BYHISTORIE | Ikke langt fra Skt. Petersborgs historiske centrum, ved Okhtaflodens udmunding i Nevafloden, ligger Okhtanæsset. Næsset er en velbevaret tidslomme, og arkæologiske fund på stedet kan dateres tilbage til den yngre stenalder. Et Gazprom-finansieret byggeprojekt truer nu stedet.

I marts 2020 løftede Gazproms datterselskab Gazprom Neft igen sløret for omfattende byggeplaner på Okhtanæsset. Dele af området har siden 2001 haft status som historisk og kulturelt mindesmærke, og ifølge selskabet vil byggeriet ikke foregå på de statsbeskyttede områder. Alligevel frygter aktivister, at byggeprojektet vil få konsekvenser for bevaringen af de arkæologiske fund på næsset.

Det er ikke første gang, at Gazproms entreprenørisme truer Okhtanæsset. I 2000erne købte Gazprom Neft grunden med den hensigt at bygge selskabets nye, imponerende hovedkvarter – en skyskraber, hvis design var inspireret af flammen i olie- og gasgigantens logo.

Byggeplanerne resulterede dog i massive lokale protester, da flere mente, at skyskraberen ville ødelægge byens unikke udtryk. Skt. Petersborgs historiske centrum har siden 1991 været på UNESCOs Verdensarvsliste, og på baggrund af byggeriplanerne blev byens historiske skyline optaget på organisationens liste over de 100 mest truede verdensarvssteder.

Efter pres fra lokale borgerbevægelser, internationale organisationer og lokale kulturinstitutioner blev byggeriet flyttet til Lakhta, en bydel i udkanten af Skt. Petersborg. I 2018 stod Lakhta-Centret færdigt og er med sine 462 meter Europas højeste skyskraber. De aktuelle byggeplaner på Okhtanæsset omfatter ikke en skyskraber, men en lavere arkitektonisk struktur.

Næssets historie overraskede forskere
I 2006 blev der nedsat en arkæologisk ekspedition, som under ledelse af Pjotr Sorokin, arkæolog og seniorforsker ved Institut for Materiel Kulturhistorie ved Det Russiske Videnskabelige Akademi, skulle foretage udgravninger ved næsset.

Med sine 317 år kan Skt. Petersborg betragtes som en relativt ung by. Men arkæologiske fund afslører en historie, som strækker sig flere tusinde år tilbage. Forskere har længe kendt til næssets nyere historie: Før grundlæggelsen af Petersborg husede næsset den svenske fæstning Nyenskans, som blev bygget under den russisk-svenske krig i 1611. Under den Store Nordiske Krig og grundlæggelsen af byen i 1703, blev fæstningen nedrevet. Senere, i det 19. århundrede, husede næsset et værft, og i det 20. århundrede, en stor fabrik.

”Det blev derfor antaget, at der ikke var noget tilbage af den gamle fæstning” fortæller Pjotr Sorokin. Men udgravningerne afslørede flere forskellige lag af arkæologiske fund fra forskellige epoker:

”De ældste fund er fra den yngre stenalder, hvorfra der er fundet rester af blandt andet træfiskeri, fiskeværktøjer, keramik og ravsmykker,” siger Pjotr Sorokin.

Foruden resterne af Nyenskans fandt arkæologerne rester af yderligere to fæstninger. Først fandt man resterne af Landskrona, bygget af den svenske adelsmand Torgils Knutsson i 1300. Allerede i 1301 blev fæstningen erobret og ødelagt af den russiske storhertug ​​Vladimir Andrej Aleksandrovitj, søn af Alexander Nevskij. De tidligste bosættelser på næsset har vist sig at være en hidtil ukendt Novgorodbosættelse, der kontrollerede trafikken langs Nevafloden i det 13. århundrede.

Mens de arkæologiske genstande er udgravet og sikret til bevaring, kan resterne af fæstningerne ikke flyttes og må derfor bevares, hvor de blev opdaget. Problemet er, forklarer Pjotr Sorokin, at resterne fra fæstningerne står i vejen for byggeriet på næsset og risikerer at blive ødelagt.

Broget borgerbevægelse gik i retten
Bekymringerne for næssets fremtid vinder genklang hos en gruppe lokale borgere, som kæmper for dets bevaring. En af dem er Pavel Sjaptjits. Han er advokat, ph.d. i filosofi og en del af Byforsvaret.

”Byforsvaret er en borgerbevægelse bestående af lokale borgere med forskellige professionelle baggrunde, lige fra historikere, arkæologer og arkitekter til kunstnere, journalister og advokater,” fortæller han:

”I 2009, da kampagnen mod Gazprom-skyskraberen var på sit højeste, blev jeg som lokal borger tilbudt at tage del i en retssag mod byggeriet.”

Kampagnen, der nu har stået på i mere end et årti, har givet nyt liv til de ellers forsvindende borgerbevægelser, som tidligere kæmpede for beskyttelse af Skt. Petersborgs historiske monumenter.

”Byforsvaret har udviklet sig til en betydningsfuld bevægelse, der udgør en modvægt til entreprenørernes lobbyisme,” siger Pavel Sjaptijits.

En anden lokal borger, som er aktiv i borgerbevægelsen, er historiker og lektor ved Skt. Petersborg Polytekniske Universitet, Viktoria Andrejeva, som deltog i udgravningerne ved næsset i henholdsvis 2006 og 2009.

”Da Gazprom annoncerede sine planer om at bygge en skyskraber på stedet, var jeg chokeret over, at en så høj bygning skulle forstyrre bybilledet,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tænkte, at det var min mission at skabe opmærksomhed på området og har siden 2011 deltaget aktivt i kampagnen. Når du bliver bekendt med uretfærdighed på ét område, bliver man lettere opmærksom på lignende sager. Derfor jeg har siden involveret mig i andre kampagner for at redde historiske bygninger.”

I 2015 begrænsede nye ændringer i lovgivningen omfanget af sager, der kunne behandles af personer, der ikke har nogen juridisk uddannelse.

”Det er grunden til, at jeg i 2016-2018 læste en kandidatgrad i jura”, fortæller Pavel Sjaptjits: ”Okhtakampagnen, der begyndte som en hobby, motiverede mig til at tage en ny uddannelse og skifte karrierespor”.

Det er hans indtryk, at flertallet ønsker at bevare de arkæologiske fund.

”Kampagnen understøttes af repræsentanterne fra fire ud af seks fraktioner i den lovgivende forsamling i Skt. Petersborg: Jabloko, Vækstpartiet, Retfærdigt Rusland og Kommunistpartiet, hvor de to andre partier, Forenet Rusland, Liberale demokrater, har valgt at forblive neutrale.”

Den 16. marts 2020 udarbejdede det lokale råd i Malaja Okhta – en valgkreds med 50.000 vælgere – en skriftlig henvendelse til guvernøren i Skt. Petersborg, der opfordrede til at købe territoriet tilbage fra Gazprom og grundlægge en park i stedet. Både den liberale Jabloko-fraktion og en del af repræsentanterne fra Forenet Rusland stemte for denne beslutning.

En nøgle til fortiden
At Okhtanæsset rummer en enestående historie, er der ingen tvivl om. Men har denne historiske tidslomme en berettigelse i en moderne storby og kan stedet bruges til at formidle byens historie til indbyggere og turister?

”Okhtanæsset er et unikt sted, en form for arkæologisk lagkage, som rummer flere forskellige historiske perioder i én”, forklarer Pavel Sjaptjits:

”I øjeblikket, findes der ingen udendørs arkæologiske museer i Skt. Petersborg. Byens større museer er overbesøgte, og der er et øget behov for populære og spektakulære museer og turistattraktioner. Efter min mening, så skal Okhtanæsset omdannes til en arkæologisk park.”

Pjotr Sorokin støtter også idéen: ”En lignende samling af genstande med forbindelser til vigtige historiske begivenheder er ikke noget man ser hver dag. En arkæologisk park vil give mulighed for at bevare og udstille unikke genstande fra fortiden. Det ville derved udvide det historiske og kulturelle potentiale i Skt. Petersborg markant og præsentere byens begivenhedsrige historie,” forklarer han:

”De er nøglen til at forstå Neva-regionens historie, fra stenalderen og frem til i dag.”

”Det ville tage få dage at ødelægge alt det, som folk har opbygget over flere århundreder,” siger Viktoria Andrejeva og fortsætter:

”Vi må redde disse monumenter for de kommende generationers skyld.”