FRYGT| Begivenhederne i Kijev og på Krim har fået betydning for andre tidligere Sovjetrepublikker. Det er også tilfældet i Centralasien. Sanktioner, strategier, frygt og nationalromantik pryder mediebilledet i de fleste russisktalende medier i regionen. Og bekymringen for Ruslands næste træk er altoverskyggende. Læs her rØST skribent Mia Tarp Hansens analyse af mediebilledet.

Centralasiens præsidenter oplever lige nu den største politiske krise i deres embedsperiode. Og det på trods af, at mange af dem ellers har siddet helt siden Sovjetunionens fald.

Ukraines territoriale krise med Rusland smitter af på hele det gamle Sovjetunionen. Især har Vestens reaktion på krisen skabt en krisestemning i Centralasien. Sådan lyder analysen fra direktøren for ‘Center for Amerikansk-Ukrainske Anliggender’ Dr. Walter Zaryckyj, da han for nyligt besøgte Melbourne i Australien. De centralasiatiske lande frygter ikke kun for sanktioner, men de er også bekymrede for en russisk invasion af de tidligere Sovjetrepublikker, fortalte han. Også selvom deres territoriale suverænitet endnu ikke er direkte truet.

Russiske tropper spøger i Tadsjikistan
Begivenhederne i Ukraine smitter for eksempel af på republikken Tadjikistan. Selvstændige medier i landet er begyndt at spekulere i, hvorvidt en revolution lignende ‘Euromaidan’ i Ukraine vil kunne finde sted i Tadjikistans hovedstad, Dushanbe. Der er nemlig stor utilfredshed med den siddende præsident Emomali Rakhmon i den bjergrige centralasiatiske republik. Han har siddet på magten siden den nu afsluttede borgerkrigs indledende fase i begyndelsen af halvfemserne.

De statslige medier i Tadsjikistan har stort set ikke rapporteret om ‘Euromaidan’ og begivenhederne i Kijev – de har derimod advaret om faren ved protester, skriver nyhedsportalen Eurasianet.

Der er altså grund til bekymring for Ruslands reaktion i det tilfælde at en protestbevægelse lig ‘Euromaidan’ skulle opstå i Dushanbe. Især på grund af den russiske militære tilstedeværelse. Ruslands største militære enhed udenfor Ruslands grænser findes i Tadsjikistan. Divisionen består af 7000 mand.

Devaluering og økonomisk krise
Centralasieneksperten Arkadij Dubnov analyserer, at krisen vil have en betydelig negativ indflydelse på de centralasiatiske landes fremtidige samarbejde med Rusland. Ikke nok med at mange ser Rusland som en fare for deres territoriale integritet og uafhængighed som selvstændige nationer, men også fordi sanktionerne overfor Rusland vil have økonomiske konsekvenser for landene, hvis økonomi er tæt knyttet til Rusland.

Allerede kan dette ses på landenes valutakurser. Den Tadsjikiske valuta ‘Somoni’ var den første i regionen til at falde. I Kirgistan er værdien af den lokale valuta ‘Som’ også faldet drastisk, og det samme er sket for den kazakhstanske valuta ‘Tenge’, der devalueredes kraftigt samtidig med at den russiske Rubel mistede en væsentlig del af sin værdi. Kazakhstanske medier rapporterede i februar om gentagne demonstrationer fra utilfredse kazakhere, der havde mistet op mod tyve procent af deres opsparinger. Samtidig galopperede fødevarepriserne, men uden at lønningsniveauet ændrede sig.

Altså er tre af de centralasiatiske lande betydeligt påvirket – hvad enten de vil det eller ej – af Ruslands økonomi.

Uzbekistan og Turkmenistan er de eneste lande i regionen som er gået fri af dette. De har ikke nær så betydningsfulde statslige økonomiske bånd med Rusland som Kazakhstan, Kirgistan og Tadsjikistan sammenlignet har. Turkmenistan har enorme gasreserver, og sælger over halvdelen af deres gas til Iran og Kina. Deres økonomiske afhængighed af Rusland er derfor til at overse.

Russisk parlamentariker: Centralasien skulle i stedet være russisk delstat
Frygt for en russisk militærinvasion har fyldt meget i mediebilledet i Kazakhstan. Det sker især efter de udtalelser, den excentriske russiske ekstreme nationalist, og medlem af den russiske Duma, Vladimir Zjirinovskij, er kommet med. Han har ofte i skarpe vendinger udtalt sig om sit syn på Centralasien. Han er blandt andet en af fortalerne for, at det nordlige Kazakhstan, der har en stor andel af etniske russere, bør ’returneres’ til Rusland. Som et pudsigt sammenfald med at begivenhederne eskalerede på Krim i slutningen af februar, udtalte han foran en større menneskemængde i Moskva, at Centralasiens republikker aldrig skulle have været selvstændige. Zjirinovskij udtalte, at de udelukkende kunne anses som kunstige republikker. De burde have tilhørt den Russiske Føderation som distrikt. Han foreslog, at hovedstaden for denne russiske delstat skulle være Almaty i Kazakhstan (der pudsigt nok er Zjirinovskijs fødeby), men brugte det gamle russiske navn ’Vernyj’, der var navnet på Tsarruslands fæstning som lå der hvor Almaty ligger i dag.

”Så ville der sydpå være ro og ingen republikker i Centralasien. Det Centralasiatiske Føderale Distrikt, med Vernyj som hovedstad. I dag har den et fremmed navn, Alma-Ata. Min fødeby er opfundet. Det [hele] er opfundet – Uzbekistan, Kirgistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Kazakhstan. Det Centralasiatiske Føderale Distrikt!”

Zjirinovskijs udtalelser blev dækket i både de statslige og ikke-statslige medier i Kazakhstan. Medlemmer af parlamentet reagerede prompte: tiltag blev igangsat for at gøre Zjirinovskij til ”persona non grata” i Kazakhstan, fortæller den kazakhiske TV-station KTK. I Kirgistan har udenrigsministeriet ligeledes kraftigt kritiseret den russiske politikers udtalelser. Vladimir Zjirinovskij har haft indrejseforbud i Kirgistan siden 2013.

Forholdet mellem de Centralasiatiske lande og Rusland syntes altså mere og mere anspændt både politisk og økonomisk efter hændelserne i Kijev og på Krim i Ukraine. Centralasien er for alvor på vagt overfor Ruslands næste træk.

Af Mia Tarp Hansen