RUSLAND | Den sjette Duma har vist sig at være den mest produktive parlamentssamling nogensinde i Ruslands historie. Love, forbud og udtalelser strømmer ud, som var den en løbsk printer. Jesper Gormsen tegner et portæt fra 2011 til i dag. Forbudsmaskinen trykker stadig.
Allerede fra første færd var den sjette Duma overordentlig produktiv. Kun to dage efter, det russiske underhus var trådt sammen den 21. december 2011, var parlamentarikerne i fuld gang med en række ændringer af de russiske valglove, der blandt andet gjorde det væsentligt lettere for partier og enkeltkandidater at blive opstillingsberettigede.
Mismatch mellem hastigheden på folks holdninger og politikken
Statsdumaens nye formand Sergej Naryshkin afviste, at Dumaen handlede under pres fra de op mod 100.000 moskovitter, der i gaderne udenfor udenfor demonstrerede mod valgfusk ved det nyoverståede dumavalg: ”Man bør ikke betragte civiliserede demonstrationer som noget forfærdeligt. Det er del af en normal politisk proces. Sådanne aktioner vidner om en vækst i befolkningens selvbevidsthed, om en demokratisering af samfundet”, udtalte Narysjkin den 26. december 2011 til Ruslands måske mest systemtro medium, avisen Rossijskaja Gazeta. Han fortsatte: ”Måske er forandringerne i den offentlige mening og i folks holdning sket i et noget højere tempo, end de ændringer, som styret har gennemført i det politiske system. Det er just det, som demonstrationerne viser. Det vil sige, at styret skal reagere tilsvarende. Og hastigheden, hvormed man udarbejder forslag til perfektionering af det politiske system, skal være højere”.
Kovendingen – Da der kom gang i lovgivningen
Tempoet blev sat op. Men den “perfektionering” af det politiske system, som Dumaen iværksatte syntes ikke at bunde i en respekt for det, som Narysjkin havde omtalt som befolkningens stigende selvbevidsthed. Tværtimod erkærede det russiske underhus oppositionen krig ved blandt andet at øge straffen for afholdelse af masseaktioner. Man gjorde også livet surt for Ruslands NGO’er ved at indføre begrebet “udenlandsk agent”, som gjorde det ulovligt for NGOer at modtage midler fra udlandet. Senere blev det til en lov, der forbød amerikanere at adoptere russiske børn og en lovændring, der forbød propaganda for ikke-traditionelle samlivsformer blandt unge. Dvs en de facto bandlysning af homoseksualitet i det offentlige rum. Allerede midt i 2012 havde dumaen på blogge og i liberale medier fået øgenavnet “den amokløbne printer”.
|
Dumasamling |
Antal forslag stillet i dumaen |
Antal forslag vedtaget i dumaen |
Antal love underskrevet af præsidenten |
|
2. samling (1995-1999) |
4034 |
1045 |
734 (Jeltsin) |
|
3. samling (1999-2003) |
4326 |
781 |
731 (Putin) |
|
4. samling (2003-2007) |
4808 |
1087 |
1076 (Putin) |
|
5. samling (2007-2011) |
4390 |
1608 |
1605 (Medvedev) |
|
6. samling (2011-2016) |
3214 |
884 |
855 (Putin) |
Den sjette duma har været utroligt produktiv. Som det fremgår af tabellen, har underhuset allerede nu — kun to et halvt år inde i den denne gang femårige valgperiode — vedtaget flere love end den tredje Duma.
Medvedev – en gummipræsident
Kreml har ingen reel opposition haft i Dumaen siden 2004. Alligevel er det forkert udelukkende at betragte det russiske underhus som Putins gummistempel. Som i tidligere samlinger er det kun omkring en fjerdedel af dumaens forslag, som ender med at blive til lov.
Skal man tale om et gummistempel i russisk politik, så må det være præsidentembedet i årene 2008-2012, da præsident Dmitrij Medvedev underskrev stort set alt, som Dumaen og præmierminister Vladimir Putin sendte i hans retning.
Rusland: en amerikansk koloni?
Der bliver uden tvivl melet mange personlige kager samt presset ting igennem oppefra. Men man skal ikke tage fejl. Langt de fleste dumamedlemmer deler oprigtigt præsident Putins vision om et genrejst, stærkt Rusland, der kan, og skal, spille en øget geopolitisk rolle i Europa og Asien.
Det gælder fx dumamedlemmet Jevgenij Fjodorov, der igen og igen slår til lyd for, at Rusland de facto har været USAs koloni siden 1991. “Rusland mistede suverænitet som resultat af nederlaget i den fyrre år lange krig med Amerikas Forenede Stater. Det er den vigtigste hemmelighed i Rusland, som holdes skjult vha censur og propaganda i massemedierne”, står der at læse på Fjodorovs hjemmeside. Politikeren har for nyligt vakt opsigt ved at påstå, at CIA styrede et af USSRs første rockgrupper, Kino. Det svarer lidt til at hævde, at KGB havde dikteret Røde Mors sange.
En anden hardliner er underhusets formand, Sergej Narysjkin, der i 2011 talte om befolkningens øgede selvbevidsthed og en demokratisering af samfundet. Narysjkin var i tre år formand for “kommissionen til bekæmpelse af forsøg på historieforfalskning til skade for Ruslands interesser” og han var initiativtager til Dima Jakovlev-loven, der forbød amerikanske par at adoptere i Rusland.
En tredje høg er Irina Jarovaja, der er medlem af Dumaens sikkerhedsudvalg. Hun er en varm fortaler for en genindførelse af dødsstraffen i Rusland og var en af foreslagsstillerne bag en lov, der genindførte fængselsstraf for bagvaskelse og loven om «udenlandske agenter».
Terrorbekæmpelse i den meget brede forstand
Intet tyder dog på at regimets høge helmer lige foreløbigt. Tværtiimod har den sidste tid budt på en række lovændringer, der vil gøre livet endnu mere surt for NGO’er og bloggere i Rusland. Som led i den såkaldte “anti-terrorpakke”, som har været under udarbejdelse siden terroranslagene i Volgograd op til OL i Sotji, indføres en straframme, der kan give op til 35 års fængsel for rekruttering af selvmordsbombere og gennemførsel af terrorhandlinger.
Men Dumaens opfattelse af terror er bredere end som så. Antiterrorpakken indfører nemlig også 15 års fængsel for orkestrering af masseuroligheder og den fastsætter også, at bloggere med mere end 3000 daglige læsere skal registreres og juridisk ligestilles med massemedier.
Blokeringen af bloggeres ytringer
Forsøget på at neddæmpe eventuelle masseuroligheder synes stærkt inspireret af begivenhederne i Ukraine. Det vil gøre det særdeles risikabelt at forsøge at afholde ikke-anmeldte demonstrationer.
Også bloggerbestemmelserne synes at være et direkte angreb på ytringsfriheden. At ligestille bloggere med massemedier betyder, at bloggere skal skrive under med eget navn, ikke må bruge bandeord, ikke må blogge 24 timer før et valg og de skal nu markere deres tekster alt efter, hvilken aldersgruppe deres tekster er henvendt til. Bloggere skal fremover kunne dokumentere alle påstande og stå inde for alle usagn på deres blogge – inklusive de meninger, der bliver ytret i kommentarerne på deres blogge. Loven omfatter ikke blot kunstnere og journalister, der blogger fra deres egne hjemmesider, men alle der blogger på Livejournal og andre sociale medier.
Så sent som i marts påbød den russiske anklagemyndighed teleudbyderne at blokere adgang til tre onlineaviser og én blog — i alle fire tilfælde angiveligt på grund at ekstremistiske udtalelser fremsat i sidernes kommentarer.
Anti-terrorloven har også brod mod NGO’er, som efter loven om «udenlandske agenter» har været henvist til crowdfunding. Nu sættes der grænser for, hvor mange penge, der månedligt må indsamles anonymt.
Forbudsmaskinen trykker stadig
Senest har Dumaen vedtaget en lov, der forbyder bandeord i film, litteratur og teater og en anden, der forbyder forherligelse af nazismen. Dumamedlemmer har argumenteret for at sidstnævnte relaterer sig til, at benægtelsen af nazi-regimets forbrydelser også kan give fængelsstraf i mange vesteuropæiske lande. Men loven synes egentligt også at være blevet skrevet i lyset af begivenhederne i Kiev, hvor højreradikale kræfter har et noget andet syn på Sovjetunionens rolle i Anden Verdenskrig, end tilfældet er i Kreml. I den russiske udgave af loven har der derfor sneget sig et andet forbud ind, nemlig en bandlysning af “udbredelse af åbentlyst løgnagtige oplysninger om USSRs handlinger under Anden Verdenskrig”. Sådanne løgne kan give helt op til fem års fængsel.
Indtil videre er det dog stadigt lovligt at kalde dumaen for den løbske printer.
Den amokløbne printer – milepæle
12. juli 2012 — lov om «udenlandske agenter»
August 2012 — forøgelse af straframmen for organisation af massedemonstrationer
28. december 2012 Dima Jakovlev-loven
29. juni 2013 forbud mod propaganda for ikke tradionelle samlivsformer rettet mod børn
22. april 2014 — anti-terrorpakke, der kan give op til 35 års fængsel for terror og op til 15 års fængsel for orkestrering af masseuroligheder.
23. april 2014 – Bloggere med mere end 3000 daglige læsere skal registreres og juridisk ligestilles med massemedier.
29. april 2014 – bandeord forbydes i litteratur, teater og film.
Debat-indlægget er også at finde på Jespers blog.
