BOSNIEN | Udviklingen af vandkraftværker i Bosnien-Hercegovina får miljøorganisationer til at råbe op om truslen mod landets floder. Lokale bosniere blokerer flere steder adgangsveje til kraftværkerne i et forsøg på at redde deres floder.

Debatten raser på det vestlige Balkan over de ca. 500 planlagte vandkraftværker i Bosnien-Hercegovina.

Flere miljøorganisationer alarmerer om projektets konsekvenser for landets naturlige flora og fauna. De raser over, at vandkraftværkerne visse steder vil dræne dele af floderne.

Sker det, vil det ifølge kritikere forstyrre det økosystem, som fugle og fisk opretholder.

Lokale blokerer adgang for arbejdere

I turistbyen Jajce risler floden Pliva gennem byen, og her er lokale indbyggere bekymrede for et nærliggende vandkraftværk, som regeringen ønsker bygget:

»Floden er et spørgsmål om liv og død for den lokale livsstil. Fire tusind mennesker er afhængige af flodvandet for at leve i et landdistriktssamfund som vores,« siger den lokale folkeskolelærer Amela Kavazbasic.

Amela og hendes kollegaer har nedlagt arbejdet de seneste to uger. Hun har i stedet mobiliseret sig med hundredvis af andre modstandere. Da maskinerne ankom til landsbyen, blokerede de adgangsvejene til det lokale byggeprojekt:

»Kampen fortsætter, og vi vil fortsætte med at kæmpe mod dette jugoslaviske vanvidsprojekt – også selvom vi er nødt til at dø for vores flod,« siger Amela Kavazbasic.

I Jajce er de lokale indbyggere især nervøs for projektets konsekvens for fiskebestanden. Det lokale vandkraftværk vil lede flodvandet ind i rør, hvilket gør det umuligt for fiskene at bevæge sig opstrøms.

Utilfredse indbyggere i Jajce arrangerer kayak-race på de dele af floden Pliva, som de frygter vandkraftværkene vil udtørre (Foto: Amela Kavazbasic)
Planlagte vandkraftværker var Titos idé

Flere af de planlagte vandkraftværker er en del af et komplekst og gammelt jugoslavisk projekt kaldet ‘GornjiHorizonti’ (Upper Horizons) fra 1950. Det er begge regeringer i Bosnien

Hercegovina, der er opdelt i to enheder – Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska – som nu ønsker projektet iværksat.

Hvor Tito så et økonomisk potentiale i at bruge landets brusende floder til elproduktion, har regeringerne og investorer at andre intentioner med projektet. Ifølge dem vil vandkraftværkerne give et mere bæredygtigt alternativ til elproduktionen end landets omfattende kulproduktion.

Grønne intentioner eller økonomiske gevinster?

Kritikere sår dog tvivl om regeringernes intentioner. De påpeger, at denne type elproduktion medfører markante økonomiske fordele for meget få individer og ikke for lokalbefolkningen eller naturen.

Tilbage i Jajce giver Amela Kavazbasic ikke meget for regeringernes forklaringer:

»De to regeringer præsenterer projektet, som var de guds gave til naturen. Men i praksis fører det til ødelæggelser afnaturlige floder og penge ned i lommen på de, hvis lommer allerede er godt fyldt op,« siger hun, og påpeger, at etandet, større vandkraftværk risikerer at udrydde Hutovo Blato, der er et af de rigeste vådområder i Europe oghjemsted for mere end 240 typer trækfugle.

Bosnien-Hercegovina har enorme vandressourcer i dets bjergrige landskab. Ifølge flere miljøorganisationer besidder landet Europas mest unikke og uerstattelige natur.

I flere byer har lokalbefolkningen afskærmet maskinarbejdere fra adgang til vandkraftværkerne. Her er det indbyggere i byen Kruščica, som har belejret en af vejene (Foto: Nestor Ruíz).