RUSLAND | Lørdag den 23. januar trodsede tusindvis af russiske demonstranter forsamlingsforbud og minusgrader, da de gik på gaden i protest mod fængslingen af Aleksej Navalnyj, korruption og hvad der anses som Putins magtvælde. Men prisen for at protestere er høj i Rusland.

Aleksej Navalnyj blev som bekendt anholdt ved sin hjemkomst til Moskva søndag den 17. januar. ”Jeg er ikke bange”, udtalte oppositionspolitikeren stoisk, kort før han blev ført bort af politiet, som ventede på ham i lufthavnen. Frygten, eller snarere viljen til at trodse den, er i virkeligheden et centralt tema for de begivenheder, der udspillede sig i Rusland i weekenden.

Dagen efter ankomsten og anholdelsen i Moskva, mandag den 18. januar, blev der på Navalnyjs YouTube-kanal offentliggjort en video, hvori han opfordrede sine støtter til at protestere i tilfælde af, at han skulle blive anholdt. Hans budskab var klart:

”Frygt ikke – gå på gaden!”

Voldsomme sammenstød og rekordantal anholdelser

Lørdag blev det tydeligt, at Navalnyjs budskab vandt genklang hos hans tilhængere landet over. Ifølge Reutersog flere uafhængige medier deltog omkring 40.000 mennesker i protesterne i Moskva, som udsprang fra den Pusjkin-pladsen i centrum af byen. Andre medier melder om et betydeligt lavere antal på 20.000 mennesker. I begge tilfælde er det dog langt flere, end de 5000 demonstranter som blev rapporteret af de moskovitiske myndigheder.

Lørdag aften var der stadig demonstranter samlet ved området omkring Matrosskaja Tishjina fængslet, hvor Aleksej Navalnyj er fængslet. Ifølge det uafhængige netmedie Meduza, tyede politiet fortsat til vold for at sprede de resterende demonstranter, hvilket resulterede i yderligere sammenstød og anholdelser.

Sent lørdag aften meldte OVD-info, en uafhængig organisation, som fører tilsyn med anholdelser ved masseprotester, om mere end 3000 anholdelser landet over i forbindelse med protesterne. Ud af det rekordstore antal anholdelser, blev knap halvdelen foretaget i Moskva og godt 500 i Sankt Petersborg. Det betyder dog langt fra, at protesterne var forbeholdt de to byer. Ifølge OVD-info fordelte protesterne sig over i alt 111 russiske byer.

Om det var fraværet af frygt eller modet til at trodse den, som fik tusindvis af russerne på gaderne, kan vi kun gisne om. Men efter lørdagens begivenheder, er ét blevet slået fast: Der var rigelig grund til at frygte et sammenstød med de kampklædte OMON-betjente. På de sociale medier, heriblandt Twitter, florerer adskillige billeder og videoer, som dokumenterer politiets unødigt hårdhændede behandling af demonstranterne. I en video, publiceret af en Twitter-bruger, kan man blandt andet se en kvinde blive sparket i maven, da hun henvender sig til politiet. Ifølge myndighederne blev også 40 betjente sårede under protesterne.

Brud på fundamentale demokratiske rettigheder

Forud for protesterne kritiserede Hugh Williamson, programleder for Europa og Centralasien i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, de russiske myndigheder for at overtræde fundamentale demokratiske rettigheder.

”I det forløbne år har de russiske myndigheder effektivt forbudt al fredelig protest fra den politiske opposition og retsforfulgt enhver, som har nægtet at lade sig indordne. Folk har ret til fredeligt at protestere imod uretfærdigheder ved at bruge deres ytringsfrihed og forsamlingsret, og myndighederne har pligt til at tillade dem at gøre dette i sikkerhed, også i Navalnyjs tilfælde.”

Forud for protesterne annoncerede de moskovitiske myndigheder, at de ville nægte enhver anmodning om forsamling fra Navalnyjs støtter på baggrund af et midlertidigt forbud mod forsamlinger. Dette forbud har eksisteret siden november 2020. Det er, ifølge myndighederne, et tiltag, som skal forhindre spredningen af coronavirus. Myndigheder flere steder i landet er kommet med lignende udmeldelser og begrunder dem med coronarestriktioner. Ifølge Navalnyjs team i Moskva, opgav arrangørerne på forhånd at søge om godkendelse til forsamling, da de vidste, at en sådan anmodning med sikkerhed ville blive afvist.

På sociale medier opfordrede aktivister til deltagelse i protesterne den 23. januar. Det fik de russiske myndigheders medie-vagthund, Roskomnadzor til at true forskellige sociale medieplatforme herunder TikTok, Instagram og VKontanke, med bøder, såfremt de ikke fjernede de pågældende opslag.

Trods myndighederne forsøg på at begrænse borgernes muligheder for at vise deres utilfredshed, var lørdagens landsdækkende protester de mest omfangsrige i Rusland i flere år. Det samme var også antallet af anholdelser. Lørdagens begivenheder kan vise sig få store personlige konsekvenser for mange af demonstranterne.

International fordømmelse

Narrativet om udenlandsk indblanding er efterhånden et obligatorisk element efter systemkritiske protester i Rusland. Denne gang er ingen undtagelse. Efter lørdagens begivenheder har Kreml anklaget de amerikanske myndigheder for indblanding i Ruslands nationale anliggender. Anklagen kommer som en reaktion på et opslag på den amerikanske ambassades hjemmeside. Før protesterne gik i gang, blev der på hjemmesiden offentliggjort en sikkerhedsmeddelelse, hvori amerikanske statsborgere i Rusland blev advaret om de potentielle uroligheder.

”Amerikanske borgeres sikkerhed og velfærd i Rusland er vores højeste prioritet”, udtalte en ambassademedarbejder. “Amerikanske ambassader og konsulater rundt om i verden udsender regelmæssigt sikkerhedsmeddelelser til vores borgere. Dette er en almindelig rutinemæssig praksis for mange landes diplomatiske missioner.”

Kort før protesternes start offentliggjorde den amerikanske ambassade dog også en erklæring, der lød som følger: “USA støtter alle folks ret til fredelig protest og ytringsfrihed. De russiske myndigheder undertrykker disse rettigheder.” I en officiel udmelding fra Biden-administrationen opfordres der endvidere til Navalnyjs øjeblikkelige løsladelse. I samme udmelding forlyder det, at USA vil ”stå skulder-mod-skulder med sine allierede i kampen for beskyttelsen af menneskerettigheder”. Om det er til oppositionens fordel, at USA melder sig på banen som allieret, kan diskuteres.

Andre vestlige nationer stemmer i og kritiserer de russiske myndigheders anholdelse af Navalnyj, samt politiets hårdhændede behandling af demonstranterne. Også i Danmark.

På Twitter kalder Jeppe Kofod, Danmarks udenrigsminister, anholdelsen af Navalnyj og den hårdhændende behandling af anti-korruptionsdemonstranterne for “dybt bekymrende”. “Fredelige demonstranter ikke skal kriminaliseres, men løslades. Retten til fredelig forsamling og ytringsfriheden skal respekteres.” Han tilføjer, at Danmark er parat til at overveje EU-sanktioner mod Rusland.