ARBEJDSMARKED | Indenfor visse sektorer på det danske arbejdsmarked er der en klar tendens til, at virksomheder og personer benytter østarbejdere, fordi de enten arbejder billigere eller er mere fleksible og arbejdsvillige. På enkelte områder går østarbejdere under meget dårlige vilkår. Overordnet set påvirker brugen af østarbejdere ikke det danske arbejdsmarked, men gavner dog den danske økonomi.
Østeuropæiske arbejdstagere har fået ry for at forringe vilkårene for de danske kolleger. NOTAT har bedt Jonas Felbo-Kolding, som forsker i udenlandske arbejdstagere ved Københavns Universitet, om at sætte ord på problemets reelle omfang.
»I debatten lyder det nogle gange som om, det er et fænomen, der fuldstændig oversvømmer det samlede danske arbejdsmarked. Men i virkeligheden er det primært begrænset til nogle enkelte brancher. Det er hotel og restauration, landbrug særligt, men også dele af industrien, bygge- og anlæg, og rengøring. Og så er der nogle udfordringer omkring transport«, siger han.
Der er store forskelle blandt de østeuropæere, der arbejder i Danmark, som han overordnet mener, man kan inddele i tre løngrupper.
En ikke ubetydelig gruppe får i udgangspunktet nogenlunde det samme i løn som danske arbejdstagere. De er typisk ansat på arbejdspladser med bred overenskomstdækning, for eksempel i det offentlige.
En anden gruppe får lønninger, der lige akkurat opfylder overenskomsternes minimumskrav. Dog uden de tillæg, som en dansk arbejdstager i samme stilling typisk ville modtage. Selvom der her ikke i officiel forstand er tale om løndumping, så er der for Jonas Felbo-Kolding i hvert fald tale om lønkonkurrence:
»Det er klart, at hvis man kan betale et sted mellem 20 og 30 procent mindre, end til en dansk arbejdstager, som man skulle betale det gennemsnitlige lønniveau, så er der en forskel«.
Den tredje gruppe er især ansat indenfor landbruget, samt hotel og restauration:
»Det er i de brancher, vi finder den største andel af arbejdsgivere, som angiver, at de udbetaler lønninger under overenskomstens niveau. Det er særligt i landbruget, men også i et pænt omfang i hotel og restauration«, siger Jonas Felbo-Kolding.
Vikarer og udstationerede i skyggen
Men der er også en fjerde gruppe, som består af udstationerede og vikararbejdere. De er straks sværere at få styr på.
Jonas Felbo-Kolding har foretaget et studie, hvor 829 danske virksomheder er blevet interviewet. Ud af de virksomheder, der bruger udstationerede østeuropæere via underentreprenører og vikarbureauer, kunne eller ville 79 pct. ikke oplyse om arbejdstagernes lønniveauer.
»En del af virksomhederne siger, at de ikke har indblik i og ikke spørger til løn- og arbejdsvilkår for udstationerede og vikarer«, siger Jonas Felbo-Kolding.
På grund af EU’s frie bevægelighed for tjenesteydelser kan en dansk virksomhed hyre en udenlandsk til for eksempel at bygge en ny metrolinje i Danmark for en fast aftalt pris. Den hyrede virksomhed sørger selv for at aflønne medarbejdere, og for at få projektet til at hænge sammen økonomisk.
»Hvis du bruger fem minutter på nettet, vil du kunne finde vikarbureauer, der tilbyder vikarer til 80 kroner i timen. Og så kan du også godt regne dig frem til, at hvis bureauet skal tjene penge, så er der ikke engang 80 kroner i timen til et stk. østarbejder. Dermed ligger de et godt stykke under mindstesatsen, og det er fuldstændig ligegyldigt hvilken overenskomst, du kigger på«, siger Jonas Felbo-Kolding.
Fleksibilitet som dumping?
Men det er ifølge arbejdsgiverne selv ikke primært den lave løn, der får dem til at vælge østeuropæisk arbejdskraft fremfor dansk. I undersøgelsen fremhævede de fleste virksomheder kvaliteter som arbejdsvillighed, fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mindre fravær som områder, hvor den østeuropæiske arbejdskraft skilte sig ud fra den danske.
Trine Lund Thomsen er ph.d. og lektor i migrationsstudier ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i betydningen af østeuropæiske arbejdere for det danske arbejdsmarked. Hun kan godt genkende billedet af eksempelvis polakker, der er villige til at arbejde på mere fleksible betingelser:
»Typisk kan det være jobs, som ikke er af permanent karakter, enten sæsonarbejde eller en kontrakt på en byggeopgave. Der ligger jo den her fleksibilitet, hvor man som arbejdsgiver ikke er forpligtet overfor arbejdstageren, hvis der ikke er mere arbejde, efter en arbejdsopgave er blevet fuldført«, siger Trine Lund Thomsen, og fortsætter:
»Der er en tendens til, at den udenlandske arbejdskraft er ringere stillet, end den danske. Og på det element kan de danske arbejdstagere godt opleve, at de bliver nødt til at konkurrere.«
Arbejdsgiverne konkurrerer
Men hun understreger, at det ikke er østeuropæerne, der konkurrerer på arbejdsvilkår:
»Det er jo ikke arbejdstagere, der sætter arbejdsvilkårene, hverken de udenlandske eller de danske. Det er nogle andre. Ikke mindst arbejdsgiverne, som er dem, der konkurrerer på det parameter.«
Især de arbejdstagere, der er i Danmark i kort tid og ikke taler sproget, kan opleve et pres:
»Jeg vil ikke nødvendigvis sige, at de bliver udnyttet, men de er i hvert fald en mere sårbar gruppe. De har svært ved at navigere i det danske system, og de har svært ved at få de nødvendige oplysninger, og måske også selv at give udtryk for, hvad de vil. Og som en polsk arbejdstager sagde, så vidste han jo godt, at hvis han ikke gjorde det, så stod der en litauer og tog jobbet«.
Krav om fleksibilitet
Trine Lund Thomsen har tidligere undersøgt, hvordan østeuropæiske arbejdstagere før krisen blev fremstillet i offentligheden som en ressource, imens deres fleksibilitet og arbejdsvillighed nu snarere fremstår som en trussel.
»Det er meget vigtigt, at man husker på, at kravet om mere fleksibilitet og arbejdsvillighed ikke kun er en udvikling indenfor udenlandsk eller lavtuddannet arbejdskraft. Det er en generel udvikling i samfundet, også blandt højtuddannede, hvor stillinger bliver mindre og mindre permanente i deres karakter, så man nemmere kan komme af med sine arbejdstagere igen«.
Gavner økonomien
Selvom de østeuropæiske arbejdstagere presser udvalgte sektorer, tyder flere undersøgelser på, at de overordnet set gavner den danske økonomi. Finansministeriets beregninger viser, at østeuropæere bidrager med flere skatteindtægter, end de koster i velfærdsydelser.
Alligevel svarede 49 procent af danskerne, at de var enige eller delvist enige i, at indvandring fra Østeuropa svækker den danske økonomi, da europæiske universiteter og organisationer i foråret gennemførte undersøgelsen EUvox 2014.
Nikolaj Malchow-Møller er ph.d. i økonomi og professor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og har forsket i EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked. Han understreger, at det samme fænomen kan opleves meget forskelligt alt efter hvilke sko, man står i:
»Hvis der for eksempel kommer en masse tømrere ind fra Polen, så bliver det jo billigere at købe tømrerydelser, det bliver billigere at få bygget en carport, at få lagt nyt gulv eller tag på, og det kommer altså en masse forbrugere til gavn. Det kan igen give øget omsætning, øget efterspørgsel andre steder og måske også øgede skatteindtægter. Men de danske tømrere vil opleve det som øget konkurrence, måske lavere lønninger og måske også øget arbejdsløshed blandt danske tømrere, så de vil opleve en negativ fordelingseffekt«.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1279 1. januar 2015. Magasinet kan læses i sin helhed via dette link.
