KOMMENTAR | Ifølge forfatteren til denne tekst, Damir Dizdarevic, følte bosniske politikere sig i sidste uge så truede af nogle spædbørn, at de næsten skulle evakueres fra Parlamentet af politiets specialstyrker.
Fra 1. januar 2013 har nyfødte børn ikke fået tildelt et såkaldt Særligt Fødselsnummer for Borgere – en bosnisk pendant til CPR-numre – hvilket gør det umuligt for børnene at få et pas, blive behandlet på hospitaler mv. Politikerne i Bosnien-Hercegovina har dog ikke vist vilje til at vedtage en ny lov på dette område, der ville gøre det muligt at tildele nyfødte deres CPR-numre igen. Stridens æble synes at være om det – som hidtil – skal være staten, der registrerer nyfødte og administrerer tildelingen af CPR-numre eller om denne opgave nu skal overgå til entiteterne.
I sidste uge begyndte en lille gruppe borgere at protestere mod den manglende vedtagelse af loven om CPR-numre og demonstrationerne er siden da vokset og har endda – lidt overraskende i det opdelte BiH – bredt sig til andre byer, herunder Banja Luka, Mostar og Tuzla. Denne udvikling synes at have overrasket de bosniske politikere. I nedenstående tekst skriver Sarajevoborger, Damir Dizdarevic, om demonstrationernes baggrund og om hvordan bosniske politikere (over)reagerede når de blev belejret af spædbørn og deres mødre.
Nye demonstrationer er planlagt i denne uge og støttedemonstrationer er afholdt i Beograd også, mens flere bosniske foreninger i udlandet, herunder København, har sendt støttemeddelelser til demonstranterne.
Artiklen bringes i samarbejde med netavisen Pescanik.net
Omkring kl. 4 i morges (fredag den 7.6, red.) blev den brutale belejring af Bosnien-Hercegovinas Parlamentsbygning endelig afsluttet. Belejringen blev primært organiseret og gennemført af spædbørn i samarbejde med deres mødre og et par hundrede andre borgere som støttede aktionen.
Blodtørstige babyer
De blodtørstige babyer havde ellers i næsten to dage plaget de hjælpeløse parlamentarikere, disses sikkerhedsvagter og andre sagesløse mennesker, der tilfældigvis befandt sig i Parlamentsbygningen. Ifølge visse meldinger var der i alt omkring 1500 fanger i bygningen den dag.
Babyerne havde særligt udset sig de serbiske repræsentanter i Parlamentet og disse følte sig så truede, at præsidenten for Republika Srpska (Milorad Dodik, red.) så sig nødsaget til at klargøre en specialstyrke, der kunne evakuere disse stakkels plagede mennesker fra Sarajevos helvede.
Ifølge øjenvidner formåede Bosnien-Hercegovinas Premierminister (Vjekoslav Bevanda, red.) akkurat at slippe fra babyerne ved at løbe over en græsplæne og hoppe ind i en ventende ministerbil. De andre regeringsmedlemmer, der sandsynligvis ikke har haft premierministerens kondi, så sig nødsaget til at vente på, at FN’s Høje Repræsentant i Bosnien-Hercegovina, Valentin Inzko, reddede dem. Inzko samlede mod til sig og mødtes med demonstranterne og afsluttede dermed denne belejring og gidseltagning.
Manglende vilje til at blive enige
Denne udlægning af begivenhederne er sandsynligvis meget lig den, som nogle af de tilfangetagne parlamentarikere vil fortælle de af deres kolleger, der ikke havde lejlighed til på egen krop at mærke alle de rædsler der fandt sted for to dage siden. Nogle politikere benyttede sig endog af de sociale medier til at melde ud, at det der foregik, var endnu et angreb på repræsentanterne for det serbiske folk, mens Republika Srpskas officielle tv-kanal (RTRS, red.) kørte en historie om, at serbiske parlamentarikere var fanget i Sarajevo og ignorerede dermed helt det faktum, at stort set alle landets parlamentarikere og hele regeringen sad i Parlamentsbygningen og at demonstrationerne i øvrigt ikke havde et nationalt fokus. Det er også interessant, men også ganske forventet, at Twitter-beskeden om de tilfangetagne serbere blev skrevet af en repræsentant for partiet SDS (Det Serbiske Demokratiske Part, red.). Et parti der for små tyve år siden udtænkte og gennemførte en tre år lang belejring af Sarajevo.
Sandheden om demonstrationerne er dog, som altid, ganske anderledes end det politikerne ønsker at fortælle. Siden nytår har nyfødte børn i Bosnien-Hercegovina nemlig ikke fået tildelt CPR-numre, hvilket forhindrer dem i at få et pas og giver en række andre komplikationer. Denne absurde situation, der har varet i næsten en halvt år, skyldes netop disse hårdt prøvede parlamentarikere, der ikke har formået at blive enige om hvordan man skal løse dette problem. De har dog heller ikke vist noget tegn på, at de overhovedet har viljen til nogensinde at blive enige.
Tre måneder gammel pige kunne ikke få behandling på hospital
Dråben, der fik bægeret til at flyde over var dog sagen om en tre måneder gammel pige, der ikke kan forlade Bosnien-Hercegovina med sine forældre for at modtage behandling på et hospital i udlandet. Hun havde nemlig ikke et CPR-nummer og således heller ikke et pas med hvilket hun ville kunne rejse. Nyheden om denne sag bredte sig hurtigt og førte til spontane protester foran Bosnien-Hercegovinas Parlamentsbygning. Protesterne organiseredes via de sociale medier og omfattede mennesker, der følte en vis borgerpligt, samt et antal mødre med spædbørn, der heller ikke havde CPR-numre.
Antallet af demonstranter var, særligt i starten, omkring 100-150 mennesker. Til sammenligning kan det oplyses, at der blot nogle kilometer fra Parlamentsbygningen stod 300 håbefulde kandidater til endnu en sæson af TV PINKs reality show samt at Sarajevos cafeer igen var overfyldte. Dette viser tydeligt hvor (u)interesserede Sarajevos borgere var i demonstrationerne foran Parlamentsbygningen. På dag to var antallet af demonstranter steget noget, men der var stadigvæk langtfra nok til, at man kunne tale om alvorlige demonstrationer og da slet ikke noget, der udgjorde en sikkerhedstrussel for parlamentarikerne. Det helt særlige ved demonstrationerne var tilstedeværelsen af børn og babyer, hvilket sandsynligvis forhindrede politiet i at gribe hårdhændet ind.
Chokerede politikere
Det er rigtigt, at de der befandt sig i Parlamentsbygningen ikke havde mulighed for at komme ud på grund af demonstranterne. Det er også rigtigt, at de i hele den periode hverken sultede eller tørstede for de kunne gøre brug af Parlamentets velforsynede restaurant, der i øvrigt er den eneste i Bosnien-Hercegovina hvor man ikke skal betale moms. Det mest skammelige er dog, at politikerne ikke viste nogen vilje til at finde en varig løsning på problemet. I stedet vedtog de en midlertidig resolution om CPR-numrene, der betyder, at alt vil være ved det gamle seks måneder.
Bolden er nu spillet over til den Høje Repræsentant, Valentin Inzko, der i går aftes lovede demonstranterne, at han personligt vil tage sig af dette problem siden de, der er valgt til at tage sig af den slags, ikke har evnet at gøre det.
I dag hvor demonstrationerne er afsluttet og alle er taget hjem, beskæftiger medierne sig ikke længere med CPR-numre. I stedet er fokus på hasteindkaldte møder hvor man skal tale om hvordan demonstrationerne truede parlamentarikernes sikkerhed. Politikerne er tydeligvis chokerede over, at nogle borgere engang imellem kan finde på at holde dem til ansvar for deres arbejde.
Oversat af ID
