Finland og Hollands veto mod Rumænien og Bulgariens optagelse i Schengen-samarbejdet skyldes interne populistiske overvejelser. Desværre bliver det nok ikke sidste gang Vesteuropa tager Østeuropa som gidsel for at få point på den nationale bane, mener Zeb Meier Watz fra det Radikale Venstre.
Torsdag d. 22. september nedlagde Holland og Finland veto mod, at Rumænien og Bulgarien kunne indtræde i Schengen, meget modstridende med, at de to lande, der vurderes at leve op til kriterierne, ellers havde fået stillet til udsigt i april, at de ville blive optaget.
Rumænien og Bulgarien har siden de blev medlem af EU i 2007 arbejdet stabilt og målrettet hen imod de krav, der blev stillet for også at træde ind i Schengen. Her har som bekendt mange kriterier man som kandidatland skal leve op til, og døren står således ikke på vid gab. Medlemslandene bør derfor være at betragte som værende medlem på lige fod, da man ikke lukker et nyt medlemsland ind før det bliver vurderet klar til det.
I løbet af 2000erne op til 2007-udvidelsen af EU foretog Rumænien og Bulgarien store samfundsmæssige reformer for at ryste det vedvarende østblokstempel af sig, og for at kunne indtræde i EU. Dog fulgte efter indtrædelse i EU en monitorering af de to lande med hensyn til korruption i landene, og for at fortsætte reformvejen.
Populistisk dagsorden
For at kunne indtræde i Schengen, det grænseløse EU, og dermed give sine borgere friere rammer for at kunne færdes imellem medlemslandene, stilles der også en række klare krav. Heller ikke her lukkes lande ind der ikke er klar.
Det pudsige er nu, at selv om Rumænien og Bulgarien begge blev vurderet til at leve op til kravene for Schengen, stadig blev nægtet indtrædelse af Holland og Finland selv om alle andre var klar til at lade dem træde ind.
Uden at dvæle for meget ved Hollands og Finlands hjemlige politiske landskab, så bør det bemærkes, at der blandt andet i disse to lande er meningsdannere med populistiske dagsordener, der sætter sig præg på det politiske landskab ved blandt andet at agiterer med kritiske syn på Østeuropa. Argumenterne for at bruge veto mod at de to lande kunne indtræde gik på korruption, og ignorerede således realiteterne af at de to lande opfyldte betingelserne.
Den Hollandske minister, Gerd Leers, argumenterede også med at Rumænien og Bulgarien var blevet optaget i EU alt for tidligt, og så dermed helt bort fra den lange optagelsesproces det er at blive medlem. Godt nok er Rumænien og Bulgarien stadig under monitorering og arbejder stadig med at gøre op med korruption, lige som det forventes af EU, og selv om der nok i denne proces kan være store knaster så er de to lande medlemmer af EU og levede op til kravene den gang og levede op til kravene for at indtræde i Schengen. Det er derfor en noget underlig situation at stå i, at man her har at gøre med to lande der er kommet langt og som opfylder kravene, men som stadig bliver nægtet adgang.
Skyder skylden på Østeuropa
Det var da også et trist polsk EU-formandskab, der udtalte sig ved den polske indenrigsminister, Jerzy Miller. Her kunne man forstå, at hans holdning var, at for at kunne stole på hinanden gensidigt så forudsatte det, at man også kunne regne med at aftaler blev overholdt. Her med henvisning til at Rumænien og Bulgarien ved gennemsyn i april fik stillet til udsigt, at de kunne indtræde i Schengen da de fuldt og helt levede op til kravene.
De to håbefulde lande som forventede, som lovet, at de nu kunne træde ind i Schengen hæftede sig naturligvis også ved denne behandling. Den romanske indenrigsminister, Traian Igas, gav udtryk for sin skuffelse og understregede det uhørte i at reglerne sådan kunne ændre sig undervejs.
Desværre bliver denne håndtering af de østeuropæiske lande nok næppe en ene historie. Efterhånden som flere af landene i Østeuropa og på Balkan begynder at kunne leve mere og mere op til kravene for EU-medlemskab, indtrædelse i Schengen, Euro-zonen, etc., vil vi nok desværre se flere af denne type hændelser.
Der er en stigende tendens i Vesteuropa til at skyde skylden for diverse dårligdomme, og skrantede økonomi, mod øst. Hvilket sikkert giver point på kort sigt på den hjemlige nationale bane, men desværre ikke forholder sig til om der leves op til kriterierne eller at man burde holde sig for god til populisme. Eksempelvis kender vi det i den hjemlige debat, hvor der ofte bliver henvist til østeuropæiske hjemmerøvere på trods af at langt størstedelen af de ganske få hjemmerøverier, der finder sted ikke bliver begået af østeuropæere. På lignende vis er denne diskurs blevet adopteret blandt mange meningsdannere rundt om i Europa, og den bliver nu fulgt op af en urimelig behandling af de østeuropæiske lande.
Forståelig skuffelse
Naturligvis må vi kunne forvente, at disse lande, hvis de vil være medlem og deltage, gør noget ved korruption og i det hele taget foretager samfundsmæssige reformer, inden de træder ind i EU, Euro-zonen, Schengen, etc. Men sådanne krav og kriterier er der allerede, og når nye lande øst som vest opfylder disse krav og kriterier bør de også bydes indenfor som lovet frem for at man ændrer spillereglerne, og i det lys er skuffelsen i Rumænien, Bulgarien og ved det polske formandskab fuldt forståeligt.
Man bør dog også hæfte sig ved det generelt positive i den udvikling de to lande har gennemgået op til og efter EU-medlemskabet, og man bør også være opmærksom på de mange lande, der støttede Rumæniens og Bulgariens indtræden i Schengen. I det perspektiv kan man være sikker på at dette hollandske og finske veto blot er et bump på vejen, og at Schengen nok skal blive udvidet. Det er blot et spørgsmål om, at Rumænien og Bulgarien fortsætter den positive udvikling, og at det understreges over for Holland og Finland at man må overholde de løfter der gives.
Læs også Britta Thomsens kommentar: Schengen-veto er indenrigspolitik.
