UNGARN | Ungarn skal vælge nyt parlament og ny regering den 3. april 2022. Det sker i en politisk spændt situation, hvor Budapest og Bruxelles er på kant med hinanden. Samtidigt med valget skal folket tage stilling til, hvilke seksuelle orienteringer, mindreårige må få viden om.

Ungarn er et helt særligt land i EU af flere årsager. Det er et af de få lande, hvor en regering i årevis har haft et absolut flertal i parlamentet. Regeringen slår sig selv op som folkets beskytter mod den vesteuropæiske dekadence – og så er det også et land, hvor oppositionen på venstrefløjen har besluttet at slå sig sammen i en fælles front for at få regeringen væltet af taburetten ved at vælge en konservativ fælleskandidat, Péter Márki-Zay. 

Det er i sig selv ingredienser til en allerede ret spændende valgkamp, men Viktor Orbáns siddende regering har valgt at højne indsatsen. Samtidig med parlamentsvalget skal der være folkeafstemning om et emne, der lynhurtigt kan få folk op af stolen: Beskyttelsen af børns kønslige identitet. 

“Beskyt børnene” – men mod hvad? 

I sommeren 2021 blev en lov stemt igennem, som efter sigende ville øge straffen for pædofili. Men loven stoppede ikke der; børn skulle også have deres åndelige og fysiske udvikling beskyttet, og dette skulle ske ved at forhindre, at børnene blev udsat for medie-indhold, der viste “vold, afvigelse af det køn, man fødes med, kønsskifte eller homoseksualitet”. Ydermere blev det forbudt for lærere at “popularisere homoseksualitet og kønsskifte”. I denne artikel gåes der i dybden med denne lov. 

Loven udløste i sin tid en regulær shitstorm på de sociale medier, men det passede fint ind i regeringens stil; den kunne vise sig som en værdig beskytter af traditionelle familieværdier i kampen mod den form for gender-propaganda, der blev sat i forbindelse med EU og Vesten generelt. 

Dette tema vil den siddende Fidesz-regering nu have til folkeafsteming. Konkret skal ungarerne tage stilling til 4 spørgsmål: 

  1. Støtter De, at der skal holdes oplæg og undervisning som præsenterer seksuelle orienteringer for mindreårige børn i offentlige læreanstalter, uden forældrenes godkendelse? 
  2. Støtter De, at man over for mindreårige børn skal popularisere behandlinger, der kan ændre folks køn? 
  3. Støtter De, at medier skal kunne vise seksuelt indhold, der kan indflyde børns udvikling til mindreårige børn? 
  4. Støtter De, at medieindhold, der viser kønsskifte, kan vises til mindreårige børn? 

Folkeafstemingen om temaet har, ganske som i sommers, udløst heftig aktivitet på de relativt få medier, som ikke er regeringsvenlige, samt i foreningsmiljøet. Således opfordrer f.eks. Amnesty International at man deltager i folkeafstemingen, men at man stemmer blankt. Det er der også flere grunde til, for som Amnesty påpeger, er spørgsmålene på stemmesedlen ikke ret klare og kan få ret omfattende følger for LGBT-personer. 

Mindreårige børn dækker som bekendt børn og unge frem til 18-årsalderen. Det er en afgørende fase i et menneskets liv; det er i denne fase, at mennesker bliver kønsmodne, udvikler en seksuel identitet og bliver myndige, og dermed juridisk voksne. Et forbud mod at “præsentere seksuelle orienteringer” vil naturligvis først og fremmest ramme seksualundervisningen med alle de negative følger, det kunne få for eventuelle unge, der ikke passer ind i den binære heteroseksuelle kasse. I stedet for at give dem værktøjer til at udforske deres seksualitet og kønsidentitet på en sikker måde, ville de nu opleve, at deres seksualitet er ulovlig. Man kan også let forestille sig, at dele af litteraturen i skolerne skal skiftes ud, hvis den indeholder scener, der kan tolkes som værende ikke-heteroseksuelle. Endeligt vil det skabe præcedens for, at forældrene kan bestemme over, hvad den offentlige skole skal undervise i. 

Hvad angår det andet spørgsmål er det formuleret på en måde, der giver indtryk af, at nogen “populariserer” behandlinger for kønsskifte. Det står uklart, hvad dette skal dække over, hvem der skulle gøre det eller deres motivation for at øge antallet af slige behandlinger. 

Den samme uklarhed kan man finde i det tredje spørgsmål, hvor det ikke defineres, hvad der menes med “seksuelt indhold som kan indflyde børns udvikling”. Hvis det handler om at vise direkte seksuelle handlinger, råder Ungarn allerede over et system med aldersbegrænsning, ganske som man også kender det i Danmark. Sådanne film er allerede begrænsede til den sene sendetid, hvor de yngste børn må formodes at sove. Men hvis loven også vil omfatte scener, hvor to mænd eller to kvinder holder i hånd, krammer eller blot er i et forhold, kan det betyde en omstrukturering af måden, som film og serier bliver distribueret på i Ungarn. 

Det fjerde spørgsmål retter sig mod medieindhold, der “viser kønsskifte”. Indhold, der konkret viser en kønsskifteoperation kan ganske rigtigt være rystende for børn, ligesom billeder og videoer af enhvert kirurgisk indgreb kan virke voldsomt. Imidlertid er sådant indhold langtfra karakteristisk i ungarske medier. Derimod kan man forestille sig, at loven retter sig mod at vise transpersoner i medierne. Hvordan børn kan tage skade af dette er uklart, og samtidigt stiller det spørgsmål til pressefriheden i landet, som i forvejen er presset fra flere vinkler. 

International valgobservation

Måske var det sidste spørgsmål dråben, der fik glasset til at flyde over for Europas internationale “vagthund”, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). OSCE har besluttet at sende en komplet observationsmission til Ungarn, dvs. personer, der skal overvåge kampagnen op til valget, mediebilledet, civilsamfundets situation, partiernes situation, valgsystemet samt naturligvis selve valgdagen. At få sendt en sådan mission til det land, man er statsminister i er ikke just et kompliment. I EU er det indtil videre ikke sket. Ganske vist har OSCE to gange anbefalet det i Bulgarien, men det er ikke sket. Ungarn har før haft besøg af internationale valgobservatører, men de har koncentreret sig om enkelte aspekter ved valget. Det har været såkaldte short term observations, som groft sagt betyder, at man mest fokuserer på selve valgdagen, og mindre på hele den månedlange kampagne. Skulle det lykkes at få valgobservationen afsted, vil det være endnu mere ved til bålet.

EU og Ungarn i konflikt 

 EU og Ungarn befinder sig mere og mere i åben strid om demokrati og rettigheder. Orbán ser sig som beskytteren af traditionelle værdier, som han ser truet af Vestens liberale holdning til seksualitet, familie osv. EU er bekymret over ensretningen af medierne og det stigende overlap mellem parti og stat. En valgobservation vil i Orbáns retorik være endnu et bevis på, at Bruxelles blander sig i interne anliggenheder og ikke respekterer Ungarn og dets traditionnelle værdier, mens det for EU kan tjene som endnu et bevis på, at noget er galt i det ungarske – naturligvis alt efter, hvad observatørerne kan konkludere. 

Folkeafstemningen kommer efter EU’s reaktioner på vedtagelsen af loven i sommeren 2021 og anklager mod Ungarn om at loven er i modstrid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, heriblandt særligt artikel 21, der omhandler ikke-forskelsbehandling. Et ‘ja’ ved en folkeafstemning om en sådan lov vil være et stærkt politisk signal for Orbáns regering at sende til Bruxelles – og hvis han vinder både valget og folkeafstemningen, vil det også være et enormt stærkt signal indadtil. 

Flere faktorer kan dog bremse en sådan sejr. Det politiske signal ved at sende en fuld valgobservation til Ungarn er selvfølgelig ydmygende, men en observation kan ikke stoppe et valg, kun give dårlig omtale ude i verden. Ligeledes er der den farverige sag om József Szájer, en mangeårig ideolog i Fidesz, som i 2020 blev arresteret af belgisk politi ved et homoseksuelt orgie i overtrædelse af Belgiens coronarestriktioner,med ecstasy i sin rygsæk. Mere seriøst er der oppositionen, som har slået sig sammen og har dannet fælles front. Dog har den fælles front et venstreorienteret grundlag og en konservativ kandidat. Med andre ord vil det være spændende at se, hvor godt den konkret kan klare sig.

Til Orbáns fordel er hans eksisterende absolutte flertal i parlamentet, hans mange år på posten, samt ikke mindst hans solide greb om pressen. Selvom en vis uafhængig og kritisk presse stadig eksisterer, må medielandskabet efterhånden siges at være ret strømlinet, især når man forlader Budapests hovedstadsboble. Orbán har derfor gode forudsætninger, ikke blot for at vinde valget, men også for at få sit “ja” ved folkeafstemningen. Med det i lommen kan han fortsætte sin værdipolitiske kamp mod EU. Prisen kan meget vel ende med at blive høj for de af Ungarns teenagere, der ikke genkender sig selv i det klassiske heteroseksuelle mønster.

Foto: Unsplash