PRÆSIDENTVALG II | En forudsigelig første runde af præsidentvalget i Slovakiet bød alligevel på overraskelser. Den magtfulde og populære premierminister Robert Fico vandt første runde, men kun med opbakning fra 28 procent. Anden valgrunde lørdag den 29. marts står derfor helt åben. Anne Zachariassen fortæller.
Det mest iøjnefaldende resultat ved første runde af det slovakiske præsidentvalg den 15. marts var den manglende opbakning til kandidaten fra de tre oppositionspartier, det katolsk-demokratiske KDH, det kristen-demokratiske SDKU-DS og det slovakisk-ungarske Most-Hid.
Deres kandidat Pavol Hrusovsky opnåede kun lidt over 3 procent af stemmerne, på trods af, at de tre partier besidder 40 mandater (ud af 150) i parlamentet. Det katastrofale valg læses derfor også som skræmmende bevis for, hvor lidt tillid den slovakiske befolkning har til de etablerede oppositionspartier.
Overraskende var det ligeledes, at Premierminister Robert Fico fra partiet SMER-SD ikke formåede at høste flere stemmer end 28 procent. Vil man sammenligne, fik SMER-SD over 1.100.000 stemmer ved parlamentsvalget i 2012 mod kun lidt over 500.000 stemmer til Fico den 15. marts. Og SMER-SD er vel at mærke Ficos personlige parti.
Begrundelserne for dette er mange. Blandt andet, at alle, inklusiv SMER-SD-vælgerne, forventede, at han ville gå videre til anden runde, og SMER-SD vælgerne derfor blev hjemme på valgdagen. Dernæst vurderes Ficos kampagne mod rivalen Andrej Kiska at være slået fejl, og faktisk ikke at have haft nogen negativ indvirkning på Kiskas popularitet. En politisk analytiker argumenterer ligefrem for, at Ficos anti-Kiska kampagne kan have fået folk op af sofaerne for at stemme på Kiska ”ud fra en følelse af uretfærdighed”.
Ficos mange udfordringer
Ficos position som premierminister bruges af egne rækker som en begrundelse for den begrænsede sejr. Dette med argumentet, at man som premierminister er udsat for kritik og bliver stillet til ansvar for den indenrigspolitiske situation i landet. Det skuffende valg er altså snarere et udtryk for en utilfredshed med SMER-SD-regeringen end uvilje mod Fico som præsident.
Slovakiet kæmper med indenrigspolitiske udfordringer som en arbejdsløshed på 13 procent og en ungdomsarbejdsløshed på hele 33 procent. Dette har ikke ændret sig betydeligt i SMER-SD’s 2-årige regeringsperiode med Ficos som premierminister, og Ficos resultat kan derfor være udtryk for frustrationer over den indenrigspolitiske situation fra den slovakiske befolkning.
Den politisk uafhængige filantrop Andrej Kiska gik som forventet også videre til anden runde med 24 procent af stemmerne. Udfordringen for Kiska i anden runde er hovedsageligt, at han ingen erfaring har i politik, hvilket bl.a. har vist sig i debatter. På trods af, at Kiska bliver bedre, er Fico ham stadig tydeligt overlegen. Netop disse debatter har i tidligere præsidentvalg vist sig afgørende, og kan derfor have stor betydning for resultatet i anden runde.
Ydermere betyder Kiskas politiske uafhængighed, at der hersker tvivl om, hvor Kiskas politiske ståsted egentlig er. Dog forudsiges det at være en lige så stor fordel som ulempe, da befolkningen ikke har meget tillid til de etablerede politiske partier i dag.
Ingen af de øvrige 12 kandidater, som stillede op til præsidentvalget, har efterfølgende besluttet at støtte Fico i anden valgrunde. De tre kandidater, som fik flest stemmer efter Fico og Kiska, har derimod besluttet at støtte Kiska, og har opfordret deres vælgere til at stemme på Kiska.
En præsident uden magt
I Slovakiet udgør præsidentposten ikke en betydningsfuld magtposition til sammenligning med premierministerposten. Præsidents råderum er begrænset, og på trods af, at præsidenten ifølge forfatningen er den øverste repræsentant for Slovakiets indenrigs- og udenrigspolitik, anses posten som premierminister langt mere ansvarsfuld, og premierministeren er i dag den reelle repræsentant for landet.
I forbindelse med den forfatningsændring, som også blev nævnt i rØST-artiklen Fico og Filantropen den 13. marts 2014, blev præsidents magt i øvrigt indskrænket yderligere. Forfatningsændringen betyder nemlig, at præsidenten mister mandat til at udpege 3 af de 17 medlemmer af ”det Retslige Råd”, og at 50 procent i stedet vælges af dommere og 50 procent af regeringen. Ændringen, som gennemføres i et samarbejde mellem Ficos socialdemokratiske regeringsparti SMER-SD og det katolsk-demokratiske KDH, vil øge parlamentets magt, et parlament som vel at mærke er domineret af SMER-SD.
Forfatningsændringens tildeling af mere magt til parlamentet bliver ikke mindre interessant af, at SMER-SD har presset på for at få ændringen formelt godkendt i parlamentet inden anden og afgørende runde af præsidentvalget. Kritikere af den Fico-styrede regering læser dette som, at Fico ikke længere er så sikker på sejr i præsidentvalget, og derfor skal have gennemført ændringen, inden en evt. opponent indtager præsidentembedet.
Hvis Fico taber…
Før valgkampens begyndelse var Fico regnet som sikker vinder. Meget vand er løbet under broen siden, og en forudsigelse af valgets vinder er nu nærmest umulig. I den sidste meningsmåling inden valgets første runde stod Fico til at få 37 procent af stemmerne, men endte som nævnt med kun 28. Den partiuafhængige kandidat Radoslav Prochazka stod til at få omkring 10 procent, men blev valget store overraskelse med en stemmeprocent på 21. Dette vidner om, hvor usikre statistikkerne er, og at ingen vinder er sikker før tidligst søndag den 30. marts.
På baggrund af Ficos sikre stilling før valgkampens begyndelse, tager stort set alt retorik om præsidentvalget nu udgangspunk i overvejelsen: Hvis Fico taber.
Hvis Fico taber, kan det ifølge den offentlige diskussion især skyldes tre ting. For det første, at den slovakiske befolkning ikke ønsker en nærmest total magtkoncentration hos regeringspartiet med et SMER-SD flertal i parlamentet, en SMER-SD formand for parlamentet og en SMER-SD præsident. Dernæst, at vælgere som ønsker ”alle andre end Fico”, er nemmere at mobilisere, og derfor mere sandsynligt vil stemme den 29. marts. Fico vil derimod ikke kunne mobilisere sine vælgere i samme grad. Sidste begrundelse er, at Fico er en populær premierminister, og at traditionelle SMER-SD vælgere har et ønske om, at han skal fortsætte på posten frem til parlamentsvalget i 2016. Disse vælgere vil derfor blive hjemme på valgdagen.
Valgets konsekvenser
Da valgkampen hovedsageligt har koncentreret sig om anklager fra Fico mod Kiska, og Kiskas forsvar mod disse, har debatten ikke kredset meget om mærkesager, udover Kiskas fokus på bekæmpelse af korruption og Ficos argument om behovet for samarbejde og stabilitet.
Dog forudsiges det, at vinder Kiska valget, vil hans ageren som præsident følges nøje af parlamentet og Fico. Kiska vil få ganske lidt frirum, og præsidentposten vil muligvis fremstå endnu mere ceremoniel, end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Vinder Fico derimod valget, forventes præsidentmandatet at strækkes så vidt muligt inden for forfatningens begrænsninger.
Anne Zachariassen er stagiaire i den politiske afdeling på den danske ambassade i Bratislava. Artiklen giver udtryk for Anna Zachariassens personlige vurderinger alene, og er uafhængig af ambassadens forståelse af slovakisk politik.
