POLITIK | Den store EU-skepticisme i Polen hænger nøje med sammen Den Katolske Kirkes indflydelse på det politiske niveau. Nathalie Kold-Hansen gennemgår de katolske værdiers rolle for de nationalkonservative strømninger i polsk politik og samfund.
I de seneste år har der i Polen ligesom i resten af Europa været en stigende skepsis overfor EU, hvilket har medført en stor fremgang til de højreorienterede partier. Der er dog stor forskel på, hvad denne skepsis bygger på i de enkelte lande. Blandt de ”gamle” EU-lande handler skepsissen i store træk om økonomi og socialpolitik, mens det i de nyere medlemslande, som ofte også går under betegnelsen ‘de nye østlande’, primært omhandler de sekulære værdier. De karakteristiske fællestræk for en stor del af de nye medlemslande fra den tidligere Østblok, herunder Polen, er det stærke tilhørsforhold til kirken.
Flertallet drejer mod højre efter 2015
I 2015 fik Polen en ny præsident samt regering fra det nationalkonservative parti, Lov og Retfærdighed. Den vestlige model og det liberale demokrati har ofte været et debatteret emne i offentligheden. I 2017 eskalerede situationen, da medier verden over kunne rapportere om protesterne under marchen på Polens Uafhængighedsdag den 11. november, hvor højreorienterede bevægelser førte an med sloganet ‘Vi vil Gud’, og ‘Giv os uafhængigheden tilbage’.
Katolicismens rolle i den polske EU-skepsis
At EU-skepsis i Polen er forbundet med nationalisme og religiøse værdier kom især til udtryk under denne begivenhed. Her så man bannere og tilråb med stærkt nationalistiske og katolske budskaber. Bevægelserne på højrefløjen har med identitetspolitiske redskaber givet en stor del af befolkning en følelse af et ‘nationalt fællesskab’ og er dermed blevet mere og mere fremtrædende på den politiske scene i Polen. De har bidraget til en fællesskabsfølelse, som muligvis har været en mangelvare for katolikkerne under Polens transition fra kommunisme til postkommunisme, da de ikke har kunnet identificere sig med de sekulære værdier.
De katolske værdiers særlige status i Polens politiske historie
For at kunne forstå katolicismens rolle i Polen i nyere tid skal vi blandt andet tilbage til april 1992, hvor processen om udarbejdelse af en ny polsk grundlov blev godkendt. Først 5 år senere, det vil sige. i 1997, blev den nye grundlov implementeret. Her fik kristne værdier en særlig plads, hvilket viser, at transitionen til en demokratisk stat i Polens tilfælde ikke ensbetydende med total sekularisering. I den polske grundlovs præambel står der blandt andet, at ”den polske kultur er rodfæstet i den kristne nationale arv”. Derudover er der også i medieloven fokus på beskyttelse af kristne værdier, hvor der blandt andet står, at ”programmer eller andre meddelelser skal respektere modtagerens religiøse tro, herunder især det kristne værdisystem”.
I december 2007 stemte Polen som de resterende EU-medlemslande ja til implementeringen af Lissabontraktaten. Medlemsstaternes fælles værdigrundlag, der i traktaten er defineret som ”et samfund præget af pluralisme”, kan tyde på, at striden allerede udspringer fra disse aftaler, da formuleringer som ‘en kultur rodfæstet i den kristne arv’ og ‘et samfund præget af pluralisme’ ikke ligefrem er kompatible.
Den polske grundlov og medielov giver et godt billede af den katolske kirkes særlige rolle, når det gælder Polens politiske dagsorden. Det er dog ikke kun på det formelle område, at Den Katolske Kirke fik en anden status efter afskaffelsen af det kommunistiske styre. Religionsundervisning – mere konkret katolskundervisning, blev også et obligatorisk fag i den polske folkeskole.
Historiefaget har også tidligere skilt vandende. Den tidligere regering ledet af Borgerplatformen ønskede at reducere antallet af historietimer i de polske folkeskoler. Dette medførte protester blandt Lov og Retfærdighedspartiets medlemmer. Hvis man ser nærmere på indholdet i historieundervisningen i de polske skoler, så indeholder faget en del materiale om Den Katolske Kirkes særlige historiske betydning for Polen.
Unge polakker blandt de mest EU-skeptiske
En rapport udarbejdet af Det Polske Institut for Økonomisk Udvikling viser, at de 18 til 29-årige er blandt de mest skeptiske aldersgrupper overfor EU. Dette kan tyde på, at implementeringen af religionsundervisningen muligvis har bidraget til en skepsis overfor EU’s sekulære værdier, da netop den aldersgruppe har gået i folkeskole efter 1989.
De regionale statistikker ovenpå parlamentsvalget i 2015, viser også, at den del af befolkningen, som stemte på det EU-skeptiske parti Lov og Retfærdighed, er den samme gruppe, som også erklærer et stærkt tilhørsforhold til de katolske værdier.
En stærkt stigende ulighed efter transitionen
Derudover kan meget også pege på, at en stor del af befolkningen føler sig ladt i stikken efter kommunismens fald og overgangen til den frie markedsøkonomi. Finanskrisen har også sat spørgsmålstegn ved den vestlige model som ideal, og en stigende ulighed efter 1989 har været med til at skabe utryghed blandt dem, der ikke føler, at globaliseringen er kommet dem til gode.
På samme tid har det sekulære samfund, og med det et mere og mere multikulturelt Europa, været en fremmed faktor i et så homogent land som Polen, hvor cirka 98% af befolkningen er katolikker. Dette har skabt en utryghed, fordi det der er dem velkendt ændrer sig, og fordi det multikulturelle og ‘fremmede’ ofte bliver portrætteret af højrefløjen som truende for den ‘nationale eksistens’. Der hersker en stærk politisk tilknytning til historien i Polen, hvor Den Katolske Kirke ses som en afgørende faktor for, at Polen under tidligere kriser har kunnet genvinde sin uafhængighed. Dette giver en stor del af befolkningen troen på, at hvis den ‘nationale identitet’ er truet, så vil Den Katolske Kirke endnu engang komme dem til undsætning.
Et mere og mere polariseret samfund
I Polen ses en stor samfundssplittelse mellem det nationalkonservative højre og de pro-vestlige og sekulære grupperinger. I den offentlige debat eksisterer der stort set ingen nuanceret mellemvej, udelukkende to poler, der er i stærk opposition til hinanden. Dette har skabt et oprør og dannet en enorm polarisering blandt den polske befolkning. En polarisering som i høj grad har reduceret sammenhængskraften i det polske samfund, og skabt ukonstruktive debatter om Polens fremadrettede politiske strategi. Derudover er det også en splittelse, som kan føre til en politisk ustabilitet i Polen.
EU-skepsis eller blot multikulturel skepsis
Fra højrefløjens side ses ikke kun en skepsis overfor EU’s liberale og sekulære værdier. Den nationalistiske retorik er især præget af modstand overfor EU’s flygtningepolitik, herunder modstand overfor Islam. Den nuværende Pave flere gange har opfordret katolske samfund til at tage ansvar i flygtningekrisen og dermed tage imod flygtninge. Dette viser også, at de katolske værdier, som kommer til udtryk i Polen hos blandt andet regeringspartiet, ikke altid stemmer overens med værdierne i Vatikanet. Derudover viser meningsmålinger at hele 80% af den polske befolkning stadig ønsker at bevare det polske EU-medlemskab. Dermed kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den nationalkonservative del af befolkningen egentlig er modstandere overfor det europæiske samarbejde som sådan, eller om det blot er modstand overfor de sekulære værdier og islam, hvilket de føler er en trussel mod det ”det kristne Europa”.
Nathalie Kold-Hansen er studerende på Østeuropastudier ved Københavns Universitet.
