LITTERATUR | “…men i realiteten er jeg politisk alligevel”, siger Olga Tokarczuk, en af Polens største nulevende forfattere, i sit liveinterview den 19. august ved litteraturfestivalen Louisiana Literature 2016.
Den prisvindende skribent lægger stor vægt på, at en forfatters fornemste opgave er at finde nye og skæve fortællervinkler på historierne, sådan at læserne kan opleve en anden virkelighed end den, de er bekendt med i forvejen. Alligevel holder hun fast i, at hendes bøger er uskyldige.
Aktuel på dansk
Olga Tokarczuk er efterhånden et kendt navn i den europæiske litteratur, og flere af hendes bøger findes nu også på dansk – Magasinet rØST har tidligere anmeldt hendes bog Kør din plov over de dødes knogler.
Under litteraturfestivalen Louisiana Literature 2016 var aktuelle Tokarczuk en naturlig del af programmet på kunstmuséet i Humlebæk. Hendes roman Bieguni er for nyligt blevet oversat til dansk under titlen Rejsende og har høstet enorm begejstring og nobelpris-spådomme blandt anmeldere. Derudover er hendes nyeste roman, Księgi jakubowe (“Jakobs skrifter/bøger”), også et aktuelt emne, både i og udenfor intellektuelle kredse. Ud over at levere kritikerrost sprogligt og litterært indhold tager den 900 sider lange bog nemlig fat i et emne, der er lidt ømt for mange stolte polakker: De udstødte jødiske sekter i det tidligere Østpolen, nutidens Ukraine.
Uskyldig bog om dyster historie
“Da jeg blev tildelt en pris i Warsawa for bogen, blev jeg bedt om at sige tre sætninger om bogen. Hvor håbløs en opgave det end var – værket er på over 900 sider – bestemte jeg mig for at sige følgende: Bogen hjælper os polakker med at se den mørke side af Polens historie i øjnene; vi har været kolonister i det, der i dag er Ukraine. Den er et udtryk mod polsk antisemitisme og mod den polske feudalisme i 1700-tallet,” fortæller Olga Tokarczuk fra en lænestol på det lille podium i Louisianas park, hvor Peder Frederik Jensen er interviewer.
Historien om den jødiske sektleder Jakob Frank er omdrejningspunktet i det litterære værk, og med den ekskommunikerede og forfulgte østpolak som protagonist fik hun trådt flere i Polen over tæerne ved at belyse et upopulært emne.
“At være forfatter må være det mest ensomme hverv i verden. Jeg bruger flere år i ensomhed, når jeg skriver mine bøger. Med det samme de bliver publiceret, ændrer det sig voldsomt, og jeg bliver en offentlig person. Og i dette tilfælde også en politisk person,” siger Tokarczuk, som insisterer på, at det ikke var formålet.
“Bogen er helt uskyldig. Den er baseret på historiske fakta, man selv kan undersøge. Jeg har bare bragt et glemt emne frem i lyset,” slår hun fast.
Persona non grata i Polen
Tildelelsen af den prestigefyldte polske Nike-pris, International Bridge Price og europæisk berømmelse efter udgivelsen af Księgi jakubowe blev kombineret med at gøre Olga Tomarczuk til et offer for harme, polske nationalister, som mente, hun krænkede deres land og besudlede den polske historie. Dødstrusler og internethad rettet mod Tokarczuk kom fra et utal af polakker – der, i følge forfatteren selv, hverken havde læst bogen og formodentlig heller ikke var i stand til det.
I byen Nowa Ruda ønskede en gruppe patrioter, at Tokarczuk skulle fratages sin titel som æresborger, og senator Waldemar Bonkowski fra det nationalkonservative parti Prawo i Sprawiedliwosc støttede kravet, eftersom Olga Tokarczuks værk var en ‘direkte modsigelse af de generelle antagelser om Polens historie.’
“Det var helt uventet og meget ubehageligt pludseligt at stå i sådan en offerposition. Men jeg er forfatter, og jeg er fri til at fortælle historier. Hele formålet med at skrive er jo at præsentere en excentrisk og anderledes tilgang til virkeligheden end den gængse “mainstream”-vinkel, vi bliver fodret af med til daglig,” understreger hun, og lader sig, trods sortlistning i hjemlandet, ikke kue.
Udfordrer med konstellationer
Og det at finde anderledes, excentriske vinkler er bestemt noget, Olga Tokarczuk tager alvorligt. Rejsende, som er aktuel på dansk, er skrevet på en måde, hun selv kalder ‘konstellationsroman’ – et begreb, som akademikere og litteraturkendere også har taget til sig. Informations anmelder kalder den for en ‘intellektuelt krævende’ bog, og en af måderne, Tokarczuk udfordrer læserne på, er ved at præsentere en fortælling i staccato-udsnit, der tilsyneladende er usammenhængende.
“Vores tidsforståelse er ikke lineær. For et moderne menneske opleves verden ikke kronologisk, men på en mere problematisk og sammensat måde – en spiral, en cirkel, en proces, vi ikke forstår. Jeg behandler mine bøger som værende realistiske og prøver at gengive menneskernes perception og udtrykke oplevelserne i små fragmenter,” forklarer hun.
– Vi skaber selv mønstrene
Hendes udgangspunkt for denne måde at skrive på var billedet af en person, der sidder i sofaen og zapper mellem tv-kanalerne.
“De pludselige glimt af virkelighed, man skifter mellem, er hvordan, verden er i dag. I min bog præsenterer jeg noget, som i udgangspunktet ikke ser forbundet ud. Så er det læserens opgave at finde mønsteret og skabe noget stabilt. Vi må være aktive i vores forståelse, både i litteraturen og i livet,” siger Olga Tokarczuk, der i øvrigt også er uddannet klinisk psykolog fra universitetet i Warsawa.
Hun sammenligner det med at stå og kigge op på en stjernehimmel: De små, lysende prikker er tilfældigt fordelt på den mørke himmelbue. Alligevel er hjernen i stand til at se mønstre og sammenhænge, skabe figurer og myter ud fra himmellegemernes placering.
“Min bog skal være en opgave for læseren. Det er mit mål. Mine læsere er jo meget mere intelligente end mig, og det er op til dem at skabe mønstre, billeder og historier ud fra det kaotiske, jeg præsenterer for dem,” forklarer Olga Tokarczuk, forfatteren fra Polen, der udfordrer både intellekt, forståelse og historiefortolkning.
Julie Arnfred Bojesen er redaktør på rØST med ansvar for Kaukasus.
