Grækenland oplever i øjeblikket voldsomme problemer med illegal indvandring: I 2009 – såvel som i 2010 – krydsede mere end 126.000 illegale indvandrere grænserne til Grækenland. Således talte Grækenland i 1. kvartal af 2010 for 82 % af alle anholdelser af illegale indvandrere ved EU’s eksterne grænser.
Den ulovlige indvandring kommer fra både Østeuropa, nabolande på Balkan, såvel som fra både Afrika, Mellem- og Fjernøsten. I de seneste år er de primære lande Pakistan, Bangladesh, Afghanistan, Irak og Georgien. Udover alvorlige problemer med den uregelmæssige grænsepassage, er et stort problem de såkaldte “over-stayers”, hvilket betyder udlændinge, der har haft en midlertidig arbejdstilladelse eller opholdstilladelse i Grækenland, men som af en eller anden grund ikke er taget tilbage.
Det græske ”asylkollaps”
Som en konsekvens af det massive migrationspres er der blevet skabt en ophobning på 46,000 asylsager i det græske asylsystem, hvilket naturligvis lægger et stort pres på de græske myndigheder og på det græske samfund i almindelighed. Det græske asylsystem er slet ikke gearet til at tage sig af det omfattende problem: Der er ingen screeningcentre ved indgangen til Grækenland, ligesom der er meget begrænsede indkvarteringsmuligheder til de uregelmæssige indvandrere og asylansøgere.
Resultatet bliver, at illegale indvandrere ved ankomsten blot får et stempel, hvorefter de tager til en af Grækenlands større byer. Her forsøger de at finde arbejde, tigger om penge, sælger tingel-tangel af plastik, lever på gaden eller lever af privat velgørenhed. Reelt set er der altså hverken ordentlig mulighed for modtagelse, ophold, sagsbehandling eller hjemsendelse, hvilket har skabt dét, som medierne kalder et ”asylkollaps”.
Græsk asylkrise som et europæisk problem
Nogle af disse irregulære indvandrere og asylansøgere bliver taget af politiet, nogle bliver tilbageholdt i lejre under kummerlige forhold og andre igen søger at komme til andre europæiske lande – normalt med det resultat, at de er sendes tilbage til Grækenland på grund af Dublin II samarbejdet i EU.
Sidstnævnte har på det nærmeste skabt politisk krisestemning blandt medlemslandene i EU og mange lande er på grund af den græske behandling af indvandrerne holdt op med at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. Det drejer sig for eksempel om mangel på boliger, sundhedspleje, mad/drikke, rapportering om flere tilfælde af vold, ydmygelser, voldtægter samt den juridisk helt utilstrækkelige håndtering af asyl- og hjemsendelsessager.
At den græske asyl-krise er et europæisk problem, har manifesteret sig tydeligt ved det faktum, at de græske myndigheder og politikere gentagne gange har bedt – endda krævet – at EU tager sin del af byrden. Et ønske der også delvist er blevet støttet af de mange afgørelser af nationale domstole i EU-landene, afgørelser fra Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder, debatterne i alle de nationale parlamentet samt debatten i europæiske fora.
Malmströms besøg i Grækenland og hjælp fra Europa
Kommissær for indre anliggender Cecilia Malmström besøgte Grækenland for at få et førstehåndsindtryk indtryk af betingelserne. Hun udtrykte stor bekymring over modtagelsen af irregulære indvandrere og asylansøgere i Grækenland, som hun mente var dybt utilfredsstillende. Det var dog ikke kun en irettesættelse af grækerne. Hun forsikrede dem også, at europæisk bistand og hjælp er på vej til Grækenland i forhold til at afhjælpe problemet med det store migrationspres.
Det forventes, at EU-Kommissionen, og senere formentlig det europæiske asylkontor (EASO), vil spille en koordinerende rolle for at facilitere, at EU’s øvrige medlemsstater bidrager i forhold til at hjælpe Grækenland.
Asylkrisehåndtering
– Og EU har travlt. Fordi mens det græske asylsystem allerede er kollapset, er det generelle politiske system i Grækenland kommet under stort pres. Det massive pres fra ulovlig indvandring er en tikkende politisk bombe (især den økonomiske krise taget i betragtning) og har allerede gjort nogle områder i især Athen og omegn til rene Laredo-lande med fattigdom, hjemløshed, tiggeri og kriminalitet.
Og i kølvandet på dette er fulgt en bølge af ultra-nationalisme, racisme og politisk motiveret vold, som igen sætter pres på den generelle retstilstand og det politiske system i almindelighed. Det ved de græske politikere godt, og derfor er et nyt asylsystem og beskyttelse af Grækenlands grænser også en af de socialdemokratiske regerings topprioriteter.
Grænsehegn ved Evros
Grækernes nyeste påfund for at afhjælpe immigrationspresset, et 12,5 kilometer langt hegn ved grænsen til Tyrkiet, som de seneste år har været den mest brugte grænseovergang, vækker imidlertid vakt harme i europæisk sammenhæng.
Fra europæisk side vil man nemlig langt hellere arbejde på, at afhjælpe det faktum, at Tyrkiet grundet det dårlige forhold til Grækenland overordnet set lukker øjnene for indvandringen fra øst. Grækerne mangler i det hele taget – modsat den seneste udvikling i både Spanien og Italien – ordentlige velfungerende tilbagesendelsesaftaler med mellem- og oprindelseslande.
Europas Akilleshæl
Om det bliver Europa eller Grækenland, der kommer til at tage slæbet, om det bliver hegn eller hjemsendelsesaftaler, der bliver løsningen, og om det lykkes i et politisk og økonomisk skrøbeligt Grækenland at implementere et nyt asylsystem og bremse immigrationspresset vil tiden vise.
Et er i hvert fald sikkert. I EU er man efter det græske asylsystems kollaps blevet bevidste om, at Grækenland er Europas Akilleshæl – også på andre områder end økonomi.
Liv Holm Andersen bor i Grækenland og arbejder som praktikant på den danske ambassade i Athen.
