TOLDUNION | Ved årsskiftet 2015 trådte den Eurasiske Økonomiske Union i kraft, og med den begyndte en ny virkelighed for de fire medlemslande Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Armenien. Armenien er nyeste medlem i klubben, og stemte så sent som i december for indlemmelse i den kontroversielle Union. rØST’ analyserer.
EEU er den russiske præsident Putins store prestigeprojekt. Skræddersyet til Ukraines deltagelse, men det satte først Maidan-urolighederne og siden et regimeskift i Kijev en permanent stopper for. Ruslands trofaste partner Hviderusland derimod ville gerne med, og Kasakhstan udså sig også chancen for en plads i det nye økonomiske fællesskab, helt præcist i maj sidste år.
Den Eurasiske Økonomiske Union (EEU) har været udskældt af mange. Egentlig er unionen et økonomisk fællesskab baseret på EU som forbillede, blot med langt færre medlemslande og en markant anderledes demografisk fordeling. EEU er baseret på ideen om et frit indre marked, med sin egen kommission med sæde i Moskva, egen domstol, med sæde i Minsk, og egen centralbank, med sæde i Almaty, Kasakhstan.
Tyrkiet: Russisk gulerods-diplomati
I oktober tilkendegav Armenien, at de var interesserede i en bid af kagen. Den armenske præsident Serzj Sargsian underskrev ønsket om at blive indlemmet ved et møde i Minsk i oktober, som tyrkiske medier kalder et eksempel på Ruslands ‘gulerods-diplomati’. Russiske Jernbaner besluttede nemlig samtidig at iværksætte en større investering i Armeniens jernbaneinfrastruktur.
I december skulle det armenske parlament officielt stemme om Armeniens indtræden i EEU. Da Ruslands Duma, Kasakhstans Mazjilis og Hvideruslands parlament i oktober stemte om deres egen indlemmelse blev vedtaget uden nejstemmer. I Armenien stemte hele syv imod, en undlod at stemme og 103 stemte for. Styopa Safarian, tidligere medlem af det armenske oppositionsparti Heritage Party, udtale til Eurasianet: “Oppositionen og autoriteterne gør deres bedste for ikke at gøre Kreml vred.”
Protester i hovedstaden Jerevan
Afstemningen i det armenske parlament reflekterer da også det kontroversielle aspekt i deres beslutning. Oppositionsaktivister protesterede i december foran parlamentsbygningen i Jerevan. En af oppositionslederne, Parujr Harikian udtalte til Radio Free Europe, at det aldrig vil være acceptabelt at “Armenien allierer sig med nogen som har besluttet at føre krig mod den civiliserede verden,” og tilføjede at “det er svært at forestille sig noget værre for vores stat” end at indlemme sig i EEU.
Medier i Tyrkiet ser Armenien som en lus mellem to negle Havnet i en ufavorabel position på grund af sine egne utilsigtede udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske strategier. Armenien har dårlige relationer med to af sine mest betydningsfulde nabolande: Aserbajdsjan og Tyrkiet. Tyrkerne mener, at Armenien ikke har et andet valg end at gå til Rusland og EEU.
Men Armenien havde faktisk et andet valg. Så sent som i sommeren 2013 forhandlede Armenien og EU om en frihandelsaftale, som EEU og Rusland har overskygget. Og der er frygt indenfor Armeniens grænser for hvad dette ægteskab med Rusland kan betyde for Armeniens forhold til vesten. Ifølge det armenske medie Lragir er der angst for om Rusland kan kræve at Armenien støtter Ruslands sanktioner mod Vesten og dermed mister en vigtig handelspartner.
Mørke skyer over Nagorno-Karabagh
Men handelssamarbejde med Vesten er ikke det eneste problem. Det selvstændige Armeniens vuggegave, Nagorno-Karabagh, der har de-facto-selvstændighed fra Aserbajdsjan efter en blodig krig mellem de to lande i halvfemserne, fortsætter med at spøge. Armenere frygter deres indtræden i EEU vil gøre Nagorno-Karabagh til en brik i et udenrigspolitisk spil, som Rusland kan bruge til at please Aserbajdsjan, der gør krav på området, eller dennes beskyttende broder, Tyrkiet. Armenske embedsmænd har lovet, at Nagorno-Karabaghs status vil blive beskyttet, men manglen på garanti for dette bekymrer.
Lus mellem to negle
Billedet af Armeniens bekymringer over sin indtræden i EEU er noget speget. Aghanasi Yenokian, direktør for den Jerevan-baserede tænketank det Armenske Center for Politiske og Internationale Studier kommenterede at Armenien lige nu ingen forventninger til [sin] sikkerhed har: “Vi ser kun trusler.”
Den bjergrige centralasiatiske republik Kirgisistan har også tilkendegivet ønske om at komme med i EEU fra maj 2015. Præsident Almazbek Atambajev udtalte i den forbindelse: “Vi har intet valg.” Måske er det ikke kun Armenien, der føler sig som en lus mellem to negle?
Mia Tarp Hansen er Ph.D. studerende ved La Trobe University, Melbourne, Australien. Hun forsker i international politik i Centralasien og Rusland.
