Der findes stigende bekymring for at Tyrkiets øgede indflydelse på Balkan. Det fremgår blandt andet i lækkede amerikanske diplomatiske dokumenter. Magasinet rØST har spurgt den tyrkiske Europaminister om, hvordan dette nye engagement skal forklares.
Turkey is back
For nyligt har Wikileaks afsløret en ny bekymring i den amerikanske udenrigstjeneste. En amerikansk ambassadør observerede en tale af den tyrkiske udenrigsminister Ahmet Davutoğlu i Sarajevo for snart et år siden.
”Balkan, Kaukasus og Mellemøsten var alle bedre stillet under osmannisk kontrol eller indflydelse, da fred og fremskridt sejrede,” citeres Davutoğlu for at sige i dokumentet. “Men ak, regionen er blevet hærget af splittelse og krig lige siden.”
Dokumentet udtrykker, at Ahmet Davutoğlu var for klog til at skyde skylden direkte på de imperialistiske vestlige magter, men var tæt på. ”Men nu er Tyrkiet tilbage”, står der. Talen sættes desuden sammen med den generelle retorik i regeringspartiet AKP, der flere gange har benyttet ”vi er tilbage”-formuleringen i Tyrkiet, der dog oftest er rettet imod Mellemøsten.
Hele den tyrkiske udenrigspolitik, der har etableret sig efter, at AKP er kommet til, er af kritikere blevet betegnet som neo-osmannisme, da den målrettet søger at øge indflydelse i naboregionerne. Tendensen kan mærkes politisk, men også økonomisk.
Økonomisk forklaring
Tyrkiet har oplevet en meget stor vækst de seneste år, hvilket stærkt kontrasterer den økonomiske krise i det øvrige Europa. Med en økonomisk vækst på 11 pct. i år, har økonomiske investeringer kunnet mærkes tydeligt på Balkan. For eksempel er Tyrkiets investeringer i Kosovo næsten fordoblet på blot to år, og landet tilbyder sig i stor stil til infrastrukturprojekter i hele regionen.
”Der findes forøgede tyrkiske investeringer. Ikke kun på Balkan, men også i resten af Europa og desuden i Mellemøsten, Kaukasus, Sortehavsregionen og Middelhavsregionen,” fortæller Tyrkiets Europaminister og chefforhandler i EU Egemen Bağış, da Magasinet rØST efterlyser en forklaring på optrapningen af tyrkisk engagement på Balkan.
”Hvis du kan forestille dig, at et lands vækst per capita fordobles tre gange på bare otte år, så giver det sig selv, at man søger andre markeder,” forklarer han.
Egemen Bağış, der gæsteforelæser på Dansk Institut for Internationale Studier erkender, at Tyrkiet også har intensiveret diplomatiet i Sydøsteuropa, men det er ikke unikt for denne region. Engagementet findes også flere andre steder.
”Vi har en talemåde i Tyrkiet, der forklarer vores til gang til at skabe fred: Hvis din nabos hus brænder og du ikke hjælper med at slukke den, vil denne ild til sidst brænde dit eget hus. Så vi prøver således at undgå ildebrande blandt vores nabolande. Vi ønsker ikke at se en anden krig og endnu et folkemord på Balkan,” siger han.
”Vi ønsker heller ikke at se endnu en krig hverken i Iran, Irak, Georgien eller Rusland. Vi vil gerne have stabilitet i vores region, for det vil øge levestandarden,” fortæller han uden at afvise påstanden om neo-osmannisme.
”Det er for eksempel derfor, at vi på samme tid støtter forhandlingerne imellem Bosnien og Serbien, men også imellem Kosovo og resten af verden. Vi var nogle af de første til at anerkende Kosovos selvstændighed,” siger Egemen Bağış.
Geografisk tilfælde
Udenrigsminister Ahmet Davutoğlu er til gengæld ikke glad for beskyldningerne om neo-osmannisme, der ud over øget indflydelse også kritiserer at Tyrkiet har nedtrappet sit engagement i NATO og i stedet kigger mere mod Mellemøsten. Dette kom til udtryk få dage efter den omtalte tale i Sarajevo, da han besøgte USA.
”Jeg kan give jer tonsvis af statistikker, der viser, at Tyrkiets deltagelse i NATO er større end før. Vi bad om en større repræsentation i NATO. Og vi fik den. Og se på EU nu i forhold til 1963. Har Tyrkiet nået størst fremskridt i de sidste 40 år, eller i de sidste 6 år? Hvad skete der i disse år? Nu bliver vi beskyldt for at tage Tyrkiet i andre retninger,” lød det fra en frustreret Ahmet Davutoğlu i en tale hos SETA Foundation i Washington D. C.
“Jeg afviser begrebet om neo-osmannisme”, sagde han og forklarede, at man er nødt til at se det hele i en historisk og geografisk sammenhæng.
”NATO ændrer sig, EU ændrer sig, og Tyrkiet er under forandring, men vi kan ikke ændre vores geografi. Vi er nødt til at sætte det ind i et strategisk perspektiv. Og på samme måde, den osmanniske historie. Når der er en krise på Balkan, ofre for disse kriser – for eksempel bosniere, albanere eller tyrkere i Bulgarien – de kigger imod Istanbul. Vi betaler regningen for vores historie”.
Tyrkisk arv i Kosovo
Tilbage på Dansk Institut for Internationale Studier giver Europaminister Egemen Bağış et eksempel på, hvorfor tyrkisk diplomati på Balkan er naturligt.
”Jeg rejste til Kosovo for nogle måneder siden med min premierminister Recep Tayyip Erdoğan, og da han henvendte sig til en gruppe på titusind mennesker, sammen med sin kollega, Kosovos premierminister Hashim Thaci, talte den ene premierminister på albansk og den anden på tyrkisk, forklarer Egemen Bağış.
”Der var en tolk, men folk sagde at de ikke havde brug for en tolk. Tusindvis af mennesker råbte at de ikke havde brug for en tolk. Tyrkisk er et sprog, som folk kender til i Prizren. Det er ikke nogen hemmelighed at de føler sig tilknyttet andre lande i regionen,” siger han.
”Men på samme måde som vi mægler imellem Bosnien og Serbien, mægler vi også imellem Afghanistan og Pakistan, Rusland og Georgien, Somalia og Eritrea osv. Fordi vi tror på fred. Og den tyrkiske private sektor henvender sig til hele verden,” forklarer han.
Europæisk mål
Det vigtigste mål for Tyrkiet i øjeblikket Tyder dog ikke på at være Balkan alene. Det meste af denne eftermiddag på Dansk Institut for Internationale Studier benytter Egemen Bağış til at forklare, hvorfor Tyrkiet hører til i Europa.
”Selv under den værste periode i Tyrkiets historie blev vi kaldt for Europas syge mand”, argumenterer han. ”Vores største udfordring er at nedbryde de fordomme, der findes om Tyrkiet i Europa,” siger Tyrkiets chefforhandler i EU som afsluttende bemærkning.
