At Holland og Finland modsatte sig Schengen-udvidelsen med Bulgarien og Rumænien i sidste uge er et uacceptabelt træk imod en af grundpillerne i EU-samarbejdet: Den frie bevægelighed. Det mener Britta Thomsen (S), der er medlem af Europa-Parlamentet.
Sidst Danmark havde formandskabet for EU, tilbage i foråret 2002, var Unionen præget af en spirende optimisme og troen på et samlet Europa. Når Danmark om få måneder skal sidde for bordenden igen, er den stærke fremtidstro byttet ud med pessimisme og nationale forbehold. Det ses både i den verserende debat om euroens fremtid og grænserne for solidariteten med grækerne og deres økonomiske rod. Desværre ses det også tydeligt, når det gælder grundpillen i EU-samarbejdet – den fri bevægelighed.
Opfylder tekniske krav
Holland og Finland har – ganske usædvanligt – blokeret for, at Bulgarien og Rumænien kan blive en del af Schengen-samarbejdet. Dette på trods af at EU-kommissionens egen arbejdsgruppe har vurderet, at de to nyeste EU-medlemslande opfylder de tekniske krav, der er til indtræden i Schengen.
Forhistorien til det hollandske og finske “nej tak” til Schengen-udvidelsen er, at også Tyskland og Frankrig har været meget skeptiske overfor de to østlandes indtræden. Men i ministerrådet blev der strikket et kompromis sammen, hvor Bulgarien og Rumæniens sø- og luftgrænser i første omgang bliver åbnet for Schengen, mens landegrænserne først åbnes ved en senere lejlighed. Dette kompromis viste sig så bare at være uspiseligt for Holland og Finland.
Højreradikal dåd
At det er Holland og Finland, der nedlægger veto, er ikke tilfældigt. Begge lande har store højreradikale og EU-kritiske partier med stor indflydelse. I Finland gælder det partiet de Sande Finner og i Holland Geert Wilders Frihedsparti. Argumenterne for vetoet har fra både den hollandske og finske regering kredset omkring, at de nye EU-lande ikke har gjort nok for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet.
Og selvom både Rumænien og Bulgarien har store problemer på disse områder, så er den argumentation et rent skalkeskjul for en indenrigspolitik dagsorden. For organiseret kriminalitet og korruption har meget lidt med Schengen at gøre.
Korruption er ingen grund
Den organiserede kriminalitet bliver ikke stoppet af paskontrollen mellem eksempelvis Bulgarien og Schengen i dag. Kriminaliteten får vi bedst bekæmpet ved, at vi arbejder endnu tættere sammen på kryds og tværs af grænserne. Det er rigtigt, at korruption desværre er alt for udbredt i Rumænien og Bulgarien, men igen er det vigtigt, at vi holder fast i, at det ikke skal begrænse de borgere, der lever i disse lande. Vi ekskluderer jo heller ikke Italien fra Schengen, fordi de har problemer med korruption!
Rumænien og Bulgarien lever op til de tekniske kriterier, og derfor skal de selvfølgelig lukkes ind i Schengen. Når EU-samarbejdets grundpille er ude i et veritabelt stormvejr som det, vi oplever nu, så er der i den grad behov for, at vi står fast på vores værdier. Værdier om at alle EU-borgere skal have samme rettigheder, og at den fri bevægelighed skal gælde hvad enten du bor i København eller i Sofia. Derfor håber jeg også, at Finland og Holland inden længe vil besinde sig og lade uret blive ret.
