POLEN | Rekordmange polakker valgte at stemme ved søndagens valg, hvilket har resulteret i, at EUs sjette største økonomi, Polen, med størst sandsynlighed går et betydningsfuldt regeringsksifte i møde. Støtten til det tidligere nationalkonservative regeringspartiePiS (Prawo i Sprawiedliwość) er faldet markant siden forrige valg i 2019, hvor det fik næsten 44% af stemmerne, og flere polakker mener, at søndagens valg er det vigtigste siden 1989. Organisation Silba – Initiative for Dialogue and Democracy beretter om gårsdagens begivenheder fra et valgsted i det nordvestlige Warszawa.
Den 15. oktober var der valg i Polen til de to kamre, Sejm og Senatet, samt en folkeafstemning. Silba var på pletten med en række observatører, og en del af organisationen blev sendt til det nordvestlige Warszawa. Her kunne det mærkes, som i resten af Warszawa, at regeringspartiet PiS står svagere. De har enkelte kampagner rundt omkring, men hærværk mod disse er ikke unormalt.
Svære formelle krav
Det var ikke sikkert, at Silba ville blive akkrediteret til Polens valg. Akkrediteringer garanterer, at vi kan observere på valgstederne, men der var bøvl med vores. Den formelle tilladelse dukkede forsinket op kl. 21 lørdag aften. Som resultat gik Silba sammen med en række andre internationale observatør-grupper ud, og lavede et statement, hvor vi kritiserede processen og det umiddelbare nøl, vi havde oplevet i det polske embedsværk. Efter en pressekonference lørdag begyndte der endelig at ske noget. Det betød dog, at vores hold udenfor Warszawa måtte klare sig med en elektronisk akkreditering, som flere steder blev afvist…. Eftersigende stoler polakker kun på fysiske blækstempler. Som en observatør fik at vide: “En hjemmeside betyder ikke noget. Det kan alle jo lave.”
Som valgobservatør kan man undre sig over, at et land som Polen, der har underskrevet Københavnsdokumentet fra CSCE/OSCE 1991, tog deres tid med at udstede akkreditering til internationale observatører. At nægte adgang for internationale observatører er i direkte overtrædelse af paragraf otte, hvori lande forpligter sig til at respektere grundlæggende menneskerettigheder. Da Silba sammen med andre internationale NGO’er ikke har fået en afklaring på forsinkelsen, kan vi som observatøren selvfølgelig kun spekulere i årsag.
Dagens første stemme
Vi tog afsted klokken 5:30, og kom med til åbningen af valget på en meget moderne folkeskole i Nordvest Warszawa. Vi hilste på Hr. Stempelkvist, for alle stemmesedler skal stemples inden, de kan tages i brug. Tomasz, som manden hed, sad ved et stort bord i aulaen med et trucker-agtigt skæg og en typisk slut-30’er kropsbygning med lidt mave.
Med en kaotisk start og syv minutters forsinkelse, blev dagens første stemme afgivet. En ældre herre i en fleecetrøje fik den første stemmeseddel, og meldte sig kort derefter som parti-observatør på stedet.
Snart herefter er vi på vej til et andet valgsted på samme skole. Her møder vi bl.a. en observatør fra oppositionspartiet Borgerplatformen. Han udtrykker bekymring for demokratiets tilstand i Polen.
Spartanske stemmebokse
I Polen virker enkelte temaer til at gå igen under valgkampen. Indvandring (herunder fra Ukraine), LGBT rettigheder og selvfølgelig demokratiets tilstand. De to sidste er større i Warszawa end i resten af Polen, men regeringspartiet har brugt dem aktivt i valgkampen. Jævnligt portrætteres det i medierne, hvordan LGBT underminerer familier eller ligefrem er pædofile.
Det nationalkonservative regeringsparti PiS har forsøgt at få valget til at handle om Donald Tusk som person, og mindre om abort, hvilket har fået den stærke katolske kirke i Polen til at brokke sig over regeringens manglende fokus på en strengere abortlovgivning.
Oppositionskandidaten Donald Tusk er også blevet beskyldt for alskens ting i medierne, er vi blevet fortalt. En mener bl.a. at TVP, Polens svar på DR, der er under stærk regeringskontrol, har insinueret, at Tusk vil voldtage folks børn. Generelt er bølgerne gået meget højt ved tv-debatter og i kampagner mod modstanderne fra de andre partier.
Relativt tidligt på ruten kommer vi ind på et ældrecenter. Vi møder valglederen, der er meget glad for vores hjælp som observatører. Nabolaget kan sammenlignes med Frederiksberg og er et af de få steder, der ikke blev helt udbombet under 2. verdenskrig.
Man kan mærke Frederiksberg-stemningen på tilstedeværelsen i valglokalet: Det er det bedre, ældre borgerskab. Det er ægtepar i moderigtigt tøj, og en enkelt ung mand, der havde slået vejen ind på sin løbetur.
Her begynder de første problemer for det polske demokrati også at vise sig: Valgstedet kan ikke bære mængden af mennesker, der kommer for at stemme på denne råkolde solskinssøndagsformiddag i oktober. Og man kan tydeligt se, hvad folk stemmer, bag de spartanske stemmebokse, der vitterligt består af en pult med en tresidet papkasse på.
Ved 18-tiden havner vi på en sports-folkeskole i en af Warszawas forstæder. Vi hører forlydende om, at flere steder i byen, har folk stået i kø op mod 2,5 time for at komme til at stemme.
Da vi træder ind i klasselokalet, hersker et kaos af en anden verden. Et almindeligt klasselokale er fyldt med 25-30 voksne mennesker, borde, stole og pap, der skal agere stemmeboks. En af stemmeboksene kollapser undervejs i valghandlingen, uden det gør indtryk på den kvinde, der var kommet for at give sin stemme.
Nationalkonservatismen vinder nok. Men så…
Jeg tænker over, at vi ikke har mødt en eneste observatør, der var regeringstro hele dagen, men jeg ved også, at PiS står meget svagt i Warszawa. Jeg tænker for mig selv, at PiS nok skal tage sejren hjem. Polakkerne er ikke glade for EU, og når PiS selv kan fylde propaganda i de statsejede medier, bliver jeg ikke overrasket over en sejr. Jeg ser klart flest plakater for Borgerplatformen på vej mod aftenens sidste valgsted på hospitalet i Bielany.
Da vi ankommer, sidder to personer og sætter deres kryds bag hver sin stemmeboks. Ingen kan se, hvad de stemmer, og ingen hjælper dem med at få sedlerne i urnen. Det skulle blive symptomatisk for demokratiets tilstand i Polen.
Da stemmerne er talt op, står det klart. Donald Tusk får alene 66 stemmer på det lille valgsted, mens hele regeringspartiet tilsammen kan samle små 60 stemmer.
Da vi når hjem til hotellet står de første exit polls klar, og de første resultater er også tjekket ind. Alt tyder på et regeringsskifte i Polen til vores store overraskelse.
Foto: Kristoffer Gadeberg
