ANALYSE | Oversvømmelserne i Serbien og Bosnien-Hercegovina har efterladt voldsomme materielle skader, og 40 har mistet livet. Ismar Dedovic analyserer, hvordan den lokale befolkning, politikere og medier har håndteret situationen.
I den seneste uge har Bosnien-Hercegovina (BiH) og Serbien været ramt af voldsomme oversvømmelser, der ikke alene har ført til store materielle ødelæggelser i milliardklassen, men også har kostet over 40 mennesker livet og drevet flere tusinde på flugt fra vandmasserne og efterfølgende mudderskred. Flere byer og landsbyer i det centrale BiH var i dagevis afskåret fra omverden, og kunne kun nås med helikopter eller båd. Samtidig med dette blev byen Obrenovac i Serbien helt evakueret og soldater og frivillige kæmpede i dagevis med at stoppe vandet i byen Sabac.
Og selvom situationen ser ud til at have stabiliseret sig i løbet af det seneste døgn, så vil følgerne af den seneste uges begivenheder kunne mærkes i flere måneder – om ikke år – frem. Huse og broer skal genopbygges, veje og gader repareres og flygtningene skal huses i al den tid, hvilket vil presse de økonomisk svage lokalsamfund længe.
I BiH har vandet ført en stor del af de endnu ikke desarmerede miner fra krigen i 1992-95 væk fra de steder, hvor de var begravet, og de udgør nu en betydelig fare for befolkningens sikkerhed. Ingen ved, hvor de er, eller hvor ustabile de er blevet af at blive kastet rundt af vandet.
Mest dramatisk er dog, at afgrøder er blevet ødelagt og, at temperaturen i området er begyndt at stige. Førstnævnte vil føre til prisstigninger på mad i både Serbien og BiH, hvilket vil presse borgernes økonomi endnu mere, mens sidstnævnte kan føre forskellige sygdomme med sig.
Hjælp fra udlandet
Der vil således være god brug for al den hjælp, som udlandet har sendt og planlægger at sende til området både i form af udstyr og ekspertise, men ikke mindst penge til at finansiere genopbygningen af området. Her har store spillere som USA, EU, Tyrkiet og Rusland været hurtige til at organisere hjælp, men også landene i Jugosfæren(tidligere jugoslaviske nabolande) har været gode til at yde bistand. Således var Kroatien (der også selv blev ramt af oversvømmelser) hurtig til at sende helikoptere og motorbåde, mens Slovenien, Makedonien og Montenegro sendte både udstyr og mandskab. De betydelige diasporaer i bl.a. Danmark har også stået for indsamlinger af tøj, mad og penge og sendt det til regionen ligesom nødhjælpsorganisationer som f.eks. Røde Kors. En stor del af denne indsamling – i al fald i Danmarks tilfælde – blev organiseret af frivillige kræfter og koordineret via sociale medier.
Den mere stabile situation i området giver dog nu rum til at begynde at analysere den seneste uges begivenheder. Et par fænomener er her interessante og fremhæves af flere kommentatorer i regionen.
Frivillige kræfter redder liv
Først de positive tendenser: Selvom der naturligvis ikke er noget godt ved en naturkatastrofe af den art Balkan lige har gennemlevet, så peger flere meningsdannere på, at katastrofen har været med til at øge sammenhængskraften og den gensidige tillid både blandt borgerne i de enkelte lande, men også på tværs af landene. I de enkelte lande var der indsamlinger, frivillig organisering af nødhjælpsuddeling, husning af flygtninge fra de oversvømmede områder mv. Herved udviste borgerne i BiH og Serbien en handlekraft og en organisatorisk tæft, som mange analytikere ikke ventede at se, især når man tænker tilbage på den generelle apati i forhold til samfundsudviklingen.
Det er også påfaldende, at det meste af organiseringen er foregået udenom det politiske system og med stor brug af sociale medier som platform. I Serbien har militæret ganske vist måttet træde til og overtage styringen visse steder, men ellers har borgerne organiseret sig på eget initiativ.
Langt de fleste aktioner i BiH har også båret præg af interetnisk solidaritet og borgere har hjulpet hinanden uden at skele til klassiske skillelinjer. Dette vil muligvis på sigt være med til at nedbryde den gensidige mistillid mellem grupperne, selvom det endnu er tidligt at komme med klare vurderinger, især i betragtning af, at valgkampen i efteråret vil blive beskidt og fokuseret på at oppiske frygt og had folkene imellem. Men indtil videre er situationen trods alt opmuntrende. Et gennemgående tema på de sociale medier er da også opslag og kommentarer, der hylder heltemodige redningsaktioner eller på anden vis påpeger en genetablering af tiltroen til medmennesker.
Forvirring i medierne
Der er dog desværre også en række negative tendenser, der er blevet tydelige under krisen: For det første har der været forsøg på at lukrere på andres ulykke, f.eks. i de tilfælde hvor nogle købmænd solgte vand eller fødevarer til overpris, eller der foregik plyndringer af hjem, der blev forladt af ejerne som følge af oversvømmelserne. Der er også blevet spredt falske rygter om, at vandforsyningen i flere byer ikke har været drikkelig, igen med det formål at tjene penge på salg af vand.
Medierne har også forsøgt at profitere på situationen ved at ty til sensationalistiske reportager, der ikke synes at have gjort meget andet end at sprede forvirring og panik. Ifølge den bosniske medievagthund, www.media.ba, har medierne i BiH haft svært ved at sætte sig ud over den etablerede praksis, i hvilken politiske nyheder – og gerne de tendentiøse af slagsen – får den mest prominente plads i en given udsendelse og andre emner prioriteres mindre. Og da oversvømmelser ikke er et oplagt politisk emne, anede medierne i BiH ikke, hvad de skulle stille op med dem. Dette førte, ifølge media.ba, til at bosniske medier i de første par dage af oversvømmelserne dækkede politiske emner som om intet var hændt, og som om borgernes primære bekymringer stadig var politiske slagsmål.
Først efter nogle dage begyndte medierne at dække begivenhederne i landet mere intenst, men nu dog med en sensationalistisk vinkling, der ikke gjorde tingene stort bedre. Media.ba har derfor i de seneste dage udgivet en række tekster med anbefalinger til, hvordan man kan dække oversvømmelser og andet på en mere konstruktiv måde. Mediernes troværdighed – der allerede er tæt på nul – har dog utvivlsomt lidt skade af den hidtidige dækning.
Politisk manipulation
De etablerede medier har også haft en hovedrolle i politikernes forsøg på at etablere en dominerende fortælling om, og forståelse af, de ulykker, der har ramt landene. Dette har været mest tydeligt i Serbien, hvor den nye premierminister, Aleksandar Vucic, har forsøgt at fremstille sig selv som den fattede og beslutsomme leder, der kan få Serbien igennem krisen. Medierne har her stort set ageret mikrofonholdere, og antallet af klip hvor premierministeren giver ordrer og formaninger til medlemmer af regeringen, politiet, civilforsvaret mv. er legio.
Der har dog også været angreb på uafhængige medier og blogs, der forsøgte at give mere lødige rapporter fra felten. En del kritiske blogs er f.eks. blevet systematisk hacket i de seneste dage, i takt med at krisen tiltog mere i omfang. Spørgsmål om hvem der er ansvarlig for den mangelfulde infrastruktur, der skulle mindske skader ved denne slags naturkatastrofer, manglende udstyr i de instanser, der skal yde beskyttelse og hjælp, misbrug af de midler der var afsat til udbedring af disse mangler og mange andre kritiske spørgsmål, kommer således ikke for alvor frem hverken i Serbien eller BiH.
Situationen i Serbien er dog muligvis værre, idet premierminister Vucic er ganske populær og sidder tungt på magten efter et nys overstået valg, der gav hans parti absolut flertal i parlamentet. I modsætning hertil er den politiske situation i BiH mildt sagt kaotisk, og der varmes allerede op til valget i oktober, hvorfor politikerne ikke i samme grad kan tryne de uafhængige medier. BiHs regeringssystem er også noget mere decentraliseret end Serbiens, og der er derfor flere lag politikere, der kæmper om opmærksomheden, hvorfor forsøgene på at sætte en dagsorden virker mere sporadiske i BiH.
Bibelsk syndflod og krigsminder
I begge lande har politikerne dog en interesse i at prøve at få befolkningen til at forstå den seneste uges begivenheder på en måde, der får det til at virke som om politikerne intet ansvar har for begivenhedernes gang. Det officielle Beograd bliver således ved med at tale om oversvømmelsernes enorme omfang og uforudsigelighed. Aleksandar Vucic har endda flere gange talt om en ”overvømmelse af bibelske proportioner”, hvilket vel skal signalere, at hans regering intet kunne gøre ved dem. For selv de bedste kloakker, sandsække og advarsler kan jo ikke stå imod en syndflod.
I BiH tales der også om vandmassernes mængde – vendingen ”værste oversvømmelse i 120 år” gentages i det uendelige – men sammenligninger mellem krigens ødelæggelser og vandets ødelæggelser er også i stigende grad begyndt at dukke op, hvilket er interessant. For selvom de materielle tab er enorme og sikkert kan måles med ødelæggelserne under krigen i dele af BiH, så kan man som observatør ikke undgå at bide mærke i denne sammenligning, der ikke kan være en almindelig sammenligning mellem to situationer.
Mindet om krigen er nemlig endnu så levende og følelsesladet for befolkningen i landet, at politikerne i et væk bruger det til at mobilisere deres vælgere og støtter og lukke munden på eventuelle kritikere. Muligvis sker det samme her: mindet om krigens ødelæggelser fremdrages for at få befolkningen til at stå sammen og fokusere på en ydre fjende frem for at stille kritiske spørgsmål om, hvad der f.eks. skete med de hen ved 20 millioner bosniske mark (80 millioner kroner) der er forsvundet fra den fond, der skulle finansiere forebyggelse og hjælp i tilfælde af oversvømmelser.
Muligvis er der tale om en forhastet tolkning, men erfaringen viser dog, at når politikere begynder at tale om krigen så er det ofte for at score politiske point. Om det vil have den ønskede effekt endnu engang er uvist. Mere vil stå klart om nogle måneder når huse og veje er tørre og kampen om stemmerne for alvor skydes i gang.
