DØDSFALD? | Usbekistans præsident Islam Karimov er i følge oppositionsmediet Fergananews og flere russiske medier mandag eftermiddag lokal tid afgået ved døden. Karimov, som har siddet ved magten i den tidligere Sovjetrepublik siden 1989, blev lørdag indlagt med en blodprop i hjernen. Informationen om hans bortgang er ikke bekræftet fra officiel side.

Hans datter, Lola Karimova-Tillajeva, skrev mandag formiddag i en opdatering på sine officielle Instagram og Facebook-konti, at Karimov lørdag morgen lokal tid blev syg, og i al hast bragt til behandling på hospitalet, hvor han modtager intensivbehandling. En pressemeddelselse på præsidentens hjemmeside fra 28. august bekræfter at Karimov er blevet indlagt.

Karimov er, sammen med Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev, den længst siddende leder i postsovjetisk Centralasien. Begge præsidenter har de været ved roret i deres respektive lande siden 1989, og bestred inden da høje poster indenfor Sovjetunionens kommunistparti. Præsident Islam Karimov har været udsat for hård kritik for brud på menneskerettighederne og politisk forfølgelse, som har medført, at der i dag må ikke findes nogen reel opposition til regimet.

Mulige efterfølgere

Spørgsmålet er, hvad der skal ske nu. Usbekisk politik er kendetegnet ved at være hermetisk tillukket, og selv politiske specialister, der arbejder med usbekiske forhold, ved ofte ikke hvem der reelt trækker i trådende i regimets magtcentrum. Karimovs yngste datter, den excentriske Gulnara “Gulja” Karimova, var oprindeligt udset til at efterfølge sin far. Gulja røg dog ud af rampelyset efter en meget omdiskuteret korruptionsskandale indenfor telekommunikation, som trak tråde helt til Sverige. Siden 2014 har Gulya været i husarrest, og er efter sigende også faldet i unåde indenfor familien. Karimovs anden datter Lola udtalte sidste år, at hun ikke er interesseret i at gå ind i politik. Da Karimov kun har to døtre, ser familiedynastiet således ud til at være brudt. Hvis rygterne om Karimovs bortgang er sande, vil Usbekistan derfor stå overfor en uvis politisk fremtid.

Bruce Pannier, redaktør og centralasienekspert ved Radio Free Europe/Radio Liberty, mener, at Nigmatulla Juldasjev på den korte bane vil spille en central rolle. Som formand for parlamentets overhus skal han ifølge forfatningen overtage præsidentembedet de kommende tre måneder. Pannier tilføjer dog, at listen over reelle kronprinser kun omfatter tre personer: Den nuværende premierminister Sjavkat Mirzijajev, som har siddet på posten siden 2003, finansminister Rustam Azimov, som har været medlem af regeringen siden 1998, og chefen for SNB (efterfølgeren til det sovjetiske KGB, red.), Rustam Inojatov, som har siddet på posten siden 1995. Alle er de en del af inderkredsen omkring Karimov.

Ubekræftede rygter og forvirring

Der er kun ringe udsigt til en folkelig opstand i det lukkede land. Opposition, journalister og muslimske ledere har været forfulgt i en længere årrække, og der er i dag forsvindende lille – hvis overhoved nogen – organiseret modstand mod regimet. Selvom lokalbefolkningen er utilfreds med situationen er det usandsynligt, at folk vil indtage gaderne. Hertil er frygten for repressalier for stor. Ifølge kilder er kontrollen med Usbekistans grænser således blevet skærpet, og overgangene til Kasakhstan er delvist lukket – usbekere bliver ikke lukket ud, og udlændinge bliver ikke lukket ind.

Sent mandag aften var der stor aktivitet på Twitter, hvor centralasieneksperter og journalister forsøgte at få klarhed over sagens udvikling. Flere russiske medier og et usbekisk oppositionsmedie rapporterede på den ene side om præsidentens død uden at citere en officiel kilde, mens andre ubekræftede kilder skrev, at Karimov stadig er i live og at hans tilstand er stabil. Russiske statsmedier rapporterer, at der ikke foreligger nogen officiel bekræftelse af præsidentens død, ligesom ubekræftede “kilder tæt ved Karimov” udtaler, at præsidentens tilstand er stabil.

Alene det at regimet rapporterer om Karimovs sygdom tyder dog på, at nogen i regimets inderkreds – præsidentens familie eller hans potentielle efterfølger – forsøger at vinde tid. De modsatrettede rygter indikerer, at der er ved at opstå kaos omkring magtovertagelsen efter Karimov, skulle han være død eller ude af stand til i længere tid at lede landet. Spørgsmålet er så om vi vil se en fredelig magtovertagelse eller et hårdhændet coup d’etat. Som ved Gurbanguly Berdimukhamedov magtovertagelse i Turkmenistan efter præsident Saparmurat Nijazovs død i 2006, tyder meget i øjeblikket på, at vi vil se en fredelig. Som i Turkmenistan vil et lederskifte i Usbekistan dog næppe føre til et fri politisk klima. 

Vi kan nu kun vente og se. Hvis præsident Karimov er afgået ved døden, vil vi muligvis se nogle voldsomme ændringer i det lukkede centralasiatiske land.

Af: Mia Tarp Hansen, skribent i rØST og Centralasienkender.