I marts 2010 blev en ekspertgruppe nedsat af det Tjekkiske undervisningsministerium for at skabe en national handlingsplan for inkluderende undervisning. Målet var at forhindre segregation i de tjekkiske skoler. Da en ny regering trådte til i sommeren 2010, blev den plan uofficielt smidt i glemmebogen.

Maj, 2010: Den siddende tjekkiske regering taber valget, undervisningsminister Ondrej Liška og hans parti ”De grønne” ryger ud af regeringen, og stolen bliver i stedet indtaget af Josef Dobeš. Den nye undervisningsminister starter med at bryde sit og partiets valgløfte, og gør alligevel ikke inklusion af romaer til en del af regeringens prioriteringer. Den gruppe af eksperter, som var nedsat af Ondrej Liška, og som skulle udarbejde en handlingsplan for inkluderende undervisning, ”NAPIV”(Národní akční plán inkluzívního vzdělávání – NAPIV), bliver ligeledes sat på standby.

Lenka Felcmanová var nedsat i gruppen med ansvar for området for børn med specielle behov og husker tydeligt undervisningsminister Dobeš’ tilgang til problemerne:

”Inklusion var pludselig ikke en prioritering fra ministeriets side. Dobeš ‘rekonstruerede’ hele kontoret og lagde afstand til mange af de dokumenter og anbefalinger, som arbejdsgruppen var kommet med,” siger Felcmanová.

Eksperter lagt på is
NAPIV blev i realiteten stoppet, og gruppen, som havde været involveret i handlingsplanen og havde arbejdet på de fleste materialer og ændringer, blev opløst. Færdige dokumenter til ændring af undervisningen af elever med specielle behov og forslag, der forbedrer aktiviteterne i de rådgivningscentre, der i sidste ende står for at sende romabørn i praktiske skoler, blev skrottet, og i stedet blev de gamle love småjusteret lidt på overfladen.

Gruppen var nedsat med hjælp fra eksperter i hele landet, universiteter, lærere fra skoler, advokater og folk, som er eksperter på området omkring inkluderende undervisning. Disse folk skulle stå for at udføre lovforslagene, anbefalingerne og strategierne i praksis.

I starten blev gruppens medlemmer inddelt i forskellige områder men altid med fokus på det enkelte barn og ikke på baggrund af, hvilken sygdom eller hvilket handicap barnet måtte have.

Men efter gruppens andet møde i januar 2011 ændrede tingene sig:

”Undervisningsminister Dobeš introducerede en helt ny tilgang til tingene. Grupperne blev delt op på ny efter en medicinsk struktur for integration, som fokuserede på forskellige typer af sygdomme og handicap,” siger Felcmanová.

50 går i protest
Strukturen blev kritiseret af flere fra NAPIV og efter mislykkede forsøg med at arbejde efter de nye retningslinjer og med en minister, som ikke ville rykke sig i vigtige spørgsmål, forlod over halvtreds af eksperterne arbejdsgruppen i maj 2011.

”NAPIV overlever kun formelt i dag, for ministeriet bliver nødt til at vise det til udenlandske institutioner som en procedure, der fungerer. Men de originale mål med gruppen er forsvundet: Der er ingen reel interesse i inkluderende undervisning, og gruppens omstrukturering går imod principperne for inklusion,” siger Felcmanová.

Selv om hun ikke ser politisk vilje fra den nuværende regering, er hun sikker på, at der igen en dag vil komme en regering, som vil satse på inkluderende undervisning i skolen. Og når den dag kommer, vil forslagene og reformerne ligge klar til at blive sat i gang, understreger Felcmanová.

”Den eneste løsning, hvis man vil have et normalt samfund, er at have inkluderende undervisning i skolen. Vi ser, at radikalismen og spændingerne stiger i det nordlige Bøhmen [se race-optøjer skræmmer tjekkerne, Red.], og vi bliver nødt til at indse, at alt ikke bare forsvinder igen. Selv med de økonomiske briller – for konkurrenceevnen i dette land – er det vigtigt at lave en undervisningsreform,” siger Felcmanová.

Flere kontroversielle beslutninger
Den manglende implementering af handlingsplanen er ikke den eneste kontroversielle beslutning fra den nye regering i forbindelse med kursskiftet. Da Josef Dobeš trådte til som minister, reducerede han undervisningsministeriets stab med en tredjedel som følge af et valgløfte om mindre bureaukrati i regeringen, han ansatte en embedsmand i undervisningsministeriet, som har ry for at benægte holocaust, og ministeriet for menneskerettigheder blev nedlagt. Desuden har han nu skiftet rådgiver seks gange inden for et år.

Det kom hurtigt til at få konsekvenser for ministeriet, at Josef Dobeš reducerede i staben. For alle de tilbageværende hænder, skulle han bruge til at ordne papirarbejde i ministeriet, specielt i forhold til at udbetale EU-midler til NGO’er fra EU’s strukturfond.

”Dobeš stoppede alle udbetalinger fra ministeriet i to måneder for at rydde op og reducere i staben, men i de to måneder kom ministeriet så langt bagud med at udbetale EU’s midler, at han blev nødt til at hyre flere folk igen,” siger Felcmanová.

Problemer i undervisningsministeriet siden regeringsskiftet

Kronologisk tidslinje:

Maj 2010: Stillingen som minister for menneskerettigheder og minoriteter (først etableret i 2006) blev ikke genoprettet i det nye kabinet på trods af mange protester fra det civile samfund. Denne
post var ansvarlig for en horisontal implementering af ændringer af menneskerettigheder og mindretal på tværs af regeringens politik. De to indehavere af denne post gennemførte lovgivning for at beskytte menneskerettighederne, bekæmpe diskrimination, og håndhæve beskyttelse af roma-mindretallet i særdeleshed.

Maj 2010: Roman Joch bliver udnævnt til menneskerettighedsrådgiver for den tjekkiske statsminister. Denne udnævnelse er blevet kritiseret af menneskerettighedsobservatører, der gør indsigelse mod det faktum, at Roman Joch var imod implementeringen af ​​EU’s Race-direktiv 2000/43 i den tjekkiske lovgivning, og at han personligt har udtrykt beundring for den chilenske diktator Augusto Pinochet.

Juni 2010: Statsminister Necas udtaler, at inklusion af romaer i skolen vil blive en del af regeringens prioriteringer. Det løfte lever regeringen ikke op til.

13. juni 2010: Josef Dobes bliver udpeget som ny undervisningsminister. Den nye regering har bebudet, at der ikke længere vil være en separat gruppe i ministeriet med ansvar for uddannelse af børn fra socialt dårligt stillede miljøer (tidligere ledet af viceminister Laurencikova), men at dette ansvar vil blive fusioneret ind i gruppen med ansvar for generel uddannelse, erhvervsuddannelse og efteruddannelse.

Juli 2010: Den tjekkiske stat overtager formandskabet for “årtiet for romaernes integration 2005-2015 “. Den tidligere regering havde givet tilsagn om at være vært for en konference som en del af formandskabet om at “Ophæve kønssegregering i uddannelse i CEE: God praksis og vejen fremad “. Imidlertid har den nye undervisningsminister undladt offentligt at støtte konferencen, der oprindeligt var planlagt for 10-11 november 2010, og det har været nødvendigt at udsætte den på ubestemt tid, efter at arrangørerne (herunder ERRC og OSJI) blev informeret om, at undervisningsministeriet ikke var i stand til at bekræfte, om det vil støtte konferencen eller yde finansiering eller organisatorisk bistand til den.

August 2010: Roman Joch beder statsministeren om at lukke kommissionen for menneskerettigheder ned.

September 2010: Josef Dobes meddeler, at ansatte inden for sektionen for operationelle programmer, der fører tilsyn med anvendelsen af ​​EU strukturfonde for uddannelse, vil blive reduceret med 30 procent for at spare penge.

September 2010: Statsminister Necas beder menneskerettighedskommisær Michael Kocab om at træde tilbage. Han træder tilbage under pres fra regeringen.

Oktober 2010: To centrale embedsmænd fratrådte deres post i undervisningsministeriet i protest mod regeringens manglende evne til at prioritere lige adgang til uddannelse for romabørn: Viktor Hartos, Direktør for Institut for specialundervisning og lige rettigheder og Klara Laurencikova, den ministerielle rådgiver, som bistår den nye regering i overgangsperioden på dette område. På tidspunktet for hans fratrædelse meddelte Viktor Hartoš, at ministeren uofficielt indefrøs NAPIV

Maj 2011: Over 50 af eksperterne forlader arbejdsgruppen NAPIV i maj 2011 i protest mod ministeriets håndtering af handlingsplanen.

Af Kristian Foss Brandt