VALG I RUSLAND | Om en uge er der parlamentsvalg i Rusland for første gang siden den økonomiske og diplomatiske krises indtræden i 2014, og op til valget træffes der tvivlsomme foranstaltninger for at skabe opbakning til den siddende magt og forhindre kritik og protest. Særligt går det ud over civilsamfundet.
De opstillede partiers valgkampagner har officielt været i gang siden 17. juni, hvor præsident Putin annoncerede datoen for det russiske parlamentsvalg, men i øjeblikket synes den mest fremtrædende kampagne at være en bølge af Kreml-initierede begrænsninger af lokale organisationers handlemuligheder.
Udenlandske agenter
Flere russiske organisationer er kommet under pres op til parlamentsvalget. D. 5. september blev det uafhængige og internationalt anerkendte analyseinstitut Levada Center offer for den meget omdiskuterede russiske lov om udenlandske agenter. Loven trådte i kraft i 2012 og giver Justitsministeriet beføjelser til at stemple organisationer, der modtager udenlandske donationer og deltager i reel eller påstået politisk aktivitet, som såkaldte udenlandske agenter.
Et sådant stempel kan teoretisk set ikke lukke en organisation, men i praksis besværliggør det deres aktiviteter og svækker deres troværdighed i en sådan grad, at meget arbejde umuliggøres. Netop sådan er det også gået med Levada Centret, hvis arbejde nu er indstillet. Det udtalte centrets direktør Lev Gudkov til avisen Kommersant allerede dagen efter stemplingen og afviste samtidig, at centret skulle have modtaget nogen udenlandske politiske donationer.
Stemplingen blev foretaget få dage efter, at Levada Centret havde offentliggjort en meningsmåling, der pegede på en signifikant tilbagegang til Putins støtteparti Forenet Rusland på 8% (fra 39% i juli til 31% i august). Det Kreml-loyale analyseinstitut FOA påviste i samme periode en stabil tilslutning på 44%. Disse målinger har sandsynligvis været medvirkende til stemplingen, men nogle peger på, at det også kan have en mere langsigtet forklaring:
”I forbindelse med det forestående præsidentvalg (i 2018, red.) er der et ønske om at skærpe kontrollen og skille sig af med de sociologer, der stiller befolkningen ubehagelige spørgsmål”, har politologen Aleksej Makarkin udtalt til det russiske medie RBC.
Samme dag som stemplingen af Levada Centret som ”udenlandsk agent” iværksatte Justitsministeriet ligeledes en uanmeldt undersøgelse af fonden Memorial med henblik på at vurdere, hvorvidt den også skal tildeles den tvivlsomme status som udenlandsk agent. Memorial er blandt de mest prominente aktører i det russiske civilsamfund og har siden grundlæggelsen i 1989 beskæftiget sig med folkeoplysning om menneskeret og demokrati. En stor del af arbejdet drejer sig om afdækning af politisk terror i Ruslands nyere historie – dels for at mindes ofrene for sovjetmagtens repressioner, og dels for at dæmme op for totalitaristiske tendenser i samfundet.
Endnu er Memorial altså ikke på listen over udenlandske agenter, men det kan meget vel ske i nær fremtid. Allerede i 2015 kom Memorial under officiel beskydning, da Justitsministeriet beskyldte fonden for at ”undergrave Ruslands forfatning ved at opfordre til omstyrtning af den siddende magt” og for at ”foretage politisk aktivitet med det formål at skabe en negativ offentlig opinion over for statens politik”.
En protestafværgende manøvre
I kølvandet på det forrige russiske parlamentsvalg i 2011 opstod der massive protester med meldinger om op mod 60.000 daglige demonstranter i Moskva. Man demonstrerede for frie og ærlige valg, og den seneste tids beslutninger om at begrænse en række organisationers råderum kan lidt paradoksalt ses som et forsøg på at undgå en gentagelse af dette. Det mener forfatterne til en rapport fra tænketanken Carnegie Center Moscow, der blev forsøgt stemplet som udenlandsk agent i 2015, men som stadig opererer uden juridiske begrænsninger. Rapporten konkluderer bl.a., at
”der foregår en politisk tilpasning til den aktuelle situation og til magtens målsætninger. Magten forsøger at undgå en delegitimering af valgprocedurerne og en anledning til masseprotester”.
Af samme grund vil man, ifl. rapporten, ved dette parlamentsvalg ikke komme til at se valgsvindel i nær samme grad som i 2011. Valget skal for enhver pris afvikles uden skandaler for ikke at give anledning til en ny protestbevægelse op til præsidentvalget.
At en nogenlunde redelig valgafvikling skulle kunne afværge protester, er dog langt fra sikkert – ligesom det synes tvivlsomt, at den offentlige opinion vil kunne påvirkes i pro-kremlsk retning af angrebene på organisationers ytrings- og råderum. På de sociale medier har forargelsen over Levada Centret og og tildels også Memorials delegitimering spredt sig hastigt, og det er tydeligt, at denne reaktion kommer fra netop den intellektuelle og kreative klasse, der i vidt omfang gik på gaden i 2011 og 2012, og som traditionelt går stærkt ind for et veludviklet civilsamfund.
Kremls strategi over for civilsamfundet kan altså godt give bagslag. Carnegies rapport peger på, at interesserne hos den såkaldte kreative klasse ikke repræsenteres af et eneste parti hverken i eller uden for parlamentet. I stedet føler mange sig dybt marginaliserede. Putins udtalelser op til det seneste præsidentvalg i 2012 lød ellers besnærende:
”I dag kan kvaliteten af vores land ikke følge med civilsamfundets vilje til deltagelse. Vores civilsamfund er blevet langt mere modent, aktivt og ansvarsfuldt. Vi må forny vores demokrati. Det skal kunne rumme civilsamfundets stigende aktivitetsniveau”.
