TEMA OM BOSNIEN | To årtier efter krigen i Bosnien sluttede oplever Europa endnu en gang en blodig krig i egen baghave og en flygtningekrise, der ryster kontinentet og vækker minder om 90’erne på Balkan. I disse måneder er det 20 år siden, at Dayton-aftalen blev forhandlet og underskrevet – og stoppede masseudryddelserne og de værste flygtningestrømme. I dette tema undersøger vi, hvad Dayton-aftalen har betydet for Bosnien og for Europa.

LÆS TEMA PÅ DIN SKÆRM

HENT TEMA SOM PDF

HØR PODCAST AF EUTROPOLIS

Efter næsten fire års borgerkrig i Bosnien-Hercegovina trådte det internationale samfund endelig i karakter. I november 1995 samledes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident på en flybase ved byen Dayton i den amerikanske stat Ohio. Langt væk fra krigen og dens presse, propaganda og generaler. Her forhandlede de i ugevis om udformningen af en fredsaftale, der den dag i dag stadig definerer den bosniske forfatning.

14. december 1995 blev Dayton-aftalen formelt underskrevet i Paris. Aftalen var tænkt som et midlertidigt kompromis, men nu 20 år senere lurer de etniske konflikter stadig lige under overfladen. I dette tema genbesøger vi Balkan og navnlig Bosnien før, under og efter de forfærdelige scener, der udspillede sig midt i Europa for næsten et kvart århundrede siden.

Denne udgivelse er produceret af Magasinet Europa og Magasinet rØST i fællesskab. Temaet følger op på en konference arrangeret i november 2015 af Magasinet Europa og Magasinet rØST i samarbejde med SILBA og Balkangruppen.

Magasinet er støttet økonomisk af Europa-Nævnet

 

Af Redaktionerne på Magasinet rØST og Magasinet Europa