl om. Beretningen om hvordan det i juli 2018 via en evaluering og efterfølgende disciplinærsag lykkedes at afskedige den siden 2013 yderst effektive chef for DNA Laura Kovesi viser dette med al ønskelig tydelighed. I oktober 2018 har Justitsministeren indledt den samme procedure mod chefen for DICOOT, Augustin Lazar.
Den rumænske retsreform har løbende været kritiseret ikke blot af politikere fra oppositionen og NGO`ere i Rumænien, men også af internationale organisationer. Så sent som den 1. oktober drøftede Europa-Parlamentet Rumæniens retsreform, som mødte skarp kritik. EU Parlamentet vedtog at bede Rumænien om inden 1. november at svare på 18 kritiske spørgsmål til retsreformen. Midt i oktober har Venedig Kommissionen udsendt en 30 siders rapport om retsreformen, hvor der peges på adskillige problematiske bestemmelser. Endelig kommer der i november den årlige CVM rapport om retsreformen i Rumænien. Der er med andre ord et massivt internationalt fokus på det der foregår i Rumænien.
Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol. og følger indgående med i rumænske forhold, som han dækker for Magasinet rØST.
