DIPLOMATI | I maj dette år analyserede rØST Kroatiens modstand mod at åbne kapitel 23 og 24 i Serbiens EU-tiltrædelsesforhandlinger. Nu kommer en kort opdatering, for i slutningen af juni underskrev de to lande en fælles deklaration og mandag den 18. juli åbnede tiltrædelseskommissionen de to kapitler.
Som rØST rapporterede den 15. maj 2016 blokerede Kroatien i første omgang for Serbiens åbning af kapitel 23 og 24 om henholdsvis retsvæsen og menneskerettigheder, og retfærdighed, frihed og sikkerhed. Kravene til Serbien for Kroatiens stemme, var bedre behandling af den kroatiske minoritet i Serbien og en ændring af den serbiske lov om universel jurisdiktion på krigsforbrydelser begået under krigene i 1990’erne.
Siden da, har Storbritanniens folkeafstemning imod EU-medlemskab og statskupforsøget i Tyrkiet fulgt af Erdogan’s kontroversielle undtagelsestilstand, været fokus for både EU-institutionerne og mediebilledet omkring EU. Storbritannien bidrog også direkte til forsinkelse af Serbiens EU-medlemskab i juni, da landet af ’tekniske årsager relateret til Brexitten’ valgte ikke at stemme for åbningen af de to kapitler.
Den 20. juni mødtes Kroatiens præsident og Serbiens premierminister og underskrev en aftale om forbedrede bilaterale aftaler om beskyttelse af minoriteter, beskyttelse af menneskerettigheder, samt fælles respekt for hinandens jurisdiktioner og fælles bestræbelser i eftersøgning af personer, der fortsat er savnede efter krigene i 1990erne. Knapt en måned senere, mandag den 18. juli gav Kroatien sit samtykke i ministerrådet og Serbien åbnede kapitlerne i tiltrædelsesprocessen.
Aftale om fælles grænse
Artiklen i rØST den 15. maj argumenterede for, at den specifikke formulering af den kroatiske lov om ugyldigheden af visse retsakter og retsinstanser i det tidligere Jugoslavien og Serbien, indikerede, at Kroatiens virkelige bekymring over Serbiens lov om universal jurisdiktion handlede om judiciel kontrol som etablering af territorialkontrol. Denne analyse understøttes nu af den serbisk-kroatiske aftales punkt to, som omhandler etableringen af bilaterale grænsekommissioner med henblik på officielt at fastlægge den kroatisk-serbiske grænse.
Erklæringen fastslår også, at landene ingen territorialkrav har indenfor hinandens territorier og at skulle grænsekommissionerne fejle, henlægges spørgsmålet til en international domstol. Aftalen er endnu ikke tilgængelig for offentligheden i sin helhed.
Fortsat forsigtighed i relationen
Aftalen blev indgået af den kroatiske præsident, Kolinda Grabar-Kitarović, imens det kroatiske parlament opløstes før tid for at holde nyvalg i september, og den serbiske fungerende premierminister, Aleksandar Vučić, hvis parti vandt parlamentsvalget i maj, men som i juni endnu ikke havde dannet ny regering. Regeringsdannelsen blev udsat fire gange og var under pres fra både Moskva og Bruxelles i forhold til hvor euroskeptiske regeringspartnere Vučić skulle vælge.
På grund af aftaletidspunktet og de politiske omstændigheder i landende, er både Kroatien og Serbien fortsat påpasselige i relationen. Kroatien har således oprettet en taskforce til at holde øje med, om Serbien overholder aftalen, imens Vučić’ nysamlede regering er fokuseret på at fastholde kontakter til både Rusland, EU og USA. I denne uge modtog Serbien således den amerikanske vicepræsident Joe Biden, samtidigt med at den serbiske udenrigsminister fastslog, at Serbien ikke vil deltage i EU’s sanktioner mod Rusland.
Helga Molbæk-Steensig er rØST-redaktør med ansvar for Sydøsteuropa.
