KLUMME | NATO bør indkalde EU-toppen plus Grækenland, Tyrkiet, Cypern og Makedonien, og tvinge Grækenland til at løse problemerne med sine naboer. Ellers bør EU smække kassen i, og NATO smide Grækenland ud, skriver Peter von Kohl i denne klumme.

Nu må det snart være slut med at lege på Balkan! I Serbien vil serberne ikke gå med til en anerkendelse af Kosova – i Grækenland vil grækerne ikke gå med til at kalde Makedonien for Makedonien! Hvad er det her for noget…

Grækenland er under internationalt pres for at få orden i økonomien. Samtidig poster dette land milliarder i militæret for at være stærkt mod den store fjende i øst, Tyrkiet.  Dét protesterer grækerne ikke imod! Det bør til gengæld alle vi andre protestere imod! Grækenland bør ikke få økonomisk hjælp uden modydelser. Nu er således chancen der for at få tvunget Grækenland til indrømmelser på en række fronter (fronter – ment i ordets bogstaveligste forstand).

Tyrkiet, Cypern og Makedonien
Først og fremmest skal Grækenland over for omverdenen tage afstand fra den hidtidige fjendtlige holdning over for Tyrkiet og komme i dialog med Erdogan om en afspændingspolitik.

Så er der Cypern, som Grækenland pressede ind i Den Europæiske Union i 2002 med en slet skjult trussel om i NATO at ville blokere mod den planlagte øst-udvidelse, hvis Cypern ikke blev medlem af EU – endda INDEN der var fundet en løsning på striden mellem Tyrkiet og Grækenland om denne ø’s fremtidige status.

I sig selv er det jo bizart, at det er to NATO-allierede, der slås om, hvad der skal ske med en tredje suveræn stat!

Og i nord er der striden om navnet på den stat i det tidligere Jugoslavien, der omfatter størsteparten af det makedoniske område. Den stat skal efter græsk pres kalde sig ’Former Yugoslav Republic Of Macedonia’, forkortet FYROM.

Striden indeholder elementer, der – som altid i historien – er set før. Tysklands grænse mod øst blev den såkaldte Oder-Neisse linje, benævnt efter de to floder, der løber mellem det tidligere DDR, nu hele Tyskland og Polen. Fordrevne fra især Schlesien i det nuværende Polen opretholdt et lobby-tryk på siddende tyske regeringer for ikke at gøre Oder-Neisse linjen til den endegyldige grænse. Men det overhørte gruppen ’to plus fire’ (Vesttyskland og DDR plus sejrsmagterne), der den 16. januar 1992 beseglede det forenede Tysklands grænse mod øst.

En ensom fremtid for Grækenland?
Anders Fogh Rasmussen har en enestående chance for at træde i karaktér her: NATO bør indkalde EU-toppen plus Grækenland, Tyrkiet, Cypern og Makedonien. Ved mødet skal det slås fast, at der på den ene side ikke kommer en eneste euro til Athen, men samtidig kan komme en udelukkelse af Grækenland fra al indflydelse på såvel EU som NATO-politikker, hvis Grækenland ikke går med til at løse alle tre problemer:

Grænse-striden med Tyrkiet (om små-øerne i Det ægæiske Hav), Cyperns deling (anerkendelse af TRNC, den tyrk-cypriotiske øverste tredjedel af øen) og navnet Vardar Makedonien (som så rigtigt omtalt af Zep Meier Watz her i rØST)!

Hvis Makedonien siger nej dertil, så stopper alle forhandlinger om optagelse i EU. Hvis Athen siger nej, så er det bare ærgerligt. For hverken EU eller NATO går under, hvis grækerne siger ’ohi’ (nej). Men grækerne kan så se en særdeles ensom fremtid i møde.

Peter von Kohl er journalist og medlem af Nyt Europas bestyrelse og har blandt andet været korrespondent i Europarådet i Strassbourg. Peter skriver med jævne mellemrum klumme-artikler om forhold i Tyrkiet, Grækenland og Cypern på Magasinet rØST.

Læs også Zeb Meier Watz klumme om samme emne: Den gordiske knude.

Og læs Peter von Kohls sidste klumme: Grækenland – oh, hvilken tragedie!

Af Peter von Kohl