DEBAT | Den serbiske præsident, Tomislav Nikolics, nylige undskyldning for Serbiens ansvar for folkemordet i Srebrenica samt Serbiens positive signaler overfor Kosovo og Kroatien har sendt, primært positive, rystelser i regionen og synes at have skabt en ny dynamik i serbisk udenrigspolitik. Denne dynamik og dens betydninger for regionen og især for forholdet mellem Beograd og Republika Srpska er emnet dagens tekst.

Teksten er en oversættelse af et interview i det bosniske radioprogram ”Most”, der sendes på Radio Slobodna Evropas (Radio Frit Europa). Dette er første del af interviewet, som også blev bragt på netavisen Pescanik den19.05, hvorfra rØST har fået adgang til teksten. Anden del følger den 25.05.2013.

I det seneste afsnit af ”Most” på Radio Slobodna Evropa blev der talt om positive forandringer i Serbiens politik overfor dets naboer. Gæsterne var Aleksandar Popov, direktør for Center for Regionalisme i Novi Sad og Vehid Sehic, formand for ”Borgerforum” i Tuzla. Sehic og Popov er også ledere af Igmaninitiativet, en organisation der forener 140 NGO’er i regionen, der alle arbejder på at fremme forsoning og normalisering af forhold mellem landene i det tidligere Jugoslavien.

Programmets vært er Omer Karabeg.

Karabeg: Den nuværende regering i Beograd indledte sin regeringsperiode med en række handlinger, der forværrede forholdet til nabolandene. Vi husker her præsident Nikolics udtalelser om, at Vukovar er en serbisk by og, at der ikke var tale om folkemord i Srebrenica. Men i løbet af mindre end et år har situationen ændret sig grundlæggende. I de seneste par måneder har vi hørt forsonende udtalelser samt opfordringer til dialog og samarbejde fra Serbiens ledere. Hvordan kom denne forandring i stand?

Aleksandar Popov: Når vi taler om Serbiens forhold til dets naboer, er det vigtigt at holde sig følgende for øje: Selv hvis Nikolic i starten af sin embedsperiode havde været forsigtig i alle sine udtalelser, ville forholdene med nabostaterne stadigvæk være dårlige, for disse naboer var skeptiske overfor den nye ledelse i Serbien grundet disses rolle i halvfemserne. Med sine udtalelser i starten af sin embedsperiode bekræftede Nikolic berettigelsen i denne skepticisme, som var til stede i især Zagreb, men også i Sarajevo. Lederne i regionen skulle bruge noget tid til at vænne sig til den nye regering i Serbien.

På den anden side skulle Nikolic også bruge noget tid for at forstå, at han ikke længere blot var leder af et enkelt parti og at det derfor var strengt nødvendigt for ham at være forsigtig med sine udtalelser. Jeg tror, at Aleksandar Vucic [vicepremierminister], der er Nikolics nærmeste medarbejder, spillede en stor rolle i denne sammenhæng. Han overbeviste Nikolic om, at denne skulle ændre sin retorik, der var skadelig for forholdene i regionen.

Vehid Sehic: Jeg er som udgangspunkt ikke negativt indstillet overfor den slags forandringer. Man kan selvfølgelig altid stille spørgsmål ved oprigtigheden i så voldsomme forandringer, men jeg tror, at alle er klar over, at regionalt samarbejde er uundgåeligt. Jeg tror, at der er et pres fra internationale magtcentre, der forlanger af de regionale ledere, at de skal undgå retorik, der kan forhindre normaliseringen af forholdene mellem disse tre stater – Serbien, Bosnien-Hercegovina og Kroatien – der jo også er bundet sammen af Daytonfredsaftalen. Jeg forventer, at lederne af disse tre stater, men også andre officielle aktører i regionen, fremover vil være mere påpasselige med deres udtalelser. Det er i øvrigt ikke blot Nikolics udtalelser, der er problemtiske. Vi husker alle den tidligere serbiske udenrigsminister, Vuk Jeremics, udsagn, der også blev modtaget negativt i Bosnien-Hercegovina. Jeg må dog være ærlig og sige, at heller ikke vi i Bosnien-Hercegovina er parat til at se sandheden i øjnene. Her er der nemlig en tendens til at møde positive udsagn fra vore naboer med en vis fjendtlighed, hvilket igen styrker dem, der ikke ønsker en normalisering i regionen.

Karabeg: Det lader til, at nøglen til alle disse forandringer ligger i den nye serbiske regerings beslutning om at nærme sig EU så meget som muligt, og at den derfor ønsker at have en regional politik, der vil blive hilst velkommen i EU.

Aleksandar Popov: Naturligvis. Regeringen i Serbien har taget et betydeligt skridt mod EU. Med de succesfulde forhandlinger med Pristina i Bruxelles, har regeringen bevæget sig ad en vej, der ikke blot vil føre til en løsning på det svære spørgsmål om Kosovo, men også en løsning af alle de problematikker, som EU kan pege på. Og EU peger især på spørgsmålet om regionalt samarbejde. Derfor var det, efter ændringen af den førte politik overfor Kosovo, helt forventeligt, at besøgene til nabolandene intensiveredes, og at vi hører udtalelser, der åbner op for en videre normaliseringsproces, der ellers blev afbrudt efter valget i Serbien i maj 2012. 

Karabeg: Tror I, at Nikolic ligeså stille er ved at korrigere sit forhold overfor Bosnien-Hercegovina? For nylig kaldte han serberne i Bosnien for ”bosniere” og sagde, at han knælede og bad om tilgivelse for de forbrydelser der blev begået i Srebrenica. Han brugte ganske vist ikke ordet ”folkemord”, men han kom dog med en undskyldning.

Vehid Sehic: Det er klart, at den slags udtalelser bidrager til etableringen af gode forhold mellem nabostater og at de giver håb om, at der endelig kan blive etableret oprigtige venskabelige forbindelser mellem landene i regionen. Det, at Tomislav Nikolic brugte ordet ”bosnier” blev modtaget meget køligt i en del af Bosnien-Hercegovina (her refereres til Republika Srpska, red.), men i en regional sammenhæng så er vi jo bosniere og det behøver man ikke skamme sig over. Det påvirker selvfølgelig ikke på nogen måde det etniske tilhørsforhold hos Bosnien-Hercegovinas borgere.

Karabeg: Tror I, at Nikolic også snart vil finde modet til at bruge ordet ”folkemord” (til at beskrive begivenhederne i Srebrenica, red.)?

Aleksandar Popov: Dette var også et problem i forhold til den tidligere regering i Serbien. Jeg mener faktisk, at Boris Tadic (Nikolics forgænger som præsident, red.) heller ikke brugte det ord, men i stedet talte om forbrydelsen i Srebrenica. Heller ikke i Deklarationen om Srebrenica, som Serbiens parlament vedtog i 2010, bruges ordet ”folkemord”. I stedet står der, at parlamentet på det kraftigste fordømmer forbrydelsen i Srebrenica, som denne er beskrevet i den internationale domstols afgørelse. Men denne domstol fastslog netop, som vi alle husker, at det der skete i Srebrenica, var et folkemord. Jeg tror, at det vil være svært for mange politikere i Serbien at sige dette ord i den nærmeste fremtid, selvom vi i den civile sektor i årevis har talt for at kalde tingene ved deres rette navn. Derfor har vi brug for en åben samtale om fortiden. Selvom der er gået næsten to årtier siden afslutningen på krigen, så har vi stadig en række ubesvarede spørgsmål. Kroatien er for eksempel på vej ind i EU, men har stadig ikke afklaret spørgsmålet om landets grænse med Serbien ved Donau, vi har ikke løst spørgsmålet om successionen efter Jugoslavien for slet ikke at tale om problemet med de gensidige retssager, som Serbien og Kroatien kører mod hinanden (for at fastslå ansvaret for krigen og krigsforbrydelser i 1990’erne, red.). Det er vanskeligt at forestille sig, at vi vil kunne løse disse og mange andre sager, medmindre politikerne indgår i en oprigtig samtale om fortiden.

Karabeg: Bakir Izetbegovic, bosnakisk medlem af Bosnien-Hercegovinas Præsidentråd, og indtil for nylig en arg kritiker af Nikolic udtalte efter sit seneste besøg i Beograd og et møde med Nikolic, at Serbiens regeringstop fortjener støtte. Selv Zeljko Komsic, kroatisk medlem af Præsidentrådet, der tidligere afviste at tage til Beograd og mødes med Nikolic, har sagt, at de udtalelser der kommer fra Serbien, bør hilses velkommen. Derefter tog han til et trilateralt møde i Ankara, hvor Nikolic også deltog. Forventer I, at Nikolic snart kan besøge Sarajevo?

Vehid Sehic: Det forventer jeg helt bestemt. Den ændrede tone fra Sarajevo er det endelige bevis på, at man kan opnå meget lidt positivt uden en direkte kontakt og dialog. Man kan kommunikere via stedfortrædere og pressemeddelelser, men det vil ikke grundlæggende bidrage til en normalisering af forholdene. Jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at Serbiens præsident Nikolic ikke skulle besøge Sarajevo. Det er sikkert, at samarbejdet vil intensiveres i tiden fremover, for hvis vi ikke kan etablere gode forbindelser til vores nærmeste naboer, hvordan kan man så forvente, at vi vil kunne integreres i EU. Vi der lever i Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kroatien og Montenegro, har ikke forhindringer, hvad angår kommunikation, for vi taler det samme sprog, der har fire forskellige navne, så det virker blot naturligt, at vi har et godt samarbejde.

I anden del af interviewet kommer Karabeg og hans gæster nærmere ind på det nu køligere forhold mellem Banja Luka og Beograd, Serbiens aspirationer efter normaliseringen af forholdene med Kosovo samt forholdet til serbiske mindretal i bl.a. Kroatien og hvad dette betyder for regional forsoning.

Anden del kan læses på rØST lørdag den 25.05.

Oversat af ID