Kronik af Mia Tarp Nurmagambetova, dansk forfatter og journalist bosiddende i Kasakhstan. Hun er mediekonsulent for menneskerettighedsorganisationen IPHR, og har tidligere arbejdet som fundraiser og partnerskabskonsulent for danske Silba og det kirgisiske uafhængige medie Kloop. Denne kronik er udtryk for skribentens egne holdinger.

KIRGISISTAN | Et af Kirgisistans stærkeste uafhængige medier bliver netop nu forsøgt lukket af myndighederne i landet. Mia Tarp Nurmagambetova arbejdede for Kloop.kg i næsten fem år, og fortæller her om mediet og baggrunden for anklagen.

Året var 2018. Jeg kan huske lugten af cigaretrøg, som hang i luften ved metaltrappen op til kontoret. En gruppe unge kirgisere stod og hang på trinene, en lille hurtig pause i Bisjkeks iskolde vinterluft. Jeg hostede, Bisjkeks voldsomme forurening skar i næseborene, men cigaretterne generede mig ikke. Jeg var spændt, jeg skulle op til Kloop [udtales ‘Klååp’, red.] første gang, og mødes med en bekendt – en videojournalist ved navn Lex, som jeg havde mødt på et kursus i Ukraine sommeren forinden. Lex var en af de unge journalister, som hang på trappen. Pink hår, lidt for tynd jakke, snavsede sneakers, og naturligvis en cigaret i mundvigen. 

Lidt længere oppe stod Bektour, en af grundlæggerne af det berømte uafhængige kirgisiske medie Kloop.kg, som jeg netop skulle til at træde ind ad døren hos. Bektour havde jeg også mødt i Ukraine. En standhaftig, langhåret kirgiser med en gennemtrængende stemme og fascinerende personlighed. En mand, som havde kæmpet længe og ihærdigt mod flere autoritære præsidenter i Bisjkeks hvide hus – med ord som det skarpeste våben. 

Tre revolutioner, men frihed på retur

Kirgisistan er et fattigt Centralasiatisk bjergland, som jeg har dækket før her hos rØST. Det ligger klemt ind mellem Kina, Kasakhstan, Usbekistan og Tadsjikistan. Landet har – som det eneste i regionen – gennemgået tre revolutioner: I 2005, 2010 og ikke mindst i 2020. I 2005 blev den korrupte Askar Akajev, som havde siddet på magten siden Kirgisistan var en del af Sovjetunionen, smidt på porten. Han blev efterfulgt af den selvudnævnte reformator Kurmanbek Bakijev, som strammede tommelskruerne på friheden, og ledte uvilligt landet til den næste revolution i 2010, som også blev beskæmmet af et udbrud at etnisk-motiveret vold i Kirgisistans sydlige hovedstad Osj.  

Men på denne dag, i 2018, var jeg netop flyttet tilbage til Kirgisistan uden nogen egentlige planer. Jeg havde fundet mig en lille lejlighed på hjørnet af Sovjetskaja-gaden, og var spændt på hvad livet ville bringe mig her i Bisjkeks osede vinterluft. Svaret kom nogle minutter senere. Jeg trådte op ad trinene, krammede både Lex og Bektour, og hilste pænt på de andre meget unge journalister. De var alle lokale af forskellig etnisk herkomst, typisk for Bisjkek, som er en smeltedigel af kulturer.

Bektour Iskender og Rinat Tuhvatsjin startede Kloop tilbage i midten af 00’erne. De kendte hinanden fra et ungdomsmedieprojekt, og havde begge beskæftiget sig løst med journalistik her. De er to meget forskellige typer. Bektour er højlydt, energisk, charmerende og er den eneste TED-taler fra Centralasien. Rinat er et teknisk geni, og er egentlig uddannet læge. Kloop har været et eksperimenterende og kompromisløst projekt fra starten. Fra at sende ungdomsreportere på gaden for at dække en revolution, til at undervise skoleklasser i journalistik og kritisk tænkning. Kloop voksede fra at være et lille frivilligt drevet tilbud til unge om at engagere sig i samfundet, til at blive et af landets største lokale uafhængige medier. 

Da jeg trådte op af de snesjappede trin til Kloops kontor styrtede disse tanker rundt i mit hoved – lidt ærefrygtigt at træde ind ad døren på en nyhedsredaktion i Kirgisistan. Lex viste mig rundt, og introducerede mig for redaktionen og administrationen. En ung mand med briller kom frem, trykkede min hånd og talte engelsk til mig. Det var den daværende chefredaktør, Eldijar Arykbajev. Han sagde at han havde et job til mig. De næste fem år arbejdede jeg som fondsansøger og projektmedarbejder hos Kloop. 

Valgsvindel og korruption i millionklassen

De følgende år blev også definerende for Kloop, som voksede sig endnu større og begyndte at arbejde med større, landsdækkende projekter, udvidede deres kirgisisksprogede redaktion, og arbejde med store internationale korruptionssager sammen med OCCRP – ’Organised Crime and Corruption Reporting Projekt’. Den største af disse var en skelsættende efterforskning af en korrupt toldchef – Raimbek Matraimov, som blotlagde en multimillion-dollar korruptionsskandale med tråde til Dubai, Kina, Tyrkiet, Tyskland og en lang række andre lande, samt mange liv på samvittigheden. 

Der skete det forventelige at Kloop blev sagsøgt, men klarede frisag. I denne periode kunne vi bevidne hvordan Kirgisistan – som ellers var en slags ø af frihed i det autoritære Centralasien – begyndte at ligne sine naboer mere og mere. Sammen med den danske NGO, Silba, mobiliserede vi tusindvis af lokale valgobservatører og fik dokumenteret omfattende valgsvindel ved Parlamentsvalget i Oktober 2020. Valget resulterede i den tredje revolution, og fik den nuværende autoritære leder Sadyr Zjaparov til magten. 

Heksejagt på pressen

Pressefriheden blev indskrænket mere og mere. Først blev Bolot Temirov, en prominent uafhængig undersøgende journalist med dobbelt statsborgerskab landsforvist til Rusland, og fik frataget sig sit kirgisiske statsborgerskab. Temirov havde begået den fejl at grave i korruption i relation til sikkerhedspolitiets chef, Kamtjybek Tasjiev. Derefter blev Azattyk (den kirgisiske redaktion af Radio Frit Europa – RFE/RL) blokeret efter de blodige militære sammenstød mellem Kirgisistan og Tadsjikistan i sommeren 2022. Azattyk havde begået den fejl at nævne et tadjikisk synspunkt i en nyhedsvideo omhandlende de blodige sammenstød. Azattyk stod overfor lukning, indtil de i sidste øjeblik slettede den omstridte video. 

Samtidig med dette, blev stemningen på redaktionen også mere trykket. Misforstå mig ikke – Kloop er inficeret med brændende ildsjæle, som for alt i verden vil fortsætte med at sikre ytringsfriheden lever i Kirgisistan. Men de vidste at på et eller andet tidspunkt, kom turen også til dem. Og den dag oprandt den 28. August 2023, hvor Kloop officielt blev bekendt med anklagen imod mediet. Kloop mener selv at anklagen er en reaktion på en nyere artikel om præsident Zjaparov og sikkerhedschefen Tasjiev. Bisjkek Anklagemyndighed påtalte at Kloop ikke er registreret som et massemedie (Kloop er registreret som en offentlig fond), men har udøvet medieaktiviteter, der ikke er opført i dets vedtægter, hvilket kan berettige likvidation under Kirgisisk lovgivning.  Kloop beskyldes blandt andet for “skarp kritik af [regeringen]”, og anklageskriftet opregner en række artikler, som er kategoriseret som kritiske over for den kirgisiske regerings politik og over for statslige og kommunale organer. Der er endda udtalelser fra rettens tilknyttede juridiske eksperter, der er citeret i retssagen, og som påstår, at Kloops publikationer bruger “skjult manipulation“, hvilket fører til “utilfredshed” og “mistillid” til myndighederne. Anklageskriftet bruger endda udtrykket “zombieficering” om Kloops effekt på læsere. 

Jeg har siden den dag i 2018 i Bisjkek lært de fantastiske ildsjæle at kende, som har formet Kloop de sidste tre årtier. De unge, cigaretrygende mennesker på den tilisede trappe, som kompromisløst arbejder for et ikke-autoritært Kirgisistan. Og jeg kender dem godt nok til, at Kloop nok skal komme ud af krisen på en eller anden måde. Fordi Kirgisistan har brug for Kloop.